20 #Alberte

743 18 0
                                    

Camillas synsvinkel

Jeg sad i min seng, og så noget Netflix.
Jeg gik op og pakkede noget tøj fordi at jeg jo skulle til Oslo i morgen.

Jeg glæder mig helt vildt meget til at se Alberte igen. Jeg glæder mig selvfølgelig også, til at se de andre.

Jeg gik i seng klokken 22:00 da jeg skulle tideligt op i morgen.

Jeg vågnede ved min irriterende mobil der ringede.
Jeg gik op og fandt noget tøj.
Jeg tog bare noget behageligt på, for jeg jeg skulle køre i tog, fly og sådan noget hele dagen.

Jeg havde skrevet til Martinus og Marie at jeg skulle afsted idag

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg havde skrevet til Martinus og Marie at jeg skulle afsted idag.

Marie, Noah, Malik og Magnus boede ikke helt vildt langt væk, så de ville gå hen til Marcus og Martinus så de kunne følges i skole, men også sige farvel til mig.

Klokken var 7 og det ringede på min dør. Jeg gik ud og åbnede, og der stod Martinus med de flotte øjne og alle de andre bag ved.

"

Hejjjjj" sagde jeg og gjorde så de kunne komme ind.

Vi snakkede lidt og klokken blev halv 8 så de skulle til at gå. Jeg skulle ikke gå helt endnu.

Jeg krammede først Noah så Malik så Magnus så Marcus så Marie og så Martinus. Jeg vil virkelig komme til at savne dem, men jeg er jo snart hjemme igen.

Jeg var kommet ud i lufthavnen og skulle til at flyve mod Oslo.


Da jeg kom ud fra flyet stod min mor og far der.
"Hej" sagde jeg og krammede dem.

Vi var kommet hen til hotellet hvor vi skulle være.
Jeg skrev hurtigt til Alberte.

Camilla: Jeg er i Oslo nu!!

Alberte: Ej hvor fedt. Hvor er du i Oslo?

Camilla: Idk, men min mor vil gerne køre mig. Jeg tror måske det er en halv time væk eller sådan noget.

Alberte: Okay super.

"Mor hvornår kan du køre mig?" spurgte jeg og kiggede på hende.
"Cirka om en time" svarede hun.
"Okay så går jeg lige ud og ser på hotellet imens" sagde jeg og gik ud af døren.

Jeg kiggede på min mobil og så at Martinus havde skrevet.

Martinus: Hey! Håber du er kommet godt hen til Oslo❤️

Camilla: Ja det er jeg❤️☺️

Martinus: Det var godt, men det har lige ringet så jeg er nødt til at tage til time😒❤️

Camilla: Ahaha okay ses😏❤️

Martinus: Ses❤️

Der var gået en time nu, og jeg skulle til at hjem til Alberte.
Jeg havde set hotellet og det var virkelig flot, men altså det er jo mine forældre og de skal altid have det bedste.

Jeg skrev hurtigt til Alberte inden vi kørte.

Camilla: Vi kører nu❤️

Alberte: Oki❤️

Der jeg boede i Oslo var jeg altid sammen med Alberte.
Jeg var selvfølgelig også sammen med de andre fra klassen, men mest Alberte.

Jeg sagde farvel til min mor og gik hen og ringede på Albertes dør.

Døren blev åbnet og der stod hun.
"Hejjjj!!" sagde jeg glad og krammede hende.
Hun krammede hurtigt igen.

Vi gik ind på hendes værelse.
"Når er der sket noget nyt siden sidst?" spurgte jeg.
"Nej ikke rigtig" svarede Alberte bare.

Vi havde bare snakket sammen. Jeg orkede ikke at fortælle alt muligt, med min nye klasse.

Alberte og jeg havde en aftale med nogen andre piger fra min klasse af.
De hedder Kristine og Simone.
Vi skulle være hjemme hos Simone.

Alberte og jeg kom hjem til Simone. Kristine var der allerede.
Vi gik op på Simones værelse.
Der var åbenbart ikke sket særlig meget.
Vi gik ned i køkkenet og tog noget af drikke.

Der vi kom op igen, kaldte Simones lillesøster Emilie på Simone, inde fra Emilies værelse af.

Simone åbnede døren til hendes værelse og spurgte hvad hun ville.
Jeg kiggede op på hendes lillesøster, og der stoppede mit hjerte.

Ved siden af  Emilie var der en puslespil tror jeg.
Men Marcus og Martinus var på det???

Hvorfor er de på et puslespil???? Altså de ser lidt yngre ud men det er stadig dem!

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Hvorfor er de på et puslespil????
Altså de ser lidt yngre ud men det er stadig dem!

--------------------------------------------------

😱😱😱

Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET] Where stories live. Discover now