Cesar, Totally Not A Garfield |✔️

3. Sommerfuglen og samtaler

Jeg vågner af, at bilen stopper, og jeg falder ned fra Samantha. Sikke en måde at blive vækket.

"Far," siger Samantha irriterede og løfter mig op til hende igen. "Er du okay?" spørger hun og aer min pels.

"Ik' rigtig. Må jeg få noget smertestillende eller noget?" spørger jeg og strækker mig forsigtigt.

"Så slemt var det heller ikke, Samantha," siger Hannah og går ud af bilen med de andre.

"Du skal ikke lytte til dem. Jeg skal nok får lavet lasagne til dig," hvisker hun, før hun går ud af bilen. Yes!

"Det ser da ret godt ud," siger Gabe. Vent, hvorfor er han her? Ava, Alice og Diego er her også. Vi er et stille sted, og alle kigger op på en stor hytte. Nå ja, de skulle også med på ferien.

"Skal vi ikke bare få alle vores ting ind?" spørger Hannah. Alle begynder at få alle deres kufferter og tasker ind, imens de snakker. Samantha har sat mig ned, så hun også kan hjælpe. Jeg sukker og går ind i hytten, som Jack lige låste op.

"Ew," mumler jeg med en grimasse. Her stinker.

"Er det her ikke bare vildt fedt?" Jeg vender mig hurtigt om. Hvalpen hopper glad rundt. Oh, den kan tale. "Alle de nye lugte er så gode! Og prøv lige at se den kæmpe have," siger hun glad og løber forbi mig hen til nogle store vinduer, der fører ud til haven. Jeg rynker på næsen. Hun stiller sig på de to bagerste poter, så de forreste hviler på vinduet. Jeg får store øjne. Hun kradser på vinduet! Hun kradser på vinduet! Jeg vender mig hurtigt om og løber hurtigt hen til det første menneske. Alice. Jeg hopper op af hendes ben.

"Ej, stop lige, Cesar, det er altså lidt klamt," siger hun og skuber mig af hendes ben. Jeg hopper op og ned, og så får jeg hende heldigvis med. Vi stopper bagved Caramel, der står i den samme position. "Åh, vil I vise mig haven?" spørger Alice og sætter sig på knæ ved siden af Caramel. Jeg taber kæben. Hun siger slet ikke noget til det. Hvad sker der for det her?

"Der er så meget plads! Jeg vil så gerne ud og løbe der!" siger Caramel højt, men jeg er sikker på, at Alice bare hørte hende gø.

"Du skal i hvert fald ik' pisse herinde," siger Alice og rejser sig op. Hun åbner vinduet, som åbenbart også var en dør. Caramel får benene på nakken, og så løber hun så hurtigt, hun kan ud i haven på det varme græs. "Skal du også?" spørger Alice og kigger ned på mig. Jeg kigger forvirret på hende. "Nå, jeg lader bare døren stå åben," hun går igen. Jeg kigger efter hende, og så lander mit blik tilbage ud i haven, hvor Caramel løber rundt. Min rumpe lander på jorden, imens jeg bare stirrer derud.

"Sommerfugl," gisper hun og stopper op. "Sommerfugl!" råber hun så og begynder at løbe efter noget. Jeg klemmer mine øjne i for at se, hvad det er, men jeg kan ikke rigtig se det. Hun begynder lige pludselig at løbe herover. Jeg får store øjne. Hun har virkelig meget fart på, så jeg hopper hurtigt til siden. En gul sommerfugl med sorte prikker flyver hurtigt indenfor med Caramel i hælene. De bevæger sig længere ind i hytten. Det her skal jeg bare se. Jeg har ikke lyst til at løbe, så jeg prøver bare at lunte efter dem. De er nu kommet ind i det store rum med køkken og stue, hvor alle står og pakker ting ud.

"Caramel løber efter en sommerfugl," siger Diego hurtigt og kigger på Caramel, der løber rundt efter sommerfuglen.

"Caramel," siger Gabe skarpt, men hun ignorerer ham, imens hun hapser ud efter den stakkels sommerfugl. "Caramel," prøver han igen med en meget hårde tone. Hun får fat på sommerfuglen. Jeg laver en grimasse. Det er både virkelig synd for den uskyldige sommerfugl, og virkelig klamt.

"Spyt den ud," siger Ava seriøst og tager ved Caramel's kæbe. Caramel spytter den ud, så den lander helt snasket på gulvet. Jeg tror, jeg skal kaste op. "Få det væk, Alice," siger Ava og løfter Caramel.