Wrong number? || Marcus & Martinus

20 || 'når vi ikke engang er venner?'

(Hør sangen imens^)
Marcus synsvinkel

Vi var kommet frem til hotellet, og lå lige nu bare i vores seng. Det var første gang vi havde været i Oslo uden far!
Eller vagter i det hele taget..
Jeg havde det så dårligt! Tænk at Emma slet ikke kan huske mig.. Jeg må faktisk indrømme at jeg måske var ved at blive lidt.. ja.. forelsket måske. Det var ihvertfald den følelse jeg havde, når jeg tænke på hende men nu. Ja nu, blev jeg ked af det ved den tanke.
Jeg sukkede trist, og tog min telefon fra bordet ved sengen. Jeg trykkede ind på Emmas navn og begyndte at skrive.

Mig:
Hej Emma.
Det er mig Marcus:)
Ham der var ovre på hospitalet ved dig, da du vågnede. Hvis du kigger vores beskeder igennem kan du nok se at vi har skrevet i ret lang tid<3

Emma:
Hej Marcus.
Ja, det kan jeg se men jeg kan slet ikke huske dig. Undskyld..

Mig:
Vil du måske mødes imorgen, så vi kan få snakket ud?:)

Emma:
Dsv Marcus.
Vi kender ikke hinanden.

Mig:
Jo vi gør!

Emma:
Nej.
Dsv, du må finde en anden
at hænge ud med:)

Mig:
Jamen, det er kun dig jeg vil være sammen med! Emma! Jeg tror jeg kan lig dig som mere end 'ven'

Emma:
Hvordan kan du det når vi
ikke engang er venner?

Av! Den gjorde ondt. Jeg kunne mærke tårerne presse på, men lukkede hurtigt mine øjne. Tinus skulle ikke se at jeg græd.
Jeg sukkede, med et par hulk imellem og lagde min telefon tilbage på bordet.
"Hvorfor så trist?" Spurgte Tinus, og gav mig et lille smil.
Jeg pegede på min telefon, og han tog den hurtigt op i hånden. Han trykkede min kode ind, og den kom med samme ind på mig og Emmas beskeder.
"Wow.. Kan hun slet ikke huske dig?" Spurgte han, og lavede store øjne.
Jeg rystede på hoved, og vendte mig om på den anden side i sengen.
Nu kunne jeg se ud af vinduet.
Hele Oslo lyste flot op, mens mine øjne kørte rundt imellem husende.
Jeg fik det dårligt igen. Emma sagde jo lige vi ikke var venner. Og at hun ikke gad snakke med mig.
Måske kommer jeg aldrig til at snakke med hende igen? Eller værre.
Aldrig til at se hende igen? Måske siger hun bare hun ikke kan huske mig fordi, hun ikke gengælder de følelser jeg har får hende, eller ikke vil være venner med mig mere? Jeg er så forvirret.

Emmas synsvinkel

På en måde, følte jeg noget. Noget meget mærkeligt, når jeg skrev til Marcus.
Havde vi virkelig været så gode venner?
Jeg kiggede vores beskeder igennem, og så faktisk vi havde flirtet ret meget.
Betød det noget?
Nej sikkert ikke.. Jeg bor jo her i Oslo, og kan se Marcus bor helt oppe i Nordnorge.
Jeg sukkede dybt, og lagde min telefon på det lille bord der stod ved siden af hospitalssengen. Jeg kan huske alle undtagen Marcus. Hvorfor har jeg glemt ham og ikke noget andre?
Måske betød han ikke særlig meget for mig.
Jeg havde lige sagt farvel til mor, far og Emil så jeg var helt alene her.
Det var helt vildt mørkt udenfor, men jeg bemærket det ikke rigtigt.
Jeg havde sådan en mærkelig følelse.
Jeg ved ikke hvad det var, men det føltes så underligt. Som om jeg lige har smidt noget der betød meget, ud.
Men hvad skulle det dog være?
Jeg tænkte mig godt om, men kunne ikke komme i tanke om noget.
Min telefon ligger lige der, og jeg har vel stadig min MacBook. Hvad kunne jeg ellers smide ud?
Jeg trak på skuldrene og vendte mig i sengen men stoppede dog halvvejs da det gjorde så ondt i min hoved.
Jeg tog min telefon op i hånden igen og gik ind på snap.
Jeg så jeg var blevet bombarderet med snaps fra Olivia, Sofie og Freya.
Jeg åbnede dem og så de havde skrevet alt muligt med: 'er du okay?' Og 'har du det godt?' Og noget i den stil.
Jeg gik ind på kamera på snap, men så så.. at jeg havde en skinne på næsen.
Havde jeg brækket næsen? Den gjorde overhoved ikke ondt. Jeg så faktisk ikke særlig godt ud lige nu. Jeg havde kæmpe poser under øjnene, mens jeg havde bandage om hoved.
Jeg lavede sad-face på billedet og skrev at jeg havde det fint og sendte det til pigerne.
De svaret allesammen rigtig hurtigt, og skrev at de kom over imorgen. Jeg sendte thumbs up og slukkede min telefon igen.
Jeg havde stadig denne der mærkelige følelse. På en måde savnede jeg også en.
Jeg ved ikke hvad der sker for mig!
•••
________
Uh.. sørgeligt! Hvad skal Marcus dog gøre?
~Liv<33