Always

7. Slag og Fest

Noahs POV.

Vi tabte kampen. Desværre. Men det går. Vi ligger stadig nummer 2 i HS TOURNERMENST lige efter Kingsbure High School.

Vi spillede mod Regent High School, en stor bunke røvhuller. De fik flere slag ind hos mig og mine holdskammerater, end de fik points. Nu sidder vi i bussen på vej tilbage til skolen. Klokken er mange, og der er helt stille. Jeg prøver at lade være med at bevæge mig, eftersom det gør fandens ond hver gang, og koncentrerer mig om at kigge ud af vinduet.

"Det var et ordentligt slag Collin gav dig her til aften hva" Jeg fjerner blikket fra vinduet, og kigger over på Oliver.

"Ja det må du sku nok sige. Mit bryst kommer til at være dækket af blå mærker når jeg vågner i morgen" jeg sukker, og tænker tilbage på det slag Collin gav mig. Han fik det til at se ud som om han bare prøvede at kaste bolden videre, og ikke havde set at jeg stod lige foran ham, men jeg mærkede skam godt den knytnæve der ramte mig i ribbenene. Sikke en idiot.

"Kommer du og hjælper med at gøre klar i morgen?" Oliver holder den årlige 'back to school' fest i morgen, og hele skolen er inviteret.

"Jo selffølgelig kommer jeg"

Ollie begynder at tale om den her pige han har gang i, men jeg har svært ved at koncentrere mig om hvad han siger. Jeg bliver ved med at tænke tilbage til sammenstødet med Emma tideligere. Jeg er lidt flov over at jeg ikke genkendte hende, men fuck hvor har hun ændret sig meget. For 4 år siden var hun en buttet, genert, lille 12 årig pige, med de rundeste kinder. For at være ærlig betragtede jeg hende mere som min lillesøster, end som min bedste ven.

Men nu, 4 år senere, har hun sgu ændret sig en hel del. Hun har fået lysere hår, hendes ansigt er mere ovalt og hendes tøjstil har ændret sig fra bondepige til classic. For slet ikke at tale om hendes krop. Mannnn hun har en fucking hot krop! Så tag dig dog sammen man, hun er din barndomsven! Min underbevidsthed har ret, jeg burde IKKE tænkte sådan om hende.

Jeg kan stadig huske det triste blik hun sendte mig gennem bilruden da bilen langsomt trillede ned af vejen, og det løfte vi gav hinanden om at holde kontakten.

Jeg fyldes med dårlig samvittighed. Jeg holdte ikke det løfte... Jeg begyndte til football og fik mindre og mindre tid. Til sidst løb det bare ud i sandet.

Mon hun kommer i morgen? Jeg håber virkelig at hun gør, jeg har brug for at snakke med hende.

***

Jeg vågner tideligt næste morgen, og er godt ør i hovedet. Min krop gør ondt, og jeg magter næsten ikke at rejse mig op, men klokken er mange, og jeg har lovet Ollie at hjælpe med at gøre klar.

Jeg står op, går over til kommoden og finder noget tøj frem. Jeg vælger et par sorte skinny jeans og en stort skjorte. Jeg trækker den T-shirt jeg sov i, over hovedet, og krymper mig straks ved den smerte der skyder op igennem mine ribben. Jeg stiller mig foran spejlet og kigger på det kæmpe blå mærke der har formet sig i løbet af natten. Jeg sukker og trækker skjorten på.

2 timer senere, står jeg i Ollies stue i fær med at rykke et bord ud til siden. Vi har arrangeret er fint dansegulv i stuen, og stillet en bar op i køkkenet og opholdsstuen. I spisestuen har vi gjort klar til en masse spil. Ollies hus har seriøst så mange stuer, at man tit glemmer hvilken stue der er hvad.

"Hvad tænker du på?" Kommer det fra Logan, der står i den anden ende af stuen. Jeg havde ikke en gang lagt mærke til at jeg stod og stirrede.
"Ik' rigtigt noget, faldt bare i staver..." han nikker og går ud af stuen.

Jeg bliver seriøst nødt til at tage mig sammen, men mine tanker bliver ved med at køre tilbage til mødet i går. Jeg håber for fanden bare at hun kommer...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Hey fokes
Det gik lidt stærkt men håber i kunne lide kapitlet.
Skriv endelig hvis der er noget jeg kan forbedre

Knus
5/8-18