You Belong With Me - One Direction

Niall you're so mean(kap 12)

*Madelines synsvinkel*

Jeg vågner kort efter af en masse larm fra trafik. Bussen ryster også en del, jeg finder min telefon frem, og finder ud af, at klokken er kun 6 om morgenen. Jeg går ud af min køje og tager min dyne med, og sætter mig på sofaen, der er bagerst i bussen. Jeg sætter mig stille med min mobil, folk på instagram er åbenbart gået amok på grund af nogle gamle billeder af Louis og mig. På det første billede kan man se Louis og mig der holder øjenkontakt, jeg prøver også at holde et grin inde. På det næste billede kan man se mig der griner og Louis der smiler af mig. På det sidste er vi begge ved at dø af grin. Det er noget af det mest nuttede jeg længe har set! Det er en af drengenes fanpages der har lagt det op, jeg vælger at kommentere på billedet, "wow det er længe siden, hvad grinte vi overhovedet af @louist91?" jeg tjekker bagefter twitter, og vælger at tweete, "det er mærkeligt at være i en bus med 4 drenge, når de alle sover, hvordan kan det være så fredfyldt?" jeg får hurtigt en besked om at Niall har retweeted? "har du overvejet, at det er fordi klokken er 6:30 om morgenen. Utroligt du ikke har lagt mærke til mig endnu..." står der, og der er også et billede af mig, der sidder og gemmer mig i dynen. "Niall din ged" griner jeg lavt. "Hvor længe har du været oppe?" griner jeg kort efter. "Jeg vågnede da du gik herhen" siger han og står med sin telefon og smiler. Han har ikke trøje på endnu, ikke fordi jeg klager, han har dog taget sig sammen og fået nogle joggingbukser på, Louis forberedte mig ellers på at de er ekstremt dårlige til det.

Niall kigger pludseligt op fra sin telefon, og smiler et smil der viser at han har fået en ide. Niall lægger sin telefon i lommen, og går hen mod mig. Han tager fat i min dyne, og stjæler den! Det gør man bare ikke! "Niall, du er så ond!" siger jeg og giver ham et dræberblik. Han har lagt sig til rette med min dyne, han er som sagt et ondt menneske. "Du kan da bare komme her?" siger han og strækker armene ud, som et kram. "Jeg hader dig stadig Horan, men jeg fryser forfærdeligt meget lige nu, hvilket egentligt er din skyld" jeg lægger mig ind til ham, han ligger sine arme omkring mig. Hans vidunderlige duft fylder mine næsebor og gør mig med det samme mere tryg. Niall kysser mig hurtigt i håret, "hvordan er Irland egentligt?" spørger jeg, uden egentligt at vide, hvorfor. "Altså det er et fantastisk sted, naturen er fantastisk, min familie er der. Irland er virkeligt bare et sted jeg savner mere end noget andet. Det er en af de smukkeste lande jeg nogensinde har været i. Jeg kan ikke beskrive det bedre, for det er noget man skal se selv" han siger det sidste med et suk. "Så må du jo vise mig det" han kigger mig meget intenst i øjnene, "det må jeg jo så hellere få gjort" han giver mig et stort smil. "Jeg glæder mig allerede" Jeg kigger op i loftet, med et kæmpe smil. "Jeg tror ikke på, at du glæder dig mere end mig" jeg kan høre glæden i hans stemme. "Du må love at vise mig det hele" "det lover jeg". Jeg lægger mig endnu tættere på ham.

**********

Bussen stopper, og Nialls arme slipper grebet om mig, vi har den sidste time ligget og snakket om alt fra himmel og jord, Niall er virkeligt en fantastisk person. Niall rejser sig op, og efterlader mig alene, jeg finder derfor min telefon frem. "Hey Madsie" hører jeg pludseligt en stemme sige "Hey Louboo", han har heller ingen trøje på, hvad sker der lige for de drenge. "det er godt nok længe siden du har kaldt mig Madsie, det gjorde du i 6. eller sådan noget" siger jeg og griner, det samme gør han. "Jeg kom egentligt bare for at sige, at vi skal til interview, du må gerne komme med, men hvis du vil blive så gør du det" han kigger på mig som et stort spørgsmålstegn. Jeg nikker, det kunne da være mega spændene!