Eighteen *AFSLUTTET*

Kiss my ass Cody.

Jeg vågner op med et sæt og kigger rundt, er jeg død?

Her er blændende hvidt overalt, og alting er sådan lidt sløret men jeg har det fantastisk.

Fjernsynet er tændt og en maskine ved siden af mig bipper. 

Ooh, jeg er på et hospital, hvorfor er jeg det? Hvad skete der efter jeg hoppede ud af bilen? Jeg er nok blevet drugged af lægerne eller sådan noget. Jeg gnider mine øjne og prøver at fokusere et sted får ikke at se dobbelt.

"Abbygal?" Hører jeg en dame stemme, så jeg ser hen i retning af lyden og der står der rigtig nok en dame i hvid kittel og med en kuglepind og sådan en check up ting i den anden hånd. 

Hun kommer helt hen og smiler til mig, "hvordan har du det smerte mæssigt?" spørger hun. Jeg rynker brynene og prøver at mærke efter

"Fint." Siger jeg toneløst, men da jeg prøver at bevæge min arm skyder der en skarp smerte gennem den, så jeg piber lidt.

"Det ser ud til at du stadig ikke helt er kommet dig, du har heldigvis ikke brækket noget, men du har en mindre skade i din venstre arm; en led skade." Siger hun og prøver at snakke så forståeligt som muligt, jeg nikker bare.

"Vi tog røntgen billede mens du var bedøvet, og tilpassede dine sår. Der kommer nok en og spørger ind til hvad der skete, for igår sagde du ikke så meget" damen smiler.

"okay."

"Har du brug for noget så ringer du bare på telefonen der" hun peger på den hvide telefon på bordet ved siden af mig,

"uhuh." Mumler jeg bare, og ville egentlig helst have at hun lader mig være, og til mit held skrider hun igen. Jeg hiver tæppet af mig og ser på mit ben.

Jeg skær en grimasse og mimer ordet 'fuck'.

Hele mit ben er næsten dækket af hudafskrabninger, skønt, ingen shorts lige foreløbig. Jeg træder ned på gulvet og støtter mig til sengekanten og går nogle skridt hen til vinduet. 

Det er mandag ikke? Gad vide hvad klokken er. 

Men mere når jeg ikke at tænke før der kommer en mand ind og smiler

"goddag Abbygal, jeg er her bare for at udspørge dig om igår." Siger han med en bamseblød stemme, jeg mærker at jeg laver en lille dobbelt hage da jeg svarer: "okay."

Han trækker en stol hen og sætter sig over sengen, så jeg kravler op i den igen og sætter mig mens jeg venter på han begynder at snakke.

"Så, igår blev du afleveret af en mor og hendes børn, de sagde de fandt dig i en grøft ved siden af en landevej?" Siger han og venter på jeg bekræfter det, jeg prøver at huske andet fra igår. Men jeg kan ikke huske at jeg blev samlet op, jeg tror jeg var besvimet der.

"Ja, det blev jeg vel." Mumler jeg og rynker mine øjenbryn. Han nikker og skriver det ned

"Kan du fortælle mig andet fra igår?"

"Det hele eller.."

"Ja, det hele ville være godt" smiler han varmt, der går noget tid før jeg begynder at fortælle.

Efter jeg har fortalt, kontaktede de kollegiet og mine forældre og politiet, jeg blev trods alt kidnappet. Jeg undlod forresten at fortælle om pistolen, det er nok være bedst jeg orker simpelthen heller ikke at tænke mere over det. 

Så jeg ligger mig ned i sengen og sover videre.

Jeg vågner nogle timer senere og føler mig rimelig frisk, så jeg får lov til at tage hjem med nogle piller som blev delt ud til mig. Smertestillende eller sådan noget.