Tre Små ord (Danish/Dansk)

Kapitel 8; Svømmetur

De næste par dage var overhovedet ikke sjove at gå igennem, de var langtrukne og jeg følte mig som en zombie. Jeg havde virkelig troet at mig og Anthony havde haft et moment, der til bålfesten i måneskinnet.. men åbenbart ikke. Hver gang jeg så ham gå sammen med Natalie, gav det et stik i mit hjerte.

Jeg vidste det var dumt, for jeg kendte hende ikke engang, men jeg var sikker på at jeg hadede hende. Eva var ved at være godt træt af min surmulen, hun tilbragte det meste af sin tid sammen med Lee. Jeg prøvede at være glad når jeg var sammen med Violet, for jeg ville ikke have at hun skulle vide hvordan jeg havde det, jeg havde ikke brug for endnu et par medlidende par øjne der konstant så på mig.

Det var torsdag, og jeg havde biologi igen. Normalt ville jeg have glædet mig til at være sammen med Anthony, men nu, tja, jeg vidste ærligt talt ikke hvordan jeg havde det med det.

Jeg gik langsomt ned over plænen, det var en varm dag, og jeg svedte lidt under min lilla sommerkjole. Jeg ville ønske at jeg havde taget sandaler på, i stedet for hvide sneakers, for lige nu kogte mine fødder, og der var ikke noget jeg kunne gøre ved det. Fuglene pippede i skoven, og den lette brise førte en duft af fyrrenåle og harpiks med sig. Det var så smukt og lyst, at jeg helt ubevidst stoppede op og smilede med lukkede øjne.

"Hvaaa, skal du ikke til time putte?" Jeg vendte mig om, og så Anthony komme gående bag ved mig, han så på mig med et drillende blik i de blå øjne, og de sorte krøller skinnede i solen.

"Jo selvfølgelig" sagde jeg, Anthony brugte kanten af sin t-shirt til at dubbe sin svedige pande, og da han trak i den, kom en lille streg af hans mave til syne, den brune hud lå udstrakt under musklerne bagved, og jeg stirrede med halvt åben mund. Jeg skyndte mig at kigge på hans ansigt, og håbede ikke han havde lagt mærke til noget.

"Har du bare tænkt dig at stå her og vise hud hele dagen? Eller kommer du med?" Drillede jeg tilbage, og han grinede.

Inde i drivhuset skulle vi studere udviklingen af vores frø, vi havde plantet sidst, og det viste sig at være hurtigt gjort. Der var brudt en lille grøn stilk op af jorden, for hvert frø vi havde plantet, og efter vi havde noteret det på vores blok, vidste vi ligesom ikke hvad vi ellers skulle.

Det vidste sig dog at det ikke var alles frø der var spiret, og tvillingerne stod og diskuterede indædt hvad de havde gjort forkert. Det var en smule komisk og jeg fnisede.

"Brown, Evans, siden i to er færdige, kan i jo gå op til skuret med de her redskaber." Madam Brooks stak en kasse med havesakse og skovle i hver af vores hænder.

Hun gik, og jeg havde absolut ingen ide om hvor 'skuret' lå. Anthony hankede op i sin kasse, og begyndte at gå mod udgangen, jeg fulgte løbende med.

"Hvor er vi på vej hen?" Spurgte jeg åndeløst, mens jeg kæmpede for at holde kassen på en behagelig måde, for helvede hvor var den tung.

"Til skuret selvfølgelig, det ligger oppe ved søen" Han gav mig et skævt smil, mit yndlings, og det gnistrede i mit indre, jeg kvalte dog hurtigt følelsen igen. Nej, han havde en anden, ikke få gode idéer, sagde jeg formanende til mig selv.

Vi gik op af græsplænen i stilhed, og da vi endelig nåede søen svedte jeg mere end nogensinde. Godt jeg havde taget deo på, tænkte jeg til mig selv, og jeg så ud over søen. Den var klar og overfladen blank, jeg kunne ikke se dem herfra, men jeg vidste der var fisk et sted derude.

Ved bredden, cirka 10 meter væk fra badebroen, stod et skur, det var ikke sådan et faldefærdigt plankeskur som i nok forestiller jer, nej, det var hvidmalet, med fladt tag, hvor der groede græs og blomster, der var små vinduer, og såmænd en lille skorsten.

Nærmest som om her boede nogen? Det gjorde der vidst også, en gynge/lænestol stod udenfor og vippede i brisen, et lille kaffebord med et krus og en vase, og en måtte foran døren. Indenfor var der en brændeovn i hjørnet, en seng i det andet, og et minikøkken med køleskab og komfur. Ellers var den tilbageværende plads udfyldt med hylder, hylder fyldt med plantefrø, blomsterløg, jordsække, hækklippere og alverdens haveredskaber. Vi stillede kasserne på en tom plads på en af hylderne, og lukkede igen døren.

"Hvem bor her?" spurgte jeg, da vi igen stod ude under den bagende sol.

"Gartneren" sagde han bare, og så ud over søen, som jeg havde gjort før. "Hey umm putte? Har du måske lyst til at tage en svømmetur med mig i eftermiddag?" Han så stadig ikke på mig, men jeg vidste at det her ikke var en joke. Han mente det. Hvad var det her for noget? Han gav jo hele tiden blandede signaler. Først flirter han åbenlyst med mig første dag, så går han sammen med en anden pige den næste dag. Jeg vidste ikke hvad han havde gang i, men jeg kunne vist ikke finde ud af det ved bare at gå rundt og være sur og forvirret. Jeg så indgående på hans ryg og baghovede, og en pludselig lyst til bare at gribe fat i ham og kysse ham, overvælde mig. Jesus kristus hvad var der galt med mig.

"Jaer okay" Sagde jeg afslappet, og prøvede at få det til at lyde som om det var den mest ligegyldige ting i verden, "Hvorfor ikke"

Han vendte sig, smilede til mig og sagde så, "kl. 15.30, her"

Klokken ringede i det fjerne, og han gik op mod skolen med lange skridt. Jeg så drømmende ud over vandet i et par minutter, så fulgte jeg efter.

Resten af dagen var en stor nervøs sammensmeltning. Jeg gik frem og tilbage på værelset mens jeg utålmodigt ventede på Eva.

Efter et kvarter åbnede døren sig endelig, og Eva trådt ind med et par bøger i favnen.

"Eva," sagde jeg før hun havde trådt helt ind i rummet. Det gibbede i hende, og hun tabte de bøger hun stod med, "gud altså Nora, du må ikke forskrække mig sådan!" sagde hun og bøjede sig ned for at samle det op hun havde tabt.

"Glem bøgerne," sagde jeg utålmodigt "Anthony har lige inviteret mig på en svømmetur her i eftermiddag!"

Eva tabte bøgerne hun lige havde samlet op, igen, og kiggede på mig med store brune øjne. Det røde hår dansede, da hun løb hen til mig og så mig lige i øjnene. "Helt seriøst? No joke? Hvis du laver sjov så sværger jeg at jeg-" Jeg rystede på hovedet, "Det er ikke for sjov, jeg mener det. Det er kl. 15.30" Eva så på sit ur og gispede, "jamen, det er jo om 15 minutter, du må skynde dig at gøre dig klar!"

10 minutter senere havde jeg en hvid bikini, med lavtaljet bund, og stropløs top, indenunder en løs lyserød kjole. Eva havde lagt noget vandfast mascara og highlighter på, og sat en høj hestehale.

Jeg havde ikke mere tid, og takkede hende for alt på vej ud af døren. Hun ønskede mig held og lykke, og vinkede, da jeg med bankende hjerte gik ned mod søen, i middagssolen.