You Belong With Me - One Direction

Why can't she come too? (Kap 7)

*Louis synsvinkel*

40 timer, det er alt. Kun 40 timer, det er den tid jeg har tilbage med min yndlingsperson, aka Maddie. Klokken er 9 om morgenen, Maddie er ikke engang stået op endnu, det er Niall heller ikke, resten af drengene er. Jeg tager papkassen med chokopops frem, hælder det ned i en skål og putter mælk ovenpå. Jeg sætter mig ind i stuen, hvor drengene også sidder. De ser en eller anden film, jeg sætter mig egentligt bare med min telefon. Jeg går ind på twitter, "I'm gonna miss her like crazy when we go on tour" jeg trykker på den der tweet knap, jeg kan allerede se, at folk begynder at retweet helt vildt meget, jeg går ud af twitter. Jeg har siddet i en god halv time og spillet et eller andet spil på min telefon, da jeg hører nogle skidt og ser kort efter en træt Maddie, "godmorgen sunshine" siger jeg med et smil på læben " du ser virkeligt frisk ud" det sidste griner jeg. "ha ha ha hvor er du sjov, eller noget?" siger hun og giver mig et surt blik, men griner selv kort efter. "Jeg ligner lidt en gammel heks, der ikke har sovet i 100 år" griner hun videre, jeg griner lidt af hende. "Hey Maddie, du ved vi skal jo afsted om cirka 37 timer, og jeg kommer til at savne dig fucking meget" siger jeg og krammer hende tæt ind til mig, "hvorfor kommer hun ikke bare med?" Niall er åbenbart stået op, og kigger på os, med et spørgende blik. Maddie ligner pludseligt selv et spørgsmålstegn, "Uhmm... altså jeg vil jo ekstremt gerne, men jeg har jo et job, og du ved, jeg kan ikke bare tage afsted i så lang tid, jeg har jo venner og familie", "Maddie du kan vel bare spørge om fri, altså det er jo din mor der er din chef" griner jeg af hende, hun nikker og griner lidt af sig selv.

**********

Maddie har endeligt sagt ja til at komme med på tur, det krævede også kun vi skulle plage hende i 2 timer, hendes mor har endda givet hende fri, i så lang tid som der er behov for. Ikke for at prale, men hendes mor elsker mig, som i ekstremt meget. Hun er lidt som en ekstra mor. "Hey Louis, kan vi måske køre hen til mig og du ved hente noget tøj, for skal nok have lidt mere tøj med, ahah" griner Maddie nervøst, "ehm, altså jeg havde lovet lige og køre ned til min mor og sige farvel her i dag, men vi kan bare lave en omvej" jeg kigger spørgende på hende, "jeg kan køre dig" siger Niall pludseligt, jeg nikker, det samme gør Maddie på en akavet måde, lidt som om hun vil men sammentidigt ikke vil. Er der sket noget mellem dem?

*Maddies Synsvinkel*

Niall tilbyd at hjælpe, men det hele har ligesom været lidt akavet mellem os, siden i går. Jeg ved ikke engang, hvorfor? Altså vi kyssede, men det havde vi også gjort før. Det bare anderledes, jeg er nok nødt til at holde lidt afstand, det skal jo ikke ende som sidste gang jeg var forelsket. Wait er jeg forelsket? Jeg er da ikke forelsket? Eller er jeg? Arghhh kan han ikke bare komme ud af min hjerne, jeg er så træt af at tænke på ham, konstant, hele tiden, fuck jeg er forelsket. Jeg kigger hen på Niall, han sidder og griner af en eller anden joke. Niall kigger hen på mig og vi får øjenkontakt, indtil jeg afbryder den, Louis kigger hen på mig, og så hen på Niall, så tilbage på mig. Han kigger overrasket, shit han ved det. Louis kender mig bedre end alle, det vil sige han kan se mine følelser inden jeg overhovedet fortæller ham det. "du?.... Niall?...." hvisker han, helt stille, jeg kan kun lige fornemme, hvad han siger...