Bare en bofælle

(1) Kapitel 26

*Ali's synsvinkel.

"Ali," han lignede en der skulle til at forklare sig selv, men han manglede ord. I stedet, vender han sig om mod Nash, "kan jeg snakke med Ali alene?" spørger han. Nash går lydløst ud af rummet, han lukker døren efter sig da han går.

"Du har 10 minutter til at forklare dig selv," jeg ligger armene over kors.

"Ali, jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal starte, hør, jeg er virkelig ked af det. Ærligt, ville jeg have dig. Jeg ved godt det var forkert den måde jeg gjorde det på, men det var den eneste mulighed jeg havde. Jeg ved ikke, hvorfor jeg overhovedet prøvede, du vil aldrig blive min igen, men det var forsøget værd. Jeg savnede dig virkelig meget. Jeg vil bare have dig tilbage, Ali, men nu hvor du ved hvordan jeg følte for dig. Efter du fortalte mig, at vi ikke var sammen længere, og du tog hjem til Jack, vidste at jeg altid bare vil være din bofælle, og jeg -" Jeg afbrød ham

"Hvorfor løj du for mig?" Jeg stod op, og begyndte at pakke.

"Hvad laver du?" Hans sorgfulde øjne blev vrede.

"Jeg smutter" Jeg proppede mine ting og mit tøj ned i kufferten, og rejste mig op, "jeg troede vi kunne være venner efter vi slog op, men vi er kun bofæller."

"Hør, jeg vil bare have dig for mig selv,du er min." Cameron's stemme bliver højere.

"Jeg er ikke noget du kan eje," råbte jeg og tog min kuffert, og løb ud af rummet. Jeg prøvede at gå lydløst ned af trinene, jeg lukkede hurtigt hoveddøren bag mig.

Jeg kom til en tankstation, hvor jeg blev stoppet af to fyre i en gammel lastbil, "hvor skal du hen smukke dame" spurgte den ene.

"Øh" mentalt glemte jeg deres tilstedeværelse, og gik væk. Heldigvis fulgte de ikke efter mig. måske prøvede de bare at score en pige med deres "charme".

Jeg fandt vej til et hotel, det var faktisk et ret pænt hotel. Jeg lagde mig i min seng, og det eneste jeg tænkte var: Jeg kan ikke tage hjem.

//Det var så det første kapitel i får fra mig af❤️ 1000 tak fordi i læser med selvom det ikke er den samme oversætter.//