Chapter one

28- 15 dage

Ellas synsvinkel

"Jeg går nu!" Råber jeg. "Hav en god dag skat!" Råber min far og jeg lukker døren. "Frede!" Siger jeg og krammer hende. "Tillykke! Du har så meget at fortælle mig" siger hun. Jeg griner. "Tak" siger jeg og trækker mig fra krammet og kysser Martinus. "Du ser godt ud i dag" hvisker han i mit øre. "Du ser nu heller ikke så slem ud" siger jeg. "Gem lidt til mig til senere" hvisker og slår mig på numsen. "Martinus!" siger jeg. Han griner og fletter sine fingre ind i mine. "Hvaa er det rigtigt at du skal til new york?" spørg Frederikke. "Ja" griner jeg. "Fuck hvor er det fedt" siger hun. Jeg nikker. "Jeg glæder mig så meget" siger jeg.

Vi går ind i klassen. Marcus og Martinus går over til alle drengene og følger bare med Frederikke over til Nadja, Zina, og Emilie. "Hej" siger vi. "Heej" siger de og fortsætter deres samtale. De snakker om noget dans. "Er der ikke også noget med at du er kommet på den der danseskole i New York?" spørg Emilie. "Jo" siger jeg. "Fuck hvor nice! Hvornår tager du afsted?" spørg Zina. "Om 15 dage" siger jeg. "Allerede?!" siger Frederikke. "Jaer" siger jeg og griner lidt af hendes reaktion. "Du kan godt sige til Martinus at du er optaget resten af ugen!" siger Frederikke. Jeg griner. "Nårh ja dig og Martinus er blevet kærester" siger Nadja. Jeg nikker. "Omg" siger Marcus med en pige stemme. Jeg griner lidt. Der er en der sniger sine arme rundt om mig. Jeg kigger bag mig. "Hej" siger jeg. "Hej skat" siger Martinus og kysser mig. "Du skylder mig stadig 100 kroner" siger Marcus til Johannes og nikker over mod mig og Martinus. "Har i væddet om hvornår vi ville blive kærester?" spørg jeg. Marcus nikker og tager imod de 100kr. "I er dumme" siger jeg.

Mig og Marcus sidder og laver Matematik. Hvis i havde glemt det er Marcus min sidemakker. "Det gir 3478" siger jeg. "Hvordan kan du det der i hovede?" spørg Marcus. "Det ved jeg ikke. Det kan jeg vel bare" siger jeg. Marcus ryster imponeret på hovede. "Det er sygt" siger han.

Vi har lige fået spisepause og mig og Nadja er på vej udenfor til de andre. "Ella jeg har faktisk noget at fortælle dig" siger Nadja. "Hvad så?" spørg jeg. "Jeg er blevet forelsket" siger hun. Jeg vender hovede mod hende. Hun ser trist ud. "Hvorfor så trist det er fantastisk!" siger jeg. "Han kan ikke lide mig" siger hun. "Hvordan ved du det? Har du spurgt ham?" spørg jeg. "Nej han lægger bare aldrig mærke til mig" siger hun. "Nurg. Hvem er det?" spørg jeg og krammer hende. "Marcus" siger hun ned i min skulder. "Hvad?! I snakker hele tiden sammen. Omg" siger jeg. "Nej vi gør da ej" siger hun. "Ved du hvad jeg prøver at finde ud af om han kan lide dig" siger jeg. "Mener du det?" spørg hun. "Ja!" siger jeg og åbner døren til den store skolegård.

"Skal du med hjem til mig?" Spørg Martinus. "Ja" siger jeg. Han tager min hånd. "Årgh det regner" siger jeg irriteret. "Jeg kan godt lide regn" siger Marcus. "Jeg kan også godt lide regn" siger jeg. "Hvis jeg er indenfor" tilføjer jeg. "Det skal vist også tordne senere" siger Martinus. Vi går ud i regnen. Martinus trækker mig ind til ham. Jeg smiler til ham. "Jeg elsker dig" siger jeg. "Jeg elsker også dig" siger han og kysser mig.

"Martinus må jeg ikke låne en trøje?" Spørg jeg. "Selvfølgelig du tager bare" siger han. Jeg åbner hans skab. Der kommer et kæmpe brag og jeg lavet et lille spræl. Martinus griner lidt. Jeg tager Martinus hoddie over hovede og ligger mig ved siden af Martinus. Han sidder og ser noget på youtube. "Hvad ser du?" spørg jeg. "Jeg ser nogen der skal bokse i morgen bliver vejet" siger han.

"Martinus hvornår kan jeg få lidt opmærksomhed?" spørg jeg. "Du kan altid få opmærksomhed" siger han og slukker sin telefon og kysser mig. Kysset bliver lidt heftigere. Han ligger sig halvt oven på mig. "Jeg elsker dig" mumler Martinus. Jeg vender os om så jeg ligger oven på ham. "Jeg elsker også dig" mumler jeg og roder i hans hår. Hans hænder glider langsomt fra min ryg og ned på min røv. Jeg bryder kysset og trækker hans trøje over hovede. Han vender os om så jeg ligger nederst. Han trækker min trøje over mit hovede og kaster den ned på gulvet og kysser mig igen. Han kysser mig ned af halsen. Døren åbner. "Undskyld undskyld undskyld" siger Marcus og går ud igen. Jeg trækker mig hurtigt. Martinus sukker. "Marcus!" råber han. Man kan høre Marcus grine på den anden side af døren.

-
Så er det 15 dage Euds