Martinus og jeg har jo taget et sabbatår så vi kan fokusere mere på vores musik. Så vi skal ikke i skole så det fedt nok. Men noget der ikke er så fedt er at Esther stadig ikke er vågnet.
Jeg sidder på mit værelse og stirrer tomt ud i luften. Midt i min stirren ringer min telefon.
Jeg tager telefonen op til mit øre og går ud på gangen.
"Skynd dig hen på hospitalet!" Det er Esthers mors stemme.
Jeg er ligeglad med alting, ligeglad med om jeg bliver kørt ned på vejen eller løber lige ud foran en kørende bil eller bus eller skal krydse en jernbane med kørende toge.
Bare jeg kommer hen til hospitalet.
I stedet for at tage en bus løber jeg hele vejen.
Det tager kun sådan ti minutter at løbe derhen så det er ikke så slemt.
Jeg skubber døren op og løber hen til elevatoren.
Jeg er et af de mennesker der tror at hvis man trykker på knappen mange gange vil det gå hurtigere for elevatoren at komme ned.
Da den endelig kommer trykker jeg på etage otte og venter på at den er deroppe.
Jeg løber hen til den stue hvor Esther ligger på og river døren op.
Hendes mor sidder i en stol ved siden af sengen og holder Esthers hånd.
Hun ligger stadig ned.. MEN HENDES ØJNE ER ÅBNE?!
"Hun er vågnet!" smiler Gitte og tørrer den tåre væk der løber ned af hendes kind.
Jeg har lyst til at skrige og synge og danse men det er måske ikke så godt.
Jeg sætter mig bare forsigtigt på kanten af sengen og tager Esthers anden hånd.
"Jeg har savnet dig.." hvisker jeg grådkvalt og smiler til hende.
Hun smiler svagt tilbage og udstøder en hæs lyd.
"Hun har ligget i koma i to måneder så hun kan ikke snakke endnu" siger Gitte og rejser sig op.
"Jeg skal lige ordne nogle ting. Jeg kommer tilbage senere eller i morgen" hun smiler til mig og kysser Esthers pande hvorefter hun forlader stuen og lukker døren.
Esther ligger sin hånd oven på min og lader forsigtigt sine fingre glide en smule sammen med mine.
Jeg tager min telefon frem og tager et billede af vores hænder.
"Må jeg ligge det på Instagram?" Esther nikker kort og smiler til mig.
Rất tiếc! Hình ảnh này không tuân theo hướng dẫn nội dung. Để tiếp tục đăng tải, vui lòng xóa hoặc tải lên một hình ảnh khác.
"This girl means the hole universe to me! ❤️❤️" skriver jeg og poster billedet. Jeg fletter mine fingre helt ind i hendes og ligger mig ned ved siden af hende. Hun ligger svagt sin hånd på dynen og løfter den op og ligger den over mig.
Jeg ligger min arm omkring hende og kysser blidt hendes læber.
"Marcus?" hvisker hun hæst.
Jeg nikker bare og kigger hende ind i øjnene. Hun har virkelig de smukkeste blå øjne.
Det ligner to koralblå søer.
"Jeg elsker dig.." mumler hun hæst.
Et smil, størrere end før, breder sig på mine læber.
"Jeg elsker også dig. Meget." -------- Hej! Jeg har overvejet at slette ALLE kapitler jeg har skrevet efter dette fordi jeg ikke er tilfreds med dem? Men hvad synes i der skal ske? ❤️❤️❤️
