Venskab, kærlighed og håndbold.

"Måske?"

Han åbner sin bildør og sætter sig ned. Han kigger på mig og smiler inden han starter bilen.

"Glæder du dig til festen?" Spørger Mathias og bakker bilen ud af parkeringspladsen.

Vi kører ned af vejen der føre os hen til Mathias' lejlighed.

"Ja jeg glæder mig sygt meget. Det er alligevel ved, at være lang tid siden jeg har været sådan rigtigt i byen." Siger jeg og fletter mine fingre sammen af nervøsitet.

Mathias kigger ned på mine fingre.

Han tager sin hånd og fletter den hurtigt sammen med min.

Det vare dog kun i lidt tid da hans skal bruge hånden til, at skifte gear på bilen.

Jeg bliver helt rød i kinderne og smiler, imens jeg kigger ud af vinduet.

"Hva så?" Siger Mathias og smiler stolt.

Jeg ryster på hovedet. Han ved hvad han laver.

"Bliver du helt genert?" Spørger Mathias og tager noget af mit hår rundt om øret på mig.

Jeg tager mine hænder for ansigtet så jeg kan gemme mig lidt i fred.

"Undskyld." Siger jeg og jeg kan høre Mathias grine lidt.

"Ida det er okay jeg synes, at det er ret sødt at du bliver genert." Siger Mathias.

Jeg fjerner mine hænder efter et stykke tid og undgår lidt, at kigge op på Mathias.

"Hvad skal vi have at spise?" Spørger jeg efter, at jeg er faldet lidt ned.

"Det er noget som jeg ved og som du skal finde ud af." Siger Mathias.

Jeg griner lidt af ham.

"Hvor har du hørt det henne?" Spørger jeg.

"Hvor ved du fra, at jeg ikke selv fandt på det?" Spørger Mathias og kigger overrasket på mig.

"Fordi sådan taler du ikke." Siger jeg og smiler.

"Fair nok, det lød heller ikke lige så fancy som jeg havde forventet." Siger Mathias og smiler til mig.

"Jeg kunne måske godt lide det en lille smule." Siger jeg.

"Mener du det?" Spørger han.

Jeg nikker da vi får øjenkontakt.

"Det skal jeg nok notere." Siger Mathias og smiler.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg kigger forvirret over på Mathias da han får travlt med, at komme ud af bilen.

Han tager sine ting i lommerne og lukker døren med det samme.

Jeg er ret forvirret og også lidt sur på ham, at han bare gik.

Pludselig åbner bildøren og der står Mathias.

Mathias bukker sig formelt ned og smiler stolt til mig.