Bare en bofælle

(3) Kapitel 28

*Alisons synsvinkel.

"ALISON DAVIS" Jeg hører min mors råb fra den anden ende af opkaldet.

"Ja?" spørger jeg forvirret.

"DU HAR VÆRET I ITALIEN ALENE I 4 DAGE" Hun havde fanget mig som en vagt "DU SKAL IKKE LYVE FOR MIG, CAMERON VAR HER"

"hvad sagde du til ham?" Jeg var roligere end jeg burde være, min tid i Italien havde hjulpet mig til at blive en roligere person, selvom jeg kun havde været her i 4 dage.

"Han kom sammen med cirka 15 billioner mennekser der spurgte om jeg vidste hvor du var-" Opkaldet blev afbrudt, jeg ville ikke ringe tilbage, Italien var min flugt, og jeg prøvede at finde en løsning på alt dramaet i Californien. Jeg startede med at se noget af Italien, som foresten er smuk. Jeg gik ind i en lille butik, som solgte forskelige slags vin.

"Hej Maria," Maria var ejerens datter, hun var cirka samme alder som mig. Vi blev hurtigt venner.

"Hej Alison," Hun var den eneste person jeg kendte der kaldte mig Alison, udover hvis de var ophidset over mig, eller min bedstemor kaldte mig også Alison.

Jeg gik til disken med en lille flaske vin, normalt drikker jeg aldrig nogen form for alkohol, men jeg forsøger at passe ind i Italiens kulisse.

"Hvornår har di fri?" Spørger jeg, mens hun forsigtigt putter flasken i en pose.

"omkring 2" Hun smiler.

"Vil du hjælpe mig med at se Italien? Jeg tager nok afsted før end jeg håbede på, og jeg vil virkelig gerne have en rundvisning af en indfødt."

"Klart, hvorfor ikke! Jeg henter dig i din Hotel lobby så snart jeg kan!" Hun rækker mig posen med vinen i.

—

"Det er det berømte pizzaria," måden hun sagde tingene på gjorde mig nysgerrig. Jeg havde været i udlandet før så jeg havde hørt mange accenter i min tid, men Italiens accenter er unikke. Vi gik ind i pizzeriaet, og jeg blev med et samme omringet af fans der kendte mig for at være mig og ikke Cameron's bofælle. Italien var en oplevelse jeg aldrig ville glemme, nogensinde.

We gik rundt i Italien indtil det blev nat, og den eneste måde at se stedet på var ved lyset fra husene og gaden. Vi sad under stjernerne og snakkede om drømme og hvor meget vi ønskede de blev til virkelighed. Maria havde tilstået at hun ville se USA før hun blev gift. Efter lidt tid begyndte mine øjenlåg at blive tunge, så jeg takkede hende for aftenen og gik tilbage mod hotellet.

__

(2uger senere)

Jeg vågnede op om morgenen, og skulle ud til lufthavnen. Jeg skulle først afsted i aften, så jeg havde hele dagen til at tilbringe i Italien for mig selv. Jeg gik ned til den lille vin butik, for at sige farvel til Maria og hendes far. Udveklse numre så vi kunne holde kontakten, og takke dem begge for en god tid i Italien. Jeg var nervøs omkring at skulle hjem, specielt tilbage til Cameron, vi havde lovet hinanden at bo sammen, indtil en af os blev gift, og jeg holdte mine løfter. Jeg gik ud til marken for at tjekke min Twitter, jeg havde ikke været online i 3 uger og det havde føltes godt at være væk fra det.

De var alle sammen tagget med hashtagget #KomtilbageAli. Jeg smilede, uvidene om hvor meget jeg var belevet savnet.

"Ali" Jeg hører mit navn og vender mig hurtigt om.

//Hej, undskyld det er så længe siden sidste update, men har lidt travlt for tiden. Jeg er syg ny så havde lige tid, tak for jeres tålmodighed//