Secrets

Kapitel 18

Jeg holder Cams hånd i min. Han sover stadig, men han ser urolig ud. Jeg tror, han har mareridt. Dem har han haft mange af her på det sidste, det har han fortalt mig. Det er snart en måned siden, han kom herhjem.
"Det skal nok gå" hører jeg en bekendt stemme sige. Jeg hører ordene, men betydningen er tåget for mig.
"Det siger alle" svarer jeg monotont.
"Du har ret. Jeg ved ikke engang, hvorfor jeg bliver ved med at sige det, for jeg tror ikke engang selv på de ord. Måske prøver negativ overbevise mig selv om, at det er sandt eller sådan noget lort"

"Hvad laver du her, Shawn?" sukker jeg. Jeg kigger ham for første gang i øjnene.
"Det ved jeg ikke. Savnede ham vist lidt...og også dig". Han sætter sig ned på stolen fra mit skrivebord.
"Savnede også dig...og ham" jeg kigger ned på den sovende dreng, der er blevet så fjern på det sidste.
"Hvad mener du med det? Han er da lige ved siden af dig?" spørger Shawn undrende.
"Eller er han også det?", jeg holder tårerne tilbage, men de skifter form til et knæk på stemmen, "han er ikke sig selv længere. Når han vågner, kan han ikke huske mig. Han bliver bedre hver dag, men han er der aldrig fuldstændigt".

Jeg giver op og lader tårerne løbe frit. "Hvad siger du, Lo?"
Jeg tager en dyb indånding. "Ikke noget, glem jeg overhovedet sagde noget"
"Du elsker ham stadig, ikke?"
"Jo...eller...jeg elsker Cameron. Ikke den her version, der sidder i hak, og ikke kan huske noget", jeg gisper efter vejret, "jeg kan ikke klare det mere. Og jeg hader mig selv for overhovedet at tænke sådan, men det er sandt". Jeg rejser mig, kg forlader hurtigt rummet. Jeg hører Shawn sige mit navn, men jeg læber videre.

Shawns synsvinkel:
Jeg rejser mig fra stolen for at løbe efter Lola, men der er en, der stopper mig.
"Shawn-" hvisker Cam. Jeg hopper forskrækket væk.
"Cam, jeg troede du sov" siger jeg hurtigt.
"Jeg fakede det, I tog skreg jo praktisk talt" griner han svagt.
"Hvad er der?" spørger jeg så uroligt.
"Lola fortjener bedre. Jeg ved, I kan lide hinanden, det er tydeligt. Jeg får hende til at have det forfærdeligt, og hun fortjener bedre. Jeg...jeg elsker hende, men det er svært at huske hvorfor"

"Hvad er det du prøver at sige?" jeg stammer næsten.
"Du har mit samtykke. Gå efter hende, din idiot" ler han kort.
Jeg kigger mistroisk på ham. "E-er du seriøs?"
"Løb for helvede", han rækker armen ud og skubber let til mig. Jeg smiler og løber derefter ud.

Lolas synsvinkel:
Jeg når ud af døren, og venter et par sekunder for at høre om der kommer nogen løbende efter mig. Selvfølgelig sker det ikke. Jeg skriver til Wiki, for at høre om hun kan hente mig. Hun er her om nogle minutter. Eller det siger hun i hvert fald. Jeg sætter mig på kantstenen udenfor mit hus. Mine forældre kommer hjem igen om nogen uger. Hvad skal jeg sige? Hvordan skal jeg kunne forklare mine forældre, hvem drengen i min seng er, og hvorfor han er der. Efter noget tid, åbner døren. Shawn kommer ud, med sin guitar i hånden. Jeg vidste ikke engang, at han havde taget den med. Han sætter sig ved siden af mig, og begynder så at spille:

"It's not that I'm afraid I'm not enough for her
It's not that I can't find the words to say
But when she's with him, she seems happier
And I don't want to take that away
How many times can I see your face?
How many times will you walk away?
I just have to let you know
I'm not try'na start a fire, with this flame
But I'm worried that your heart might feel the same
And I have to be honest with you baby
Tell me If I'm wrong, and this is crazy
But I got you this rose
And I need to know
Will you let it die or let it grow?
Die or let it go?
It's not that I don't care about the love you have
It's not that I don't want to see you smile
But there's no way that he can feel the same
'Cause when I think of you my mind goes wild
How many times can I see your face?
How many times will you walk away?
I just have to let you know
I'm not try'na start a fire, with this flame
But I'm worried that your heart might feel the same
And I have to be honest with you baby
Tell me If I'm wrong, and this is crazy
But I got you this rose
And I need to know
Will you let it die or let it grow?
You can tell me to stop, if you already know
Though I'm not sure my heart can take it
But the look on your face says, don't let me go
I'm not try'na start a fire, with this flame
But I'm worried that your heart might feel the same
And I have to be honest with you baby
Tell me if I'm wrong, and this is crazy
But I got you this rose
And I need to know
Will you let it die or let it go?
I'm not tryna start a fire, with this flame
But I'm worried that your heart might feel the same
And I have to be honest with you baby
Tell me If I'm wrong, and this is crazy
But I got you this rose
And I need to know
Will you let it die or let it grow?"

Jeg trækker mine knæ ind til mig, og gnider hurtigt tårerne væk. "Mener du det?" spørger jeg.
Han løfter en let-beskadiget tulipan frem, og rækker mig den. Jeg kigger i lidt tid på den, og flækker så af grin.
"Hvad? Undskyld, jeg- jeg troede, at der måske var noget! Ej fuck mig" udbryder han, med et lettere såret udtryk i ansigtet.
Jeg beroliger mig selv, "nejnejnej, undskyld! Det er bare...det der er en tulipan! Og går du bare sådan rundt med sådan nogen i lommen?" Jeg prøver at holde grineflippet inde, men det går ikke særlig godt.
"Øhm altså, jeg tog den derinde fra"

"Der er masser af roser derinde! Kom med", jeg griber fat i hans hånd og trækker ham indenfor. Jeg finder hurtigt en rose fra en af de mange buketter i køkkenet.
"Det her er en rose" fortæller jeg ham. Han smiler hurtigt, men ser så bedrøvet ud.
"Hvad er der?" spørger jeg bekymret. Han kigger væk.
"Åh...det er det med sangen, ikke?"
Han nikker stille. "Så det er altså et nej?", hans stemme knækker.

Mit humør falmer, og jeg står nu lige så bedrøvet som ham.
"Undskyld, det er bare alt der sker med Cameron og sådan..." svarer jeg forsigtigt.
"Jeg forstår" hvisker Shawn.
"Jeg elsker dig. Som mere end en ven!" siger jeg.
"Lola-"

Jeg tager en dyb indånding, før jeg læner mig ind mod ham. Vores læber mødes.
"Vi kan bare ikke være sammen lige nu" hvisker jeg, da jeg trækker mig væk. Jeg holder stirrekonkurrence med gulvet, da jeg ikke kan klare at skulle se ham såret.
"Det' okay, Lo", Cams trætte stemme afbryder stilheden. Jeg vender mig om.
"Jeg vil ikke holde dig fra at være glad" siger han.
"Hvad mener du?" spørger jeg forvirret.
"Jeg ved, at I kan lide hinanden, og jeg ved, at du ville være gladere med ham end med mig"

Jeg går over til ham, og jeg kan mærke tårerne presse på.
"Jeg kan ikke give slip på dig"
"Vi kan stadig være venner, ok? Jeg snakkede med Rose om det, og jeg kan bo hos hende det næste stykke tid. Det passer med at dine forældre kommer tilbage fra England der" fortæller han.
Det er rigtigt nok, mine forældre har været i England på grund af deres arbejde de sidste 4 måneder, og de kommer hjem næste uge.

Jeg krammer Cam. "Jeg elsker dig" hvisker jeg.
"Rose kommer om 20 minutter, jeg går op og rydder op efter mig selv" meddeler han.
"Vi skal nok hjælpe" siger Shawn, i det Cam begynder at gå op af trapperne. Jeg skal til t følge efter, da Shawn griber fat i midt håndled. Han trækker mig ind i sine arme. Jeg kysser ham blidt.
"Det skal nok gå alt sammen" forsikrer han mig. Jeg nikker.

Hej allesammen!
Undskyld at der er gået så lang tid, siden sidst jeg opdaterede denne historie, jeg har bare haft en skriveblokade her på det sidste.
Jeg var seriøst til Shawn Mendes-koncert i går, og han fuCKING VINKEDE TIL MIG OG MINE VENINDER, OG JEG FIK LEGIT ØJENKONTAKT MED HAM 2 GANG, OG HANS FOTOGRAF, JOSIAH, SAGDE HEJ TIL OS WTF.

Det var sådan en god oplevelse, jeg kan slet ikke forstå, at det rent faktisk er sket. Jeg optog no joke 58 videoer.

Nå men vi ses, elsker jer❤️