32 #Hvad er der galt??

655 18 0
                                    

Jeg vågnede af det jeg altid plejer, at blive vågnet af.
Min alarm...
Jeg rejste mig op, og fandt noget tøj.

Jeg rejste mig op, og fandt noget tøj

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg gik ned, og tog noget morgenmad.

---

Jeg kom ind i klassen, og så at næsten alle var kommet.

"Hey" sagde de andre, jeg plejer at være sammen med.
"Hej" svarede jeg, imens jeg grinte lidt, over det de lige havde sagt, helt synkronisk.

Timen var gået igang, og ind kom Oliver.

Vi fik hurtigt øjenkontakt, og smilede lidt til hinanden.

Jeg kom hurtigt til at kigge på Martinus, som kiggede skiftevis på Oliver og mig.

"Hej du må være Oliver?" spurgte læren.
Han nikkede.
"Kan du fortælle lidt om dig selv?"
spurgte hun bagefter.
Han nikkede igen og begyndte at snakke.

"Øhh ja jeg hedder Oliver, og jeg er lige flyttet her til, fordi at mine forældre har fået arbejde her, i nærheden" sagde han, og kiggede ud over os alle sammen.

"Du kan, bare sidde ved siden af Marie" sagde læren og pegede ned på den tomme plads, ved siden af Marie.

Klokken ringede ud, og Marie skyndte sig hen til mig.
"Må jeg ikke lige snakke med dig?" spurgte hun glad.
Jeg nikkede og hun skyndte sig, at trække mig ud af klassen.

"Hvad vil du sige?" spurgte jeg hende om, efter en lang gå tur.
"Jeg er blevet kærester med Noah" svarede hun glad. Jeg begyndte at hoppe, og fnise lidt.

"Ej hvor er det godt" sagde jeg.
Hun nikkede.

Vi gik mod klassen igen.
Da vi kom ind i klassen, så vi at Marcus, Martinus, Noah og alle dem der, ikke var der, men det var alle de andre drenge.

Vi gik bare ned på Maries plads og satte os.

"Når hvad syntes du så, om Oliver" spurgte Marie lidt stille, fordi at han også var i klassen.

Jeg trak på skulderne.
"Det ved jeg ikke. Jeg har været sammen med ham før" svarede jeg.

Jeg forklarede hende alt det der med, at jeg gik ind i ham, og at han var min nabo så vi havde spist hjemme ved ham.

Hun nikkede bare, og spurgte om vi ikke skulle finde de andre.
Jeg nikkede, og vi gik ud af klassen.

Vi havde bare gået rundt på gangene, indtil vi fandt dem.

"Hey hvor har i været. Vi har ledt efter jer" sagde Magnus til Marie og jeg.

"Vi har også ledt efter jer" svarede jeg bare.
Vi nåede kun at snakke, i sådan 2 minutter, inden klokken ringede.

Vi gik ind i klassen, og så at vi havde matematik.

Vi skulle arbejde i grupper, som læren lavede.
Jeg kom i gruppe med, Oliver og Marcus.

Jeg gik ud med dem, mens jeg kunne mærke Martinus' øjne på os.

Vi satte os ud, og kort tid efter, kom Martinus' gruppe hen og satte sig, ved et bord ved siden af os.

Vi havde lavet nogle opgaver, indtil der kom en opgave, hvor vi godt måtte bruge lommeregner.

"Hvad er din kode?" spurgte Oliver, og kiggede på mig.

Jeg smile skævt til ham og tog min telefon, skrev min kode og gav ham den igen.

Oliver sad med min mobil, fordi jeg troede han skulle regne noget, men nej.
Da jeg kom til at kigge der over, sad han inde på Snapchat.

Jeg prøvede at tage min telefon, men kunne ikke.
Han rejste sig op.
"Hallo giv mig den nu" sagde jeg, men kunne ikke, lade vær med at grine.

"Næh" svarede han bare, imens han holde den oppe i luften, så jeg ikke kunne nå den.

Jeg kom til at kigge over på Martinus, der bare sad med triste øjen, og kiggede på os.

Mit smil falmede hurtigt.
Jeg gik hen til ham, fordi jeg ikke gad  han skulle til at være jaloux.

"Hey" sagde jeg og kiggede på ham.
Han begyndte at smile, men jeg tror det var falsk.

"Skal du ikke hen til din gruppe?" spurgte Noah, som arbejdede sammen med Martinus.
J

eg kiggede på Noah i stedet for Martinus.

Jeg trak bare på skulderne.
Vi blev afbrudt af Marcus, der spurgte om jeg ikke kom over til dem igen.

Jeg tog min mobil ud af hænderne på Oliver, og skrev til Martinus.

Camilla: Er du okay, eller hvad?❤️

Martinus: Jeg har det fint❤️

Camilla: Det ligner det ikke❤️

Martinus: Kan vi ikke bare snakke i frikvarteret? ❤️

Camilla: Jo❤️

"Camilla er du der?" spurgte Oliver og kørte hans hånd, forbi mine øjne.
"Øhh ja undskuld" svarede jeg, og lagde min mobil på bordet.

Timen gik så langsomt, men det var nok også fordi, at jeg bare gerne vil snakke med Martinus.

Endelig ringede klokken til frikvarter, og så skulle jeg snakke med Martinus.

---------------------------------------------------------

Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET] Where stories live. Discover now