Cesar, Totally Not A Garfield |✔️

6. Flygtet og kloakkerne

Jeg har lagt mine poter på tremmerne på mit bur og kigger på Caramel overfor mig i et andet bur med det ondeste blik, jeg kan lave. Hun ligger bare ned og undgår mit blik. Hvis vi var i det samme bur, så ville hun ikke ligge så roligt.

"Hey, nye kat. Kan du ikke lade vær med at gøre det der. Det er lidt uhyggeligt," siger en gammel hund i et bur ved siden af Caramel. Hundene er på en side, og kattene er på den her side, hvor jeg er.

"Det er hendes skyld, at jeg er her," hvæser jeg langsomt og holder mit blik på Caramel. Hun piber skamfuldt.

"Nahh, det siger de alle, men i virkeligheden kan andre ikke gøre for, hvad du har gjort," siger hunden. Jeg kigger hurtigt på den. Han har beskidt brunt pels og smalle øjne.

"Det skal du slet ikke bestemme," siger jeg irriterede.

"Tag det nu roligt, store fyr," kommer det fra en eller anden. Jeg kan ikke se den, fordi det kom fra en kat. En pige kat, tror jeg.

"Ingen skal fortælle mig, hvad jeg skal og ikke skal," mumler jeg lidt irriterede.

"Hun har ret. Vi er nødt til at være venner, hvis vi skal overleve det her. Ejeren her er en smule sindssyg," siger en anden kat. En han. Hvis jeg skal gætte på, hvor de er, så er den første ved siden af mig og den anden i buret under mig.

"Det eneste jeg skal vide er, hvordan jeg kommer ud herfra," siger jeg bestemt.

"Det jo det, vi er i gang med at finde ud af," siger katten ved siden af mig.

"Ja, vi har lagt en plan. Så vent, og se og lær," siger katten nedenunder. Jeg himler med øjnene. Som om de kan komme ud.

"Ja, sir. Alle burene er fyldt op nu," siger en mand, efter en dør bliver åbnet. En af mændene, der fangede Caramel og mig kommer ind, med en lille gammel rynket mand i hælene. Den lille mand har pænt skinnende tøj på og guldringe på alle fingre, imens hans hoved er skaldet bortset fra siderne, hvor der er lidt gråt hår.

"Godt, så kan min plan endelig fortsætte," siger han, som om han er en form for ond troldmand. "Snart vil jeg kunne styre alle dyr i verden, og så bliver jeg ustoppelig," siger han og går forbi den anden mand og alle burene. Der er en slags maskine for enden. Jeg åbner munden lidt.

"Sikke en dårlig udgave af Gargamel," siger jeg træt.

"Enig," kommer det fra katten nedenunder. "Klar, søster?" spørger han. Søster?

"Jeg var født klar," siger katten ved siden af mig, og så hører jeg et klik. Jeg spidser ørerne. Har de faktisk en plan? Den dårlige udgave af Gargamel og manden har for travlt med at diskutere om noget med maskinen. En låge med tremmer bliver åbnet ved siden af mig, hvor en tynd hvid kat med sorte pletter hænger på. Jeg får store øjne. Den glider lidt ned og hopper så lydløst ned på gulvet. Caramel rejser sig hurtigt op og kigger ned på den. Den låser buret nedenunder mig op, og så kommer endnu en kat ud, der ligner den anden på en prik. De går hen til døren, hvilket er i den anden ende af rummet, end hvor menneskerne står.

"Vær klar til at løbe," siger hankatten, før de hjælper hinanden op til en rød knap ved siden af døren ved hjælp af burene. De trykker på den, og så begynder en klokke at ringe, før alle katte burene åbnes. Min bliver også åbnet, men hvad med Caramel.

"Hey, de flygter!" råber Gargamel manden hurtigt. Jeg hopper hurtigt ned på gulvet med de andre og løber hen til kattene, der fik det her til at ske.

"Hvad med hundene?" spørger jeg med store øjne.

"Det er der ikke tid til! Løb!" råber en af dem, før de sætter i løb ud af dørene. Jeg kigger tilbage på Caramel, som kigger på mig med bedende øjne. Fange manden løber hurtigt herhen, så jeg skynder mig ud af døren og løber udenfor. Alle katte løber hver deres vej, men jeg sørger for at løbe efter de to katte, så de kan hjælpe mig. Selvom det her er Caramel's skyld, så bliver jeg alligevel nødt til at få hende ud, så hun kan komme med hjem. De løber rundt om et hjørne imellem to huse, så det gør jeg selvfølgelig også.