Epilog

22 2 0
                                    

Mellows P.O.V


Jeg smed forsigtigt den hvide rose ned på den blanke kiste. Jeg mærkede en hånd på min skulder og fandt Taylor ved min side. Han omfavnede mig og klappede mig blidt på ryggen.

”Jeg er så glad for at have dig tilbage” Hviskede han. Jeg løsrev mig fra krammet og rettede på hans slips. Han havde et pænt jakkesæt på, der fik ham til at se meget moden ud.

”Det er jeg også” Jeg smilede svagt. Kisten blev sinket mod jorden og folk begyndte langsomt at forlade kirkegården. Vi blev der til vi var de sidste og kiggede på kisten.

Valerie stod fastfrossen med blikket mod kisten. Hendes øjne var blanke, men tårnene løb ikke.  

”Jeg er virkelig ked af det på dine vegne” Sagde jeg og gav hende et kram. Hun rystede på hovedet.

”Det skal du ikke være” Svarede hun. Jeg kunne ikke lade være med at have en ekstrem dårlig samvittighed. Godt nok var det ånden der havde slået ham ihjel, men det var mine hænder der var blevet brugt til mordet.

”Lad os tage hjem piger” Sagde Taylor bad os. Vi nikkede samtidig og fulgte med ham hen til bilen. Ingen af os sagde noget hele vejen hjem.

Men hjem, det kom vi og det var et trist syn, der gik os i møde. Vores hus var ødelagt efter branden og vi boede midlertidigt i telt i baghaven.

”Jeg går lige på toilet” Mumlede jeg. I det mindste var det ikke brændt. Før jeg fik lukket døren efter mig, så jeg Taylor presse hans læber mod Valeries.

Jeg kendte selvfølgelig til deres lille romance, men det var svært at vende sig til. Badeværelset virkede dugget, så der var formentlig nogen der havde været i bad.

”What the fuck?” Hviskede jeg panisk da jeg fik øje på de nedskrevne ord på spejlet. Mit hjerte bankede hurtigt og svimmelheden overtog min krop.

Jeg greb fat i håndvasken for ikke at falde og gispede efter vejret. Mine øjne blev ved med at køre hen over teksten, til jeg kunne det udenad.

Tro ikke du er sluppet af med mig, pas hellere på næste gang du spiller det spil. Vi ses Mellow

The ExorcistWhere stories live. Discover now