C.H.A.N.G.E

Kapitel 16 - Og jeg er så Crystal Shayne

Crystal:

Min dag var anderledes! Jeg havde en underligt, og en smule ubehagelig følelse i maven. Sådan en følelse og fornemmelse man ikke vidste hvad man skulle stille op med? Jeg havde haft den en enkelt gang ud over det her, men havde egentlig bare ignoreret det der. Ligesom jeg har bestemt mig for at gøre nu.
Hvis jeg lige skal tage et emne op så, er jeg faktisk helt crazy med Tyler. PÅ JEG ER IKKE FORELSKET I HAM - måden. Han var nok den bedste kammerat jeg længe havde haft, og selvom vi ikke havde kendt hinanden i særlig lang tid, var der en følelse af at han var god nok. Jeg havde det tit med at dømme de der personer. Dem som bare knaldede til højre og venstre, og som til sidst endte med kronisk klamydia og herpes. Men det her var jo anderledes, han var ikke en type som lukkede sine følelser ud, de kærlige af dem ihvertfald. Hvilet ville sige at der ikke var noget at blive forelsket i, tror jeg....Og jeg havde heller ikke lyst til det! Jeg ville ikke ødelægge venskabet fordi jég ville ende med, at få følelser for en som ikke ville kunne give det samme tilbage. Tyler var en sød fyr uden tvivl, men hans kærlighedsfølelser var bare ikke til stede. Jeg gad virkelig godt vide hvorfor egentlig, men ja...Nogle ting er bare ikke for alle.

Det eneste som fyldte mit hovede var....Hvorfor den underlig følelse i maven dukkede op igen?

"Crystal, er det dig der har været nede ved Alice med en buket?" Sagde mor med blikket nederst i øjnene. Hun undgik min tilstedeværelse, specielt når det handlede om Alice. Det var som om alt bare var gået galt, og ned ad bakke efter vi mistede Alice. 

Alice var min lillesøster som jeg nåede, og have i 3 dage. 1 Marts 2008 - 3 Marts 2008, så faktisk kun 2 dage, hun blev født under en hård fødsel som gjorde, at hun ikke kunne trække vejret ordentlig. Hun blev lagt i en "kasse" som min mor tidligere havde forklaret mig. Hun var ikke for tidlig født eller noget, så vi troede allesammen at hun nok skulle klare den. Lægerne havde ikke set tegn på andre fejl, udover hendes svære vejrtrækning men det var ikke noget de tog alvorligt da 99% af alle babyer overlevede sådan noget. Natten til D. 3 Marts stoppede hun med, at trække vejret..Og da lægerne fandt ud af det, var det for sent... De kunne ikke redde hende. Jeg var kun 6 år gammel, min bror var 4 år, så han husker det nok ikke ligesom mig, men perioden efter Alice's død var ren og skær forfærdelig. Min mor var sønderknust, ikke fordi min far ikke var det, men han fandt trøst i noget andet. En ny kvinde. Han var min mor utro i 1,5 år inden hun fik mistanke til det, og fik ret i sin mistanke. De blev hurtig skilt, derefter røg kontakten til mig og min brors far, han blev gift på ny, fik så 3 andre børn med hende han var min mor utro med og til sidst sad min mor mutters alene med to små opmærksomhedskrævende børn der havde brug for moderlig omsorg. Problemet var bare at hun gik ned med stress som hun havde i 4 år, så det var mig der næsten blev mor for min lillebror, mens jeg var igang med min udvikling som barn samtidig. Hvis man skal se positivt på det, så er min mor idag enorm frisk og positiv, og jeg er uden tvivl klar over, at hun ville gøre alt for os.  Hun støttede mig med alt der hed fodbold, og da modelverdenen ligepludselig overtog var hun der også med det, så efter jeg blev 11-12 år så har hun virkelig været den bedst mulige mor, og rettet godt op på tingene der gik galt for vores familie. 
Idag har jeg stadig ingen kontakt med min far, selvom min mor både har givet mig og min lillebror chancen for det, men vi var begge enige. "NEJ! Aldrig i livet" Det eneste i mit liv jeg aldrig skal, er at se min fars forbistrede og forpulede ansigt som virkelig satte vores familie på kanten. Han er den værste far nogensinde, og han ville udentvivl lægge på top. 3 over værste fædre. 

Når nok om det, nu kom min livshistorie da næsten også lige. Ihvertfald om min familie. 

"Ja det var mig, det var så lang tid siden jeg lige havde været der oppe" Sagde jeg, og lagde mine hænder over hendes. 

"Var det pænt deroppe?" Hun rettede sit våde blik mod mig, og det var kun når det var om Alice hun blev så pårørt af det .

"Ja, det ser stadig ligeså smukt ud som det altid har gjort!" Sagde jeg, og rev et lille smil frem på læberne af hende. 

"Det var dejligt at høre" Hun rev mig ind til et ordentlig bamsekram, og kyssede mig i hårbunden. 

"Jeg fik forresten et opkald fra din manager idag, du har fået et tilbud om at være med i en ny reklamation om den nyeste Calvin Klein kollektion" Hun lavede en grimasse da hun nævnte Clavin Klein, lidt ligesom hun var lidt usikker over hvem det var jeg skulle gøre det for. 

"Tror jeg nok, du skulle ihvertfald lige ringe tilbage engang imorgen" Tilføjede hun, og fik øje på min lillebror udenfor. 

"Nu tror jeg da Brent kommer hjem" Hun kiggede over mig, og så ud mod vinduet hvor han stillede sin cykel op ad muren.  Han var skide høj, selvom han var 15 år, lignede han nærmest en på 18-19 år. Samtidig med det var han så mega pæn, min mor havde virkelig gjort et godt job med ham haha.  Ej han var virkelig sød, svigermors drøm. 

"Hej Brent" Min mor gik hen til ham, med åbne arme og omfavnede ham ligesom hun havde gjort med mig. 

"Hva' så brormand" Sagde jeg med et stort smil på læben. 

"Vil du med til en fest her senere?" Spurgte han direkte ud af den blå luft. 

"Øhhh...Tror lige jeg springer over, ellers tak" Sagde jeg med tusinde rynker i panden. 

"Ej kom nu Crys, det er da sjovere end at side herhjemme" Sagde han, og straks følte min mor sig træffet. 

"Hey unge mand" Sagde hun efterfulgt af et kort grin, og lille dask imod ham. 

"No affence mor, men du ved godt hvad jeg mener" Hun nikkede som ja, og lod han tale færdig. 

"Hvorfor ville du så gerne have mig med?" Spurgte jeg.

"Århh god!" Sagde han opgivende. 

"1. Du er senior, jeg er lige begyndt og bliver anset som en af de små. 2. Der er hende pigen fra andenårs som jeg virkelig gerne ville score" Mor gik efter han sagde et, og det var vidst også lidt fint. 

"Og 3. Du kan måske wingman mig lidt?" Sagde han og håbede på at jeg vil sige ja. 

"Hmmm...."Sagde jeg. 

"På én betingelse" Sagde jeg, og lagde min arme over kors. 

"Du betaler alt mit alkolhol, og du lader mig låne din kommende bil i den næste måned" Jeg smilede taktisk og håbede på han sagde takkede ja til mit tilbud. 

"En uge!" Udbrød han. 

"Halv måned!" Svarede jeg tilbage.

"Deal! Men så skal der også lægges et godt ord ind" Sagde han og rakte hånden frem som hvis vi lige havde indgået en handelsaftale. 

Jeg havde sagt ja til fest, og hvis jeg dukkede op i det her tøj ville jeg blive aftens højdepunkt, og ikke på den gode måde. Jeg anede ikke om det var en stor fest, eller hvor mange der ville komme så jeg anede overhovedet ikke hvad jeg skulle tage på

"Brent send lige et billede af hvad du tager på!" Råbte jeg igennem værelset, så han kunne høre mig. 

"Gør mig da ikke klar endnu, men en hvid t-shirt og et par jeans tænker jeg!" Råbte han tilbage. 
For good sake man, han var da også umulig. Jeg udbrød et stort suk, og lod mig falde sammen i min seng. Jeg var i tøjkrise, igen...
Jeg valgte at tage en sød gennemsigtig bluse på, med en sort blonde bh indenunder, og et par lækre fake læder jeans. Et af de bedste fest outfit, og den kunne man ikke tage fejl af. 

___________

"Klar" Brent bankede på min dør, og rettede hans hår til i mit spejl. 

"Ja, tænker jeg" Jeg kiggede mig en sidste gang i kropsspejlet, og smilede medlidenhedsfuldt af mig selv. Hvorfor havde jeg sagt ja...