Min italobrothers historie Kinda

Skadestuen

(M)

Klokken var lige blevet 11 om aften og det var pænt mørkt udenfor og vi havde stadig intet hørt fra ham overhovedet, jeg gik hen til vinduet og kiggede udenfor ... der var noget som fik min opmærksomhed... nede i parken lå der en person som så ud som om at være enten være besvimet eller bare være i smerte, jeg besluttede mig for at gå derned for at undersøge hvad der var sket uden nogen stor forventning.

Da jeg var gået ud for hotellets døre bliv personen på jorden mere og mere tydelig for mig men, jeg var stadig ikke sikker på hvem det var.

(Z)

Jeg lå stadig på jorden som var blevet mere behagelig når man har ligget der i en time min hvide trøje var nu blevet brun på grund af jorden jeg lå på og mine bukser så ligesådan ud efterhånden da jorden var våd og trængte ind i stoffet lettere, jeg prøvede at rejse mig en lille smule op men havde glemt min arm var brækket og smerten stadig var det samme som før efter noget tid måtte jeg opgive og ligge mig ned på den kolde jord igen.

Der gik nogen minutter inden der skete det store, i det fjerne kunne jeg høre fodtrin komme nærmere og nærmere hen imod mig, jeg rejste mit hovedet lidt op og fik øje på Matthias som kiggede ned på mig med et chokeret ansigt nok mest over at se mig her, efter noget tid med os som kiggede på hinanden valgte han at sige noget "hvorfor ligger du på jorden?" spurgte han forvirret over at finde mig sådan her "oh du ved det egentlig meget hyggeligt her nede... hvad tror du?" svarede jeg halv provokeret ikke ment ondt men, jeg er træt af at ligge hernede nu "det ved jeg ikke jeg fandt dig bare her jeg har ingen ide om hvad der er sket" jeg sukkede bare og begyndte at fortælle ham hvad der var sket fra begyndelsen.

Da jeg var færdig med at fortælle hvad der var sket i løbet af den time jeg havde været væk kiggede Matze på mig og hjalp mig op langsomt så jeg ikke blev overbelastet efter det slag jeg havde fået tidligere som stadig kunne mærkes en smule som et blåt mærke, min arm til gengæld er en anden sag, den gjorde stadig meget ondt og jeg havde stadig ikke fået den tjekket "vi bør få dig til skadestuen så de kan se på din arm..." sagde Matze og ringede efter en af vores venner som boede i byen som kunne køre os uden jeg kunne nå at protestere.

Da vi var ankommet til skadestuen var vi stort set de eneste som sad i venteværelset og, da mit navn blev råbt op efterlod jeg Matze i venteværelset og begav mig ind til lægen som skulle undersøge mig "jeg kan forstå du muligvis har brækket din arm" sagde lægen og prøvede at mærke på min arm imens jeg bed i mine læber af smerte.

Da jeg var færdig og havde fået en slags forbinding på kunne vi endelig forlade skadestuen og køre tilbage til hotellet "du burde melde din far til politiet med det han har gjort imod dig" sagde Matze for at bryde stilheden som var dannet sig i løbet af de minutter vi havde kørt "yea men, jeg kan ikke få mig selv til det, han mente det nok ikke på den måde" svarede jeg tilbage og lod stilheden overtage bilen igen indtil vi var på hotellet.

Næste morgen skulle vi tale med vores manager om hvad vi gjorde nu hvor jeg ikke kunne være live i nogle uger, da han kom ind af døren faldt hans blik øjeblikkelidt på min arm jeg havde gemt under en lidt større hættetrøje jeg havde taget på "hvad gør vi nu hvor din arm er brækket" spurgte han og forsøgte at møde mit blik "det ved jeg ikke .... vi kan få en til at overtage min plads i de uger jeg ikke kan .. ellers kan vi få en ekstra ind imens jeg er på ... for at være ærlig så ved jeg det ikke" svarede jeg igen og kiggede ned på mine fødder.