36- 1 måneds dag

458 16 7
                                    

Ellas synsvinkel
Fredag uge 2 klokken 20:56

"Skal vi ikke tage ind til byen i morgen?" Spørg jeg. "Nej" siger Silja og Samira med det samme. "Hvorfor?" Spørg jeg. Jeg griner lidt. "Gider ikke" siger Samira. "Skal lave lektier" siger Silja. "Når så går jeg bare ned og spørg Monika" siger jeg og rejser mig. "Nej kan vi ikke øve dans i morgen?" Spørg Silja. "Jeg troede du skulle lave lektier" siger jeg. "Ikke hele dagen" siger hun og trækker på skuldrene. "Jamen okay" siger jeg.

"Ville du se med?" Spørg Samira. "Hvad ser du?" Spørg jeg. "When We first met" siger Samira. "Ej den har jeg set" siger Silja. "Er den god?" Spørg jeg. Hun nikker. "Den er også virkelig sjov" siger hun.

Lørdag uge 2

"Gider i stadig ikke med ind til byen?" Spørg jeg. "Det regner jo helt vildt" siger Silja. I dag er en deprimerende dag. Det er mig og Martinus 1 måneds dag og jeg er ikke engang sammen med ham. Det gør mig trist. Jeg render bare rundt i min kæmpe hoddie eller det er Martinus. Selvfølgelig er det det. Det regner helt vildt. "Jeg går ned til Annie og Monika" siger jeg. "Okay" siger de og jeg går ud af døren. Hvorfor skal de opføre sig så underligt? Bank bank. "Kom ind!" Skriger Annie. Jeg går ind af døren. "Hvad laver i?" Spørg jeg. De ligger begge to under deres dyne uden makeup. "Hvad sker der Monika? Er du ikke frisk?!" Siger jeg overrasket. Hun griner lidt. "Jeg er faktisk ret træt" siger hun. "Det er noget nyt" siger Annie. "Når ville i med ned til byen?" Spørg jeg. De kigger på mig med store øjne. "Det tager jeg som et nej" siger jeg og går ud af døren. Det regner og hvad så? Skal dagen i dag bare være røv syg.

"Jeg går ned og danser" siger jeg og går ud af døren. Jeg kan ikke magte at vi alle bare ligger og dovner den så jeg går ned og danser.

Jeg øver mig egentlig bare på min dans. Den er jo færdig men den kan altid blive bedre.

Musikken stopper. Det er ikke meningen den skal stoppe nu. Jeg går over til telefonen. 'Kom ned på værelset nu!' Skriver Silja. 'Hvorfor?' 'Kom nu bare'. Det blev ikke til meget dans.

Jeg åbner døren til værelset. "Hvad er der?" Spørg jeg og træder ind i gangen. "Kom lige herind" siger Samira. Jeg ser noget jeg først havde regnet med at skulle se om lidt over en måned. Der begynder med det samme at ryge tårer ned af mine kinder. "Kom her mulle" siger Martinus. Jeg går grædende over i hans arme. Jeg kigger ham op i øjnene og kysser ham. "Hvad laver du her?" Spørg jeg. "Jeg er kommet for at hente dig" siger han. "Hvor skal vi hen?" Spørg jeg. "Hvis du pakker nogen af dine ting så sørge jeg for resten" siger han. "Hvad skal jeg være sammen med dig i flere dage?!" Spørg jeg. Han nikker. "Til mandag. Husk badetøj" siger han.

"Kan jeg bare sådan gå?" Spørg jeg på vej ned af trappen. "Jaja det har jeg styr på" siger Martinus. "Du har bare styr på det hele" siger jeg. "Selvfølgelig har jeg det" siger han og fletter sine fingre ind i mine. Vi kommer ud foran skolen hvor der holder en sort bil. Marcus træder ud af bilen. Jeg går hen og krammer ham. "Jeg har savnet dig" siger jeg. "Jeg har nu også savnet dig" siger han.

"Hvad skal vi så lave?" Spørg jeg og lægger min taske på gulvet. "Jeg har ikke planlagt det helt store" siger Martinus. "Det er godt. Sådan noget med at spise ude er alt for fancy for mig" siger jeg. "Det tænkte jeg nok" siger Martinus.

Vi sidder og spiser ned på hotellets restaurant. "Smager den godt?" Spørg Martinus og hentyder til min pastasalat. Ham Kjell Erik og Marcus har fået en bøf. Jeg nikker "ville du smage?" Spørg jeg og tager noget på min gaffel. Han nikker og jeg fodrer ham med min mad.

"Jeg går lige på toilet" siger Martinus og går væk fra bordet. Jeg trækker på skuldrene. "Hvad syntes du så om danseskolen?" Spørg Kjell Erik. "Den er rigtig god og jeg lære rigtig meget" smiler jeg. "Er du begyndt på nogen af de der danse?" Spørg Marcus. Jeg nikker. "Min solodanse er færdig og så laver jeg en duo med min romie Samira og en trio med Silja og Samira som begge er mine rommies" siger jeg. De nikker. "Det lyder godt" siger Kjell Erik.

-

Det var da sødt af Martinus:)

Chapter oneWhere stories live. Discover now