Call it love?

Kapitel 4

Karolines synsvinkel

Vi går ind og får bestilt. Anthon har åbenbart valgt et 2 mands bord som ligger ovre i hjørnet. Jeg lægger min hånd på bordet, og lidt tid efter ligger hans hånd oven på min. Jeg bestilte en salat og en cola. Jeg tror at Anth som den grovæder han er har bestilt en masse kylling og mere ufedtfattigt mad. Midt i det romantiske øjeblik hvor vi bare sidder og glor på hinanden, ringer min telefon. "Jeg kommer igen" siger jeg, og tager telefonen med mig ud. "Hej Thor, hvorfor ringer du?" Starter jeg. "Jeg ville bare høre hvordan det gik med lille Anthon," Han lyder overdrevet stiv. "Thor er du fuld?" Eftersom det er ham, overrasker det mig ikke rigtigt hvis han siger ja. "Nej.... ej.... jeg har det fiiint!" Han er virkelig stiv.

Jeg lægger på og går ind igen. "Er du ok" Anthon sidder med sin telefon i hånden. "Jaja, det var bare Thor," Det er lidt som om at han er jaloux. Vent. Nej ikke Anth, vi er jo ikke engang sammen endnu. Der er pludselig bare en tung stilhed mellem os. Jeg er ikke lige typen der bare bryder tavsheden, så jeg venter til at Anthon gør det. Lidt efter kom tjeneren med vores mad. "Wow deres salater ser gode ud," Han griner lidt. Var jeg for overdrevet med maden. Vi spiser og snakker lidt. "Må vi betale?" Siger Anthon lidt højt over mod disken. Hende tjeneren fra før kommer hen til os med kreditkorts tingen. Han havde sagt at han gav. "527 kroner bliver det," Anthon ligner en hvis øjne er på vej ud af hovedet. "Anthon, det er fint. Jeg betaler min halvdel." Jeg roder i min taske. "Nej Karo, jeg inviterede dig, jeg betaler" Jeg stopper med at lede efter mit kort. Jeg ved at jeg alligevel ikke rigtigt har noget tilbage hvis jeg betaler halvdelen.

Anthons synsvinkel

Jeg ved ikke hvorfor men pludselig tænker jeg på hvad Thor virkelig ville.

Han ved godt at jeg har inviteret Karo ud, og at jeg kan lide hende. Imens vi er på vej ud, tager jeg hende i hånden. Vi har en stærk øjenkontakt, men Karo bryder den. Vi går længere ned af gaden ned mod havnen, ja, dem finder man ikke mange af i gentofte, det her skulle være helt specielt kun til hende. Vi går og går indtil at vi når til en lille blomsterhave ved kanten af havnen. Jeg tager gaven op af lommen, og åbner den lille indpakning.

Sry for et kort kapittel. Jeg kom til at slette den første version, og skulle så skrive det igen.