Venskab, kærlighed og håndbold.

"Snakke med ham igen."

"Hvad laver du her?" Spørger Mathias over telefonen.

"Mathias hvad sker der?" Spørger jeg og bliver lidt bekymret.

"Det er min bror, der står ude foran døren." Siger Mathias og lyder mere glad.

"Jeg vidste ikke at du havde en bror?" Siger jeg og er lidt forvirret.

"Jo, jeg har en storebror. Jeg vidste dog ikke at han ville komme forbi i dag." Siger Mathias og griner.

"Jeg ringer senere i dag ida, vi ses." Siger Mathias.

"Vi ses, imorgen." Siger jeg og smiler.

"Selvfølgelig, vi ses." Siger Mathias og lægger på.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg har forladt mit værelse og er gået ud i køkkenet, for at lave noget aftensmad til mig selv.

Emil er stoppet med at ringe mig op hvert sekund, hvilket er dejligt.

Jeg ved vi kommer til at blive gode venner igen og jeg kan også godt indrømme, at det var lidt et dumt skænderi.

Jeg finder noget brød frem og beslutter mig for, at lave en nem aftensmad.

Jeg har sat noget spaghetti over, så jeg kunne få det sammen med mit brød.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Efter vores skænderi har mit humør ikke været det samme som det var, da jeg snakkede med Mathias.

Jeg er blevet færdig med min aftensmad og har lige sat det i vasken.

Jeg kigger lige hurtigt på min mobil, for at tjekke om der er nogen der har skrevet...

Eller mere præcis, om Mathias har skrevet til mig.

Jeg har tjekket min telefon et par gange, imens jeg spiste for at se om han havde skrevet.

Jeg går over til vasken og beslutter mig for at vaske op.

Jeg får næsten angst af, at vente på hans svar.

Jeg skyller tallerkenerne og sætter dem over, på det modsatte køkkenbord.

Jeg er nød til at få tiden til at gå, imens jeg venter.

Jeg kan ikke sidde og se TV hele dagen, selvom det er det jeg har allermest lyst til.

Det ville jo ikke skade nogen, hvis jeg lader opvasken stå til i morgen.

Jeg prøver at skubbe den tanke væk og prøver at tænke over, at det nok er bedst at få det overstået med det samme.

Jeg tror ikke jeg kommer til at sove særlig meget i nat, da jeg har ingen ide om hvor Mathias tager mig hen i morgen middag.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Brr brr...

Jeg kan mærke min telefon vibrer i min baglomme, men jeg lader den være indtil jeg er færdig.

Det er sikkert Emil der ringer en sidste gang.