Hybrid

Kapitel 9

"Hvad er der mig dig og Vogteren?" Sienna rynkede brynene igen og holdt mit blik fast. "Jeg har aldrig set ham før han kom ind for at hente dig." Hun smilede. "Det ændre ikke på at det ligner at der er en forbindelse mellem jer." Hun smilede og rystede så på hovedet. "Hvad gjorde de ved dig." William kiggede bekymret på Sienna. Hun rystede voldsommere på hovedet. "Det vil du ikke vide." Hendes stemme lød træt og der var ingen sarkasme at spore i hendes stemme. Hun lukkede øjnene kort og da hun åbnede dem var de røde. Hun hav vejret i små stød og de blå mærker fortog sig. "Bedre?" Hun nikkede til mig og hendes øjne blev normale igen. "Når Diamond hvordan havnede du her?" Hun kiggede på mig og hun lod helt opgivende. For første gang smilede jeg rigtigt og kiggede lige ud i luften. "Jeg slog to Vogtere i jorden efter de prøvede at skyde mig med en bedøvelsespil." Det fik dem begge til at grine og stemningen i cellen blev lettere.

"Lyserød. Hvorfor lige lyserød?" William kiggedeindgående på min kjole. Jeg trak på skulderne og kiggede ned af mig selv. "Diamond er ikke hvem jeg er, men en personlighed jeg påtager mig når jeg sælger mit produkt. Det er ikke sådan her jeg er hele tiden." Nu stirrede de begge på mig."Så hvem er du, hvis du ikke er Diamond?" Sienna løftede det ene øjenbryn."Zeva, mit navn er Zeva og jeg arbejder på The Empress en diner i en naboby tilder hvor krigsrådet blev holdt." De nikkede begge som forstod de hvordantingene hængte sammen i mit liv. "Så du er en helt normal pige der forsøger at tjene lidt ekstra til tilværelsen. Det kender jeg selv alt til." Sienna smiledeskævt. William tog over og begyndte at fortælle om han søskendeflok. Og hold da op hvor var de mange. Jeg havde ikke selv nogen søskende eller det havde jegnok da den dæmon og engel der havde langt DNA til havde nogle børn randenderundt. Jeg kender ikke omstændighederne omkring min fødsel og hvordan jeg bleven hybrid. Sienna gav kort sit besyv med at hun havde en menneske bror et ellerandet sted, men hun kendte ikke hans navn. William fortalte om en sjov historiemed hans søskende og det fik Sienna og jeg til at smile, mens William selv begyndte at små grine. Celledøren blev åbnet midt i det hele og William slugtedet sidste af sit grin. Det var de samme to Vogter, som der i starten varkommet ind for at hente Sienna. Hun hvæsede af den Vogter hun havde stykket i benet. Han gik ikke helt normalt, men haltede en smule og smerten kunne ligespores i hans øjne hver gang han to et skridt. Han gik over til William og hamder havde givet os vand holdte sig oppe på siden af ham, så jeg ikke kunne se ham rigtigt. Den dragene følelse var ikke lige så stærk for jeg kunne ikke se ham, men den var der. "William Reeves, engel-menneske hybrid." Ham der haltedelæste op fra sin tablet, ligesom han havde gjort med Sienna. "Menneskernes håb for overlevelse." Hans stemme var tyk af sarkasme. "Bare det lille problem at i får flere mennesker dræbt end i redder ellers så gør i os til jeres ejendom."Han tableten til den anden Vogter og træk Williams lænker fri fra ringen i væggen. Da William var kommet helt op at stå lavede Vogteren et cirkelspark og ramte William i maven. På trods af lænkerne var sparket hårdt nok til at hanbukkede sammen og faldt på knæ på gulvet. Vogteren greb William i håret og vippede det bagover. "Tro ikke er du er noget engle-dreng. Her er alle der ikke er hundrede procent mennesker ingen særbehandling." Han knyttede hånden og slogWilliam i hovedet. Hans hoved fløj til siden og han spyttede blod ud på gulvet."Jeg kan ikke fordrage jer hybrider, i har været skyld i så megen lidelse." Hangjorde klar til at slå igen. "LAD HAM VÆRE!" Sienna sprang frem i lænkerne og forskrækkelsen var nok til at Vogteren flyttede sig fra William. Han kiggedehårdt på Sienna. "Ser man det, du har fået en ven." Vogteren skulle til at slåSienna da den anden Vogter lagde en hånd på hans skulder. "Vi har en tidsplan,sir." Vogteren sinkede armen og rev William på benene. "Ret mig aldrig foranandre igen X ellers så bliver det næste slag dit." Han træk William hen modcelledøren. "GØR SOM DE SIGER WILL!" Sienna råbte efter ham da Vogteren slæbte afsted med ham. Hun vred sig for at få lænkerne til at give sig, men uden held.Vogteren der havde givet os vand vendte rundt mod døren. "Kan du ikke gøre noget?" Sienna kiggede bedende på ham og hendes bekymring var tydelig at spore i hendes stemme. Vogteren kiggede beklagende på hende og der var en snert af sorg og fortvivlelse at se i hans øjne også.