You Belong With Me - One Direction

Phone Calls (Kap 16)

*Liams synsvinkel*

"Maddie, er du sikker på, at du vil hjem?" hun nikker bare, jeg kigger hurtigt på hende inden jeg igen fokusere på vejen. "Hvorfor skal jeg køre dig, og ikke en af de andre?" mit blik lander igen på hende i 3 sekunder. Hun forbliver stille. "Maddie, hvad skete der?" mit blik, lander på hende endnu en gang, dog lidt for lang tid, for da jeg kigger op, er det allerede for sent.

*Louis' synsvinkel*

Jeg har stadig tårer i øjnene, fra at sige farvel til Maddie. Savnet til hende, er allerede stort. Det gjorde endnu mere ondt, at hun ikke engang ville have mig til at køre hende. Endnu engang blev en anden valgt. Da jeg prøvede at få hende til at blive, blev det kun værre. Hvorfor skulle Niall også komme og ødelægge det for os? Mine gamle følelser for Maddie er dog forsvundet, det eneste tilbage er den dejlige venskabelige følelse jeg får når jeg er i nærheden af hende. Det mest forfærdelige, var da hun skubbede mig væk, når jeg prøvede at give hende et kram. Jeg beslutter mig, for at få noget ud af dagen, da jeg ikke kan bruge hele dagen på at være trist. Vi skal desværre til interview om 4 timer, hvor vi bagefter skal fortsætte vores køretur mod næste koncert. Jeg rejser mig fra sofaen, jeg har siddet på siden Maddie forlod bussen, her virker allerede mere tomt. Harry kommer igen ind i stuen, og opdager jeg ikke er nået specielt lang væk fra sofaen. "Louis... Hun bliver okay, igen. Det lover jeg!" han giver mig et opmuntrende smil, det hjælper dog ikke specielt meget. Jeg sætter mig ned igen, efter Harrys ord har jeg mistet motivationen til at lave noget. Jeg sidder i min egen verden, da Harry kaster min mobil hen til mig, den ringer åbenbart. "Hej, det er Louis Tomlinson, hvem snakker jeg med?" siger jeg da jeg tager mobilen.

*Nialls synsvinkel*

Jeg går ned ad en lang sti, jeg har for længst taget høretelefoner i ørerne, og hører min playliste. Siden Maddie og jeg skændtes, har Harry prøvet at kontakte mig flere gange, han har både ringet og skrevet. Dog har jeg ignoreret hver besked og opkald jeg har modtaget de sidste 30 minutter. Jeg når til enden af stien, og jeg bliver mødt af en lille park, med ikke mange mennesker, parken minder mig om, den park jeg tog Maddie hen til i går. Hvorfor kan hun ikke komme ud af mit hoved? Hun er jo alt for perfekt til mig. Jeg forstår egentligt godt, hvis hun bedre kan lide ham end mig. Min mobil ringer igen, det er Harry igen, jeg beslutter mig for at tage den. "Niall, hospitalet har ringet til Louis, Liam og Maddie har været i en bilulykke", jeg står i 3 sekunder uden at gøre noget, sidder bare helt stille. "Niall?" denne gang kan jeg høre gråd i hans stemme. Jeg vælger bare at ligge på.

*Louis' synsvinkel*

"Harry kom nu, vi skal afsted, han kommer ikke" siger jeg, mens jeg holder tårerne inde. Harry sætter sig hurtigt ind ved siden af mig, i Pauls bil. Paul skynder sig alt, hvad man kan mod hospitalet. Jeg kan ikke længere holde tårerne inde, og kan derfor hurtigt smage salt i min mund. Ingen af os ved, hvad der er galt, kvinden i telefonen sagde kun at vi skulle skynde os. Vi ankom hurtigt til hospitalet, og både Harry og jeg løb ind ad døren. Vi når hurtigt op til damen der sidder i receptionen. "Hej, vi leder efter Liam Payne og Madeline Smith" siger jeg lige da vi når hen til hende. Hun går hen til sin computer, "Liam Payne er på 2 etage værelse 12" hun holder en pause, "Maddie er lige ved siden af, 2 etage værelse 13" hun smiler, og jeg løber mod trapperne, jeg kan kun lige fornemme Harry der takker damen i receptionen. Jeg når hurtigt ind på Liams værelse, "du er okay?" siger jeg og løber hen og krammer ham. "Ja, jeg har det fint. Jeg ved dog ikke med Maddie, de vil kun sige det til dig, da du er kontaktperson eller sådan noget" siger han og kigger surt på en af lægerne i lokalet, lægen går stille hen til mig, "Du må så være Louis Tomlinson" jeg nikker "Jeg er Victoria, følg med mig" siger hun, og går stille ud af Liams lokale, sammentidigt med at Harry går der ind. Victoria går ind ved siden af, og jeg følger hurtigt efter.