Call it love?

Kapitel 2

Karolines synsvinkel

Jeg kommer hurtigt hjem og smider mig på sengen. Min telefon begynder at vibrere sindsygt meget.

Lena skriver."Arrg ikk hende" Siger jeg irriteret. Siden den dag på lejr skole hvor hun vente mig ryggen til har vi ikke snakket.

Lena: HVAD FANDEN ER DET DU LAVER??!

Karoline: Hvad snakker du om??

Lena: Jeg har set hvad du laver med Anton

Karoline: HVAD??

Lena: Som om han gidder at have en grim luder som dig! 

Jeg aner ikke hvad hun mener.. Eller er det bare sådan alle andre ser os?

Lige efter får jeg en sms mere, denne gang fra Thor.

Thor: Hey karo.

Karo: Hej Thor kan vi snakke?

Thor: Hvad sker der?

Karo. Ja bare mød mig ved søen om 10 min.

Thor: Med Anthon?

Karo: Nej, ikk fortæl ham noget.

10 min. efter sidder vi på bænken ved søen. "Når men hvad ville du sige?" spørger Thor. "Altså ligner mig og," Jeg gisper "Anthon et.. Par?" Jeg kigger ned. 

Thors synsvinkel.

Hvad vil hun have jeg skal svare. "Jeg ville ikke sige præcist et par but you

 could be,"

Jeg har måske et crush på hende men så skudt er jeg heller ikke. Jeg lader Anthon tage hende. Men måske er hun ikke klar. Karo har altid syndes at hun var for ung til at have en kæreste. Men helt ærligt, er 17 år ikke nok. 

Karolines synsvinkel

Jeg er overhoved ikke forelsket i Anthon. Han er ligesom en bror for mig. Det ville være lidt underligt at komme sammen?

Jeg ved at kapitlet ikke var så langt. Jeg skal lige ordenligt igang.