Always

19. Football og en tur på memory lane

Noah's POV.

Football er min drøm. At spille i NFL for at være helt præcis. Jeg elsker hvert et øjeblik at det. Tilskuerne der råber oppe fra pladserne. Adrenalinen der suser rundt i kroppen. Følelsen af at vinde. Ja selv smerten. Det er som om jeg er hel, når jeg er på banen.
Det virker måske underligt at jeg godt kan lide smerten, men det gør det hele så meget mere virkeligt. Det, at en linebacker kaster sig over mig i samme øjeblik jeg kaster bolden, hører bare med til at være quarterback. For sådan er det. Football er ikke en nem sport. Det er hårdt som ind i helvede, men det giver massere af penge, hvis man bliver opdaget.

Lige nu er jeg hel. Placeret midt på banen med bolden i hænderne, venter jeg på tegnet. De narvepirrende sekunder inden jeg giver bolden op, er de vigtiste. For det er min opgave som quarterback, at læse modstandernes næste træk. Og det er min opgave at læse mit eget holds næste træk. Derfor er det vigtigt at jeg kender alle spillerene på mit hold godt. Det er også derfor, det næsten altid er quarterbacken, der er holdkaptajn.

Tegnet lyder, og jeg kaster bolden. Min linebacker griber den, og løber af sted, alt i mens jeg bliver overfaldet af tre linebacker fra det andet hold. Min linebacker - som også er Ollie - kaster bolden videre til min wide receiver - som er Logan - der griber bolden få sekunder inden tiden på tavlen løber ud. Touchdown. Fuck JA! Vi vandt.

Jeg løber ned til Logan, og overfaldet ham med et kram. Hvis han ikke havde scoret, så havde vi tabt kampen. Hvis han ikke havde scoret så var vi røget ud af HST. Men det gjorde vi ikke, og nu er vi videre til ottendedelsfinalen.
Jeg trækker mig væk fra Logan, og dunker ham i hovedet med min hjelm. Det er en fucking dum ting at gøre, hvis man tænker på, at vi har brug for de hjerneseller, men vi gør det hver gang vi vinder en kamp.

Ollie kommer løbene ned til os imens hans hænder er højt hævet over hans hoved.

"FUCK JA! Vi vandt. Tag den Oxford!" Råber han. Jeg bryder ud i latter. Jeg kan ikke lade være. Det her er fucking vigtigt. Det bringer mig et skridt tættere på NFL.

"Det skal fandeme fejres!" Logan nikker sig enig, mens jeg tøver. Min far var pisse sur da jeg forlod huset tidligere i dag, så han flipper nok hvis jeg kommer hjem klokken lort i nat.
Ollie kigger forventningsfuldt på mig. Fuck it. Vi har lige vundet en vigtig kamp, så det fortjener at blive fejret.

"Jeg er på" Ollie smiler skævt, og hopper lidt på stedet. Han er stadig høj på adrenalin. Man kan se det på den måde, at han ikke kan stå stille.

En fløjte lyder fra den anden ende af banen, og coach vinker os hen mod ham. Jeg kigger på drengene, og trækker let på skuldrene. Coach giver os altid en eller anden form for tale efter en kamp. Om det er det-er-okay-at-tabe talen, eller om det er fock-ja-vi-vandt-men-lad-det-ikke-stige-jer-til-hovedet talen, så holder han altid en. Vi lunter stille hen til ham.

"Fiiiiking fantastisk" råber han. Jeg griner af hans ordvalg. Rektor fortalte ham for nogle måneder siden, at han bandede for meget. Han mente, at det var dårlig indflydelse på børnene. Det var coach uenig i, så han fandt en vej udenom. Hver gang han nu har lyst til at bande, udskifter han bare et af bukstaverne.

"I spillede som en fændens drøm" fortsætter han. I omkring 2 minutter står han bare og taler om kampen. Hvis der ikke snart er en der stopper hans talestrøm, så kommer vi til at høre på hvor dårligt det andet hold er, den næste time.

"Okaayyy... så øhhmm... vi ses på mandag ik' coach" afbryder Ollie ham. Han lader det ikke gå ham på, men smiler bare venligt til os, og fortsætter hen til nogen af de andre.
"Jeg sværger, den mand kan tale i flere dage uden afbrydelser" griner Logan.
Ollie nævner noget om et mål det andet hold lavede, men jeg hører ikke efter. Jeg har fået øje på en lav, letpåklædt blondine, der står og taler med en fra det andet hold. Nærmest som om hun kan føle at jeg kigger, retter hun blikket mod mig. Ashleys øjne møder mine, og et stik af skyldfølelse breder sig i min krop.

Der er gået 2 uger siden festen. Og siden den dag har jeg prøvet af ignorere Ashley så godt som muligt. I samme øjeblik vi trådte ud fra halen, snappede jeg ud af min trance. For at sige det ligeud, så stak jeg af. Ikke et af de bedste øjeblik i mit liv. Men for fanden da. Jeg havde lige set min bedste ven, kysse min anden ven, som jeg mere ser som en søster. Man kan ikke sige noget til at jeg var lidt overbeskyttene.  Men samtidige kan jeg heller ikke være sur på nogen af dem, for jeg ejer dem jo ikke.

"Hvaeeee kommer du?" Ollie skubber lidt til min skulder, og bringer mig tilbage til nutiden.
"Jaer, lad os gå ud, og drikke os i hegnet"...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
HEY FOKES
Glædelig december!
kort kapitel, ved det, men alle kan ikke være lige lange 😉

Kan vi lige tage et moment og værtstætte hvor lang tid jeg brugte på at lave research omkring football?😂

Knus
2/12-18

PS
HST står for High School tournaments