The Covent of Silverbarck Road

Kapitel 26

Blake slentrede hen og stillede sig ved siden af Nate. Et hemmelighedsfuldt smil bredte sig om hendes læber, mens hun kiggede mellem Nate og jeg. "Det her var en gang vores hook-up sted. Bordet altså." Hun gjorde et kast i retning af bord-bænkesættet og jeg så Nate bide hårdt sammen. "Men det er selvfølgelig ikke lige så hyggeligt som stedet du deler med Rave." Hun lagde en hånd på hans skulder som han flyttede sig væk fra. "Jeg er faktisk overhovedet ikke overrasket over, at du er sammen med endnu en fra Cirklen. Jeg ville måske have valgt en anden." Hun fedtgrinede og mens hun kiggede mellem os begge, der lignede nogle, der bare gerne ville være alle andre steder end her. "Vi har ikke gang i et 'hook-up'." Hun slog sig dramatisk for panden. "Når nej du er sammen med Haiden." Jeg knep øjnene sammen. "Jeg er ikke sammen med Haiden. Jeg er ikke sammen med nogen." Hun trak ligegyldigt på skuldrende. "Jeg er faktisk overrasket over at Haiden forsvarede dig og ikke undskyldte over for Sam på stedet, da Rave fortalte om kysset." Jeg tog et skridt frem mod hende. "Der er altid to sider af samme sag og i denne her situation har Raves version ingen rolle. Men du støtter hende hundred procent, i stedet for at tænke selv." Med det fortsatte jeg med at gå fremad og rundt om Nate. "Hey!... Der er ikke noget galt med at være sammen med et Cirkelmedlem. Problemet er dog, at du var sammen med en, er allerede var optaget." Jeg bed hårdt sammen, men fortsatte med at gå. "Om du vil være sammen med Haiden eller være det tredje Cirkelmedlem på Nates liste, er jeg egentligt ret ligeglad med. Hvem der er sammen med hvem, styrer folk selv." Jeg skævede til Nate hen over min ene skulder, der havde forholdt sig tavs under samtalen med Blake. Han stod der bare og sagde ingenting, hvilket vel var bedre end at han holdt med Blake. Jeg kiggede skiftevis på dem og rystede så på hovedet. Jeg var et eller andet sted irriteret på mig selv. De her personer var vokset op sammen, så hvorfor havde jeg regnet med at jeg, som en outsider, kunne overbevise nogle af dem om hvordan tingene rent faktisk hang sammen. Den her konstellation af folk på vejen var mere kompliceret end jeg regnede med. Der var fætre, kærester, ekskæreste, tilfældige hook-ups og sikkert andre forhold jeg endnu ikke kendte til. Måske var det ikke helt dårligt at min mor flyttede os væk herfra i sin tid.

Jeg slukkede mobilen da jeg kom ind på mit værelse og lagdeden på natbordet. Jeg smed tasken ned på sengen og satte mig i vindueskarmen. SåNate havde noget kørende med både Blake og Rave på sidelinjen. Jeg troede Blakevar sammen med Xavier og jeg havde set Rave med et dusin forskellige fyre i mintid her. Lige meget hvad, så jeg havde ikke tænkt mig at blive en del af hvadend det var Nate rendte og lavede. Jeg kunne ikke og et eller andet sted gadjeg godt at vide om de andre vidste hvad de tre rendte og lavede. I modsætningtil Rave, havde jeg dog ikke behov for at rende med sladder. Det bankede pådøren og jeg rettede mig op. Bedste stod i døråbningen og smilede til mig. "Jeggår over til Erin nu. Der er rester i køleskabet." Jeg nikkede og sendte hendeet smil. "Du må hilse Erin." Hun vinkede til mig og forsvandt så ud ad døren. Jegskyldte virkelig min bedstemor at lave mere med hende, men jeg følte bare ikke,at jeg havde tiden til det. Jeg fiskede ipoden frem mellem puderne og sættehøretelefonerne, der stadig var tilsluttet den, i ørene. Jeg skruede op formusikken og satte mig til rette med skitseblokken og bladrede om til den skitsejeg var i gang med. Når den en gang var færdig skulle det forestille 12personer, der stod rundt om et bål på stranden. Der var klipper til den enesidde og vand på den anden. Fuldmånen var fremme og fik de 12 personers skyggertil at se endnu stører ud end de var og mere menneskelige. Jeg kunne næstenmærke varmen fra bålet, jeg allerede havde færdiggjort og lugte røgen såvel somhavet. Skitsen var så livagtigt at jeg følte jeg selv var der. Jeg rystede påhovedet og lavede mørke skyer på himlen, så de overskyggede stjernerne. Minder frada vi havde bundet Cirklen fandt vej ind i mit eget hoved. Vi havde haft voresnormale tøj på og ikke kapper ligesom dem på min skitse. Jeg lagde blyanten ogløftede skitsen tættere på mit ansigt. Mens jeg nærstuderede den, gik det opfor mig at der var noget velkendt ved nogle af ansigterne, der kun lige kunneanes under hætterne på kapperne. Jo mere jeg kiggede jo svære var det at afgørehvem jeg synes det lignede. Jeg fangede en bevægelse ud af øjenkrogen ogkiggede op. Nate stod lænet op af dørkarmen ind til mit værelse og kiggedeneutralt på mig. Det var da bedre end de kolde øjne han normalt sendte. Jeglagde blokken ned og trak høretelefonerne ud. "Hvad vil du?" Han lagde armeneover kors og det neutrale blik, blev koldt. "Det er farligt sådan at lade dørenvære ulåst. Specielt hvis man ikke kan høre når der kommer nogle." Jeg himledemed øjnene og pausede musikken på ipoden. "Fortæl mig hvad du vel ellerforsvind. Jeg er ikke i humør til det her lige nu." Jeg viklede høretelefonernerundt om ipoden igen og puttede den ned mellem puderne. Han skubbede sig frifra dørkarmen og gik over mod min seng, hvor han satte sig ned. "Jeg er retsikker på at du var ved at vise mig noget inden Blake kom." Et skævt smilspiller om hans læber. "Ja, men jeg har ombestemt mig." Han skubbede siglængere op i sengen og lagde sig til rette mellem pyntepuderne ved hovedkæret."Jeg tror jeg bliver lige hér, til du ombestemmer dig endnu engang." Jeg rysterirriteret på hovedet. "Du kan godt pakke de tanker væk." Jeg lukkedeskitsebogen og rejser mig fra vindueskarmen, men jeg vidste faktisk ikke hvadjeg skulle gøre af mig selv. "Hvad tænker jeg da på?" Han sendte mig et skævtsmil og jeg lagde armene over kors. "Du kommer ingen vegne med det der." Jegviftede ham af og samlede skitseblokken op igen. "Men jeg tror Blake eller Raveer game." Han begyndte at grine og rettede sig op. "Jeg vidste det!" Jeg rynkedebrynene og kiggede sidelæns hen på ham, på vej over til mit skrivebord. "Vedhvad?" Han rykkede længere ned på sengen, til han næsten sad i fodenden. "Du erjaloux." Jeg fnyser og smider mig i kontorstolen. "I dine drømme." Han rykkerhelt ned i fodenden af sengen. "Hvad er det så? For du opsøgte mig og ikkeomvendt. Det var dig der ville 'snakke' og 'vise' mig noget." Jeg bider hårdtsammen, rejser mig endnu end gang og går over mod døren. "Jeg vil gerne have dugår nu." Han drejer rundt på sengen, men rejser sig ikke og ryster på hovedet."Nope. Ikke før det fra tidligere er løst." Han sender mig endnu et skævt smilog jeg kan mærke hvordan vreden breder sig. "Du fordrejer hvad det var jegville." Han holder hænderne op, men han ser ikke spor overgivende ud. "Hvordankan jeg andet, når du tydeligvis havde tænkt dig at tage trøjen af." Jegskubber døren i og puster tungt ud. "Du er umulig." Så tager jeg fast i trøjenog trækker den over hovedet. "Det var det her jeg ville vise dig." Jegfortryder omgående min handling, da jeg ser hvordan hans øjne glider ned overmin overkrop.