Flying like birds

Fire timer til helvede

Vera^^

Jeg vidste denne dag ville blive lang. Fredag er i forvejen den længste skole dag på ugen. Hvem er det der er så dum, at lade os sidde inden to timer mere end de andre, og først lade os gå når klokken er omkring 15. Ikke engang lærerene gider at lære os noget der sidst på dagen, så vi får ikke noget ud af det, de kunne lige så godt fjerne dem fra skemaet.

Jeg sidder i min sidste time, og tro mig. Den føles som en evighed. Jeg er nok ikke den bedste elev, jeg kan finde på at svare læren igen, jeg glemmer tit at lave mine lektier og kommer for det meste for sent. Men til gengæld for jeg 10 eller 12 når jeg aflever mine lektier. Jeg hader lektier, bare generelt skole. Men lektier der er noget helt bestemt over dem, jeg bare hader. Jeg synes det er meget uretfærdigt at de både forlanger, vi møder op til tiden klar til at lære, og at vi har lavet de mange tusinde lektier vi har for.

Jeg prøver at fokusere på hvad der bliver fortalt, men jeg kan ikke. Ham drengen jeg mødte i forgårs, har sat sig fast i min hjerne. Jeg ved ikke hvad der går af mig, jeg plejer ikke være den type, der bliver ved med at tænke på så'n noget. Vera og jeg havde snakket om ham, hun hjalp mig med at komme på andre tanker, da hun kunne se det plagede mig.

Klokken ringede, og nu var der kun fire timer til helvede.

Evelyn og jeg fulgtes hjem, hun fortalte mig om hvor meget hun glædet sig, til i aften. Gid jeg kunne sige det samme.

"Ej, og de synger bare så godt. Plus de er så freaking lækre, altså jeg kan ikke bestemme mig for om, jeg skal gifte mig med Marcus eller Martinus. Jeg tror jeg tager Marcus. Fordi Vega er så forelsket i Martinus – " Bla bla bla. Hvad er det for noget overfladisk pis? Jeg elsker min søster, helt af helvedes til. Men lige nu var hun seriøst pain in the ass. Jeg hader når hun snakker om drenge, hun er TI. Det er hun da ikke gammel nok til, vel?

Hun plaprede løs. Det var lige før jeg fik tinnitus. Jeg ved ikke hvordan de ser ud, hvordan de er, eller hvorfor min søster og resten af Skandinavien kan lide dem. Til mig var de bare nogen røvslikker, der efterlignede deres idoler for at komme frem i verden, og deres røv syge liv.

"Chanel? Hallo, hører du efter?"

Jeg kiggede på hende, hun så meget opgivende og skuffet ud. Men hun ved jeg lukker mig selv ude, lige så snart hun begynder på hendes fangirl shit.

"Hvad så? Hvad siger du?"Jeg prøver virkelig at lyde interesseret. Det er svært når man ikke er det, eller vil det.

"Det er lige meget nu." Siger hun og kigger bedrøvet ned i jorden. Jeg er seriøst verdens dårligste søster.

Da vi var nået hjem tog jeg et langt, varmt, beroligende bad.

Jeg tog noget meget basic tøj på. En gul sweatshirt og nogle lyse mom jeans.

Jeg lod mit lysebrune hår hænge løst både så det kunne tørre, men også fordi jeg ikke ville have fedtet hår i morgen.

Min bløde seng tog let imod mig, da jeg lige så stille faldt om i den. Duften af nyt sengetøj, vil nok altid være én af mine yndlings.

Jeg lå og prøvede at tænke positive tanker, den eneste jeg dog kunne komme på var. 'du gøre det for din søster, hun er lykkelig for at du tager med. Ellers kunne hun ikke selv tage af sted.' Den tanke kørte rundt i mit hoved, og det vil den nok gøre resten af aftenen.

--------------------
Spotify playliste: Flying like birds