June Chrush | ✔

14. "Det er en hemmelighed."

| June Chrush |

•
| Afsnit 14. |
•
| "Det er en hemmelighed." |
•
| @OceaneParker |
•
| Nina Yong Li |
•
•

Næste dag

Jeg hører stemmer inde på mit værelse? Det er mærkeligt. Jeg har jo fri idag. "Ser hun ikke bare sød ud, når hun sover?" Spørger en stemme.

"Jo, mega sød," svare en anden stemme og griner. Min dyne bliver trukket væk.

"Hey!" Råber jeg og sætter mig op at sidde. Jeg ser Jake og Xavier stå og dø af grin. Jeg bliver rød i hovedet og kaster mit hoved ned i min dejlige bløde pude. 

"Du er altså nødt til at rejse dig op og skifte tøj, Juni. Du skal jo på 'en date' med Xavier," siger Jake og griner. Jeg sætter mig op og sidde.

"Shhh," tysser jeg på Jake. "Hvis far høre dig?!" Jake ryster roligt på hovedet.

"Han er taget på arbejde."

"Du havde da ikke glemt, at vi skulle hænge ud, vel?" Spørger Xavier.
"For klokken er faktisk 9:05 nu, ligesom første skoledag," griner hans charmende grin. Jeg bliver varm om kinderne.

"Nej da, jeg sov vel bare sent, ikke andet," svare jeg uskyldigt.
"Kan i ikke gå ud, så jeg kan skifte?" Spørger jeg og kigger på dem begge. De går stille ud.

Jeg rejser mig op og går ind på toilettet. Yup, jeg har mit eget toilet. Jeg børster tænder, børster mit lange mørke hår. Jeg tager en hvid Levi trøje på og nogle lyseblå skinny jeans. Jeg går ud ad toilettet. Hen til mit store spejl. Jeg kigger mig ind i spejlet og studere hver en eneste detalje.
°
°

Det banker på døren

Jeg kigger over mod døren.
"Er du klar? Xavier venter." Mark læner sig op ad dørkarmen og smiler til mig.

Jeg går udenfor. Jeg ser Xavier stå med ryggen til. Han læner sig op ad hans motorcykel. Jeg går stille over til ham. Xavier vender sig om. Der jeg er ca. 2 meter væk fra ham. Han smiler hans sædvanlige charmende smil, som kan få en hver piges hjerte til at smelte, og ligeså meget som mit eget. Jeg går de sidste to meter. Han rækker mig en rød rose.

"Her, den her er til dig. En smuk rød rose til en smuk sød pige," komplimenter han mig.

"Nurh, tak, men det havde du altså ikke behøvet," smiler jeg, fordi altså ja, det behøvede han jo ikke.

"Jo, jeg gjorde," svare han. Han rækker mig hans hjelm. Jeg kigger mærkeligt på ham.

"Skal du ikke selv have hjelm på?" Spørger jeg.

"Jeg skulle enten vælge imellem om jeg skulle have en hjem, eller dig. Det er ikke en så svær beslutning." Jeg nikker.

"Så, hvor skal vi hen?" Spørger jeg, imens jeg tager hjelmen på.

"Det er en hemmelighed," svare han mystisk og smiler. Jeg smiler tilbage.
Jeg sætter mig på motorcyklen. Jeg tager armene rundt om hans mave. Jeg kan mærke at han har en veltrænet mave. Han køre ligeså stille, men pludselig sætter han farten op. Derfor er jeg nødt til at holde strammere om ham.
Vi ankommer til stranden.