Call it love?

Kapitel 3

Karolines synsvinkel

"Jeg er hjemme" råbte jeg. Jeg går ovenpå og smider mig i sengen. Hvad skal jeg gøre, jeg er jo ikke forelsket i ham, og hvis jeg siger det til ham ødelægger jeg ham fuldstændig. Jeg skriver til Ellie hun er den eneste som kan hjælpe.

Karo: Hvad skal jeg gøre Ellie?                                

                                                                                                                                                        Ellie: Hvad sker der?

Karo: Anthon har et crush på mig...

                                                                                                                                                       Ellie: Kan du lide ham?

Karo: Ja men slet ikke på den måde.

                                                                                                                                         Ellie: Snak med ham om det!

Karolines synsvinkel (Fortsat)

Jeg har ingen ide om hvordan jeg skal snakke med ham...:/ 

[Næste dag]

Han kommer ind at døren og går direkte over mod mig. "Hvad skal du efter skole?" Han kigger mig i øjnene. "Ingen ting" jeg kigger ned. Han går stille væk. 

Efter skole tager Anthon fat i mig, og vi går udenfor. Jeg ser Thor komme ud at døren men han bakker bare tilbage. "Der er noget jeg gerne har villet fortælle dig Karoline.." Jeg panikker inden i. Vil han sige til mig at han kan lide lide mig? Eller bare indrømme noget åndsvagt. "På det sidste har jeg tænkt meget på dig og," Fuck. Jeg river mig fri og løber løber indtil jeg ikke kan mere. Jeg ender ved mit hus, og går ind og låser. Jeg rødmer. Nogen banker på døren. "Karoline er du okay" Siger Thor. Jeg er helt mundlam. "Jeg så hvad der skete.." Jeg begynder at græde. Jeg forstår ikke engang selv hvad der får mig til at græde som jeg gør lige nu. Thor trækker mig ind i et kram. "Hør, jeg kan godt snakke med Anthon for dig." Trøstede Thor mig. "Nej det fint jeg finder ud af noget" Hulker jeg. Thor går og jeg går ind og Facetimer Ellie. "ELLIE! Anthon fortalte mig det" Råber jeg nærmest. Til mit forsvar var der ikke nogen hjemme. Det er også kun min mor og mig der bor hjemme efter som min far heletiden rejser verden rundt for at arbejde. Så han kommer kun hjem en gang hver måned. "Hvad sagde du så?" Ellie . "Jeg løb væk" Siger jeg lidt uforskammet. "Du har jo ødelagt det.. Sagen er, kan du lide Anthon eller ej?" Jeg kigger ned på det vennearmbånd han gav mig. "Jeg er vildt forvirret" Siger jeg imens jeg kigger ned. "Jeg kommer over" siger hun og ligger på. Ca. 10 minutter efter står hun i min værelses dør. "Karo, det er åbenlyst!" Jeg tænker lidt på ham imens. Min mobil vibrere i min lomme. Fuck det er Anthon. "Skal jeg tage den?" Jeg panikker fuldstændig. Jeg trykker svar og tager telefonen op til øret. "Hej Anthon" Jeg er meget stille så jeg ved at han har regnet ud at jeg stadig er rystet. "Hvad sker der Karo" siger han på en lidt charmerende måde ÅRH Hvad er der galt med mig? "Jeg må løbe min mor kalder på mig" Lyver jeg "Nej Karo, jeg ville spørge om dig om noget.." Jeg kigger på armbåndet igen. "Jeg invitere dig ud Karo. Hør det betyder ikke at du skal kunne lide det, bare giv mig en chance.." Jeg sov på det og på dagen efter havde jeg mit svar.

Det er fredag og klokken er nok halv fem, klokken 7 kommer Anthon og henter mig og jeg ved stadig ikke hvor vi skal hen, og jeg tvivler stadig på mine følser for ham. Ellie er kommet for at hjælpe mig, hun leder i mit skab og finder alle mulige kjoler som er alt for powpow. Hun finder en kort kjole som er lidt for kort, men hun får mig overtalt til at tage den på.

[Der bliver banket på døren..]

Jeg åbner og det første Anthon gør er at kigge op og ned af mig, og jeg rødmer. Jeg vidste jeg ikke skulle have taget den lår kjole på...

Anthons synsvinkel

Jeg er lidt nervøs, for hvor akavet det her kommer til at være, men jeg vil prøve at gøre det behageligt for hende. "Hej, skal vi gå?" Siger jeg. Karoline ser lige så nervøs ud som jeg er, så hun nikker bare. Hun ved godt at jeg ikke bestod min køreprøve så vi tog toget ind til byen. Vi er næsten fremme ved destinationen, og jeg holder Karo for øjnene.

Karolines synsvinkel

Han flytter hans hænder fra mine øjne. Vi står foran mcd. Jeg bliver lidt irreteret inden i, fordi jeg har brugt så meget tid på at gøre mig klar, og så tager han mig på fkn mcd. Ud af ingenting vender han mig om og vi står foran hvad ved jeg en dyr dyr restaurant.

FORTSÆTTELSE KOMMER UD I NÆSTE UGE.

Hold jer opdateret!