Insanely Insane

Kapitel 18 - "Hun er tydeligvis en hater."

Black Tap Coffee var mere eller mindre tom for mennesker denne mandag formiddag, og det var i den grad forbavsende, eftersom mandag typisk gav det helt store rykind. Jeg havde ikke tal på, hvor mange kopper sort kaffe, der gennemsnitligt blev bestilt hver mandag, men jeg kunne godt fortælle dig, at det var mange – og hvis det ikke var bevis nok på, at mandag var den værste og absolut ledeste dag på ugen, så ved jeg ikke hvad var.

Mit blik flakkede hurtigt hen på døren, da en mand iført sort jakkesæt trådte ind. Han fortsatte målrettet hen til disken. Lige som jeg skulle til at spørge ham, hvad han ønskede at bestille, blev en hånd lagt på min skulder.

"Ham her er min," hviskede Jess til mig, idet hun gav min skulder et klem. "Smut ud bagved og hjælp Joe med at vaske gulvet."

Jeg skød et øjenbryn i vejret, men desværre havde hun alt for travlt med at overglo fyren med det mørke hår, som netop havde stillet sig bag disken. Hans blik var fastlåst til tavlen med de mange forskellige bestillingsmuligheder, så jeg tror ikke, at han bemærkede det tørstige glimt i Jess' øjne.

Lige som jeg skulle til at fyre en kæk kommentar af omkring hendes blik, skubbede hun mig væk fra disken. Jeg var hurtig til at skule efter hende, men da hun ikke løsrev blikket fra fyren så meget som et splitsekund, rullede jeg blot med øjnene og forsvandt ud i baglokalet.

Der gik ikke lang tid, før jeg kunne høre Jess grine sukkersødt. Ligesom alle andre gange, hvor hun spottede en sød fyr og valgte at flirte med ham, gav det mig lyst til at kaste op. Den tøs var falskere end et juletræ lavet af plastikgran – det billigste af det billigste, selvfølgelig.

"Kommer du for at give en hånd med, slavetøs?" lød det fra Joe, som stod over i hjørnet med en kost og gulvklud i hånden. Han sendte mig et skævt smil, inden han fortsatte med at vaske gulvet.

"Det tror jeg nu ikke er nødvendigt," svarede jeg, hvorefter jeg gjorde et nik ned mod gulvkluden for enden af kosten. "Du ser ud til at have godt styr på det selv."

"Hey, man kan aldrig få for meget hjælp," pointerede han hurtigt med et let grin og en strakt pegefinger, som for at understrege alvoren, der trods grinet på hans læber lå bag hans ord.

"Ifølge Jess kan man," mumlede jeg med korslagte arme.

Jeg trådte et skridt tilbage, lænede mig op af dørkarmen og skævede hen mod disken. Fyren, der så ud til at være i fyrrene, slog en latter op, da Jess fortalte et eller andet sjovt fact om vores Cappuccino Special. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så var det lige netop dén drik, han havde bestilt.

"Lad mig gætte: Jess har spottet endnu en flot fyr?"

Det var ikke nødvendigt for mig at drejede hovedet for at vide, at Joe havde et skævt smil på læben, for tonen i hans stemme afslørede ham – dét, og så det faktum, at jeg kendte min yndlingsmedarbejder ret godt efterhånden.

"Flot kan diskuteres," svarede jeg, idet jeg vippede hovedet en anelse på skrå for at kunne analysere Jess' eyecandy lidt nærmere. "Men han har flotte kindben."

Joe slog en latter op over mine ord, og ud af øjenkrogen kunne jeg ane, hvordan han rystede svagt på hovedet. Det var først i det øjeblik, at jeg løsrev blikket fra den mørkhårede fyr.

"Hvorfor er det lige, at alle piger er så vilde med markerede kindben?" spurgte han med sammenrynkede bryn. Han nænnende dog ikke at vente mere end et par sekunder på et svar, før han fortsatte. "Jeg vil vædde med, at 70% af den kvindelige befolkning ville finde en hvilken som helst fyr tiltrækkende, hvis bare de markerede kindben var der."

"Nok nærmere 90%, hvis vi skal være realistiske her," fastslog jeg hurtigt med en strakt pegefinger. Et stort smil begyndte hurtigt at brede sig på mine læber, og det satte bestemt ikke farten ned, da Joe vendte øjne.