FIRE

552 29 10
                                    



{don't be a ghostreader - vote, del, kommenter<3}

Ikke rettet

____________________________________________________________

Kapitel 4 – "Tinus"

"Crying is the only way, your eyes can speak, when your mouth can't explain, how things made you heartbroken"


CLARA LYBÆK NIELSEN

"Mathias?"

Han så stadig lige så fortabt ud som før. Det eneste, der havde ændret sig var, at han nu havde ladet sine øjne møde mine, så vi nu holdte en øjenkontakt. Ingenting skete. Han stod bare der, udenfor, mens jeg var gået til siden, så han kunne komme ind, men han blev bare stående. Mit rene og skære kvindelige-beskyttelses-egenskab slog min hjerne fra, og fik mine arme til at række ud efter ham og trække ham indenfor, når han nu ikke ville gå ind frivilligt. Mærkeligt, hvad der kunne være sket siden tårerne nu løb ned kinderne på ham. Han var i chok. Troede jeg. Jeg vidste det jo egentlig ikke. Sagen var i hvert fald den, at han græd og jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle trøste ham.
"Mathias?" prøvede jeg igen. Denne gang åbnede han munden, men det resulterede bare i endnu et hulk forlod hans læber. På mystisk, magisk vis fik jeg guidet ham ind i stuen og ned på sofaen, som vi for bare femogfyrre minutter siden havde siddet og grint i. Så kunne de være fuldstændig lige meget, at han var plaskvåd af regnvejret. Det var sjovt, hvordan det røde, der nu omringede hans brune iris, bare fik hans øjne til at se endnu mere chokoladefarvede ud, og hvordan det fik mig til at ville kramme ham endnu mere. Bare lægge mine arme om ham og fortælle ham, at alt nok skulle gå, lige meget hvad han var ked af.

For tredje gang sagde jeg hans navn, mens min hånd fortsat kørte op og ned ad hans ryg i et forsøg på at ae ham og gøre ham roligere. Det lod til at virke, for han trak nu vejret dybere og tårerne strømmede ikke i samme tempo ned ad hans kinder, som de havde gjort for bare fem minutter siden. Helt uventet drejede han sit hoved, så det nu pegede mod mig og kiggede på mig. Så rystede han let på hovedet, sukkede og begravede sit hoved i sine hænder. "Mathias, jeg ved godt, at det er træls, men du bliver altså nødt til at sige, hvad der sker," forsøgte jeg for titusinde gang. I en hurtig bevægelse satte han sig op. "Kann du ikke please kalle meg noet annet enn Mathias!?" vrængede han surt. Hvem pokker havde tisset på hans sukkermad? Ultra-forvirret kiggede jeg på ham. Betød det så, at jeg skulle kalde ham William? Stranger-zonede han mig lige? Og var der overhovedet noget, der hed det? Måske var det bare fordi, han synes, det lød mærkeligt at hedde Mathias på dansk. Det passede egentlig meget godt, for der var ikke så stor forskel på et dansk William og et norsk William, som der var på Mathias. Troede jeg da. Jeg vidste det ikke; det var lang tid siden, jeg havde set Skam, og nu havde kære DR fjernet det fra sin hjemmeside. Men på den anden side, han havde selv sagt, at hans venner kaldte ham Mathias, og han havde også selv sagt, at vi var venner. Av.

"Kan du ikke kalle meg Tinus eller noe? Ikke Mathias, som de gjør hjemme..." hviskede han og lod sit blik ramme loftet. "Jo, det kan jeg da godt?" Selvfølgelig kunne jeg da det. Det eneste problem var bare, at det lød lidt som en kanin, men det kunne jeg godt glemme alt om at sige, når der sad en grædende dreng ved siden af mig.

"Unnskyld, Clara. Det er bare... Jeg kom hjem og onkel og tante bare kranglet helt sykt. Og det har de aldrig gjort før! Ikke på den måten i hvert fall. Og de kranglet om meg, fordi de hadde kranglet i telefonen med mamma og pappa. Og mamma og pappa kranglet hjemme, og det er også grunden til, jeg er hit..." han stoppede sig selv og kiggede usikkert på mig. Det var lidt af en mundfuld at få på en gang, men jeg var hans ven, og venner hjælper hinanden. Jeg krammede ham og spurgte, om han ville sove her i nat, hvilket han svarede ja tak til. Jeg havde bare aldrig troet, at lille, generte jeg i en alder af 15 år skulle spørge en dreng, om han ville sove her. Det var bare så langt væk fra, hvem jeg normalt var. Men jeg gjorde det alligevel. Det fortjente Mathias ... Tinus.

____

{vote, del, kommenter}


723 ord


Hav en dejlig dag!
Xx pigefradk

Udgivet: 14/05/18 


✓ | HEY YOU {martinus gunnarsen fanfiction}Where stories live. Discover now