Mafia Leader

wowkay

Det hele skete så hurtigt. Han havde aldrig været så hård og afvisende i sit liv før. Hans far ændrede ham fuldstændigt. En hemmelig side af hans far blev afsløret. En side, som ikke var god. En mørk side.

Det her er 2'eren af: My brothers Best friend.

{Blive alene; miste sin ægtefælle og derefter være eneste forsørger for sine børn.}

Riley's POV:
"Riley det er forbi, vi kan ikke være sammen. Det er kun svage personer der har følelser." Sagde han inden det skete. Inden det startede. I starten forstod jeg intet, men med tiden fandt jeg ud af hvad der forgik.

Jeg blev chokkeret da jeg fik sandheden af vide. Det var forfærdeligt, og jeg ville ønske at jeg ikke fik det af vide.

Alex skulle være den nye bande leder som 17-årig.

"Du kan ikke bare sige det forbi! hvad med vores barn?! Jeg skal få ham ud til verdenen om en uge cirka?!" Råbte jeg og så ham forlade min mors hjem. Min mor og hans far endte med at skændes da min mor fandt ud af at han var en leder af en så stor bande.

"-han har også brug for hans far! Skal jeg da bare sige 'du har ikke måtte vide hvem din far er, fordi han er en bande leder som er ligeglad med alt nu?!' For jeg tror næppe at at han ville være taknemmelig for det eller noget lignende!"

Alex spændte hans jawline som var og er on point btw. Grr dammit Riley, STOP FFS

"hør her, jeg gør det her, fordi det er den eneste måde at jeg kan tjene penge på ti-"

"Jeg skider på din egoistiske tankegang. For mindre end en måned siden, fortalte du mig at du kunne lide mig. Jeg tror stadig der er en del af dig tilbage Alex."

Han lignede en der fortrudte hvad han gjorde, men det ændrede sig. Han vendte sig om. "Riley, der er ikke noget os længere. Jeg skal tænke på min fremtid." Sagde han køligt.

Jeg smækkede døren hårdt i, og løbte op til mit værelse som jeg så delte med Jack. Vi flyttede tilbage efter skænderiet. Min mor var ulykkelig, og det samme var min bror. Han talte ikke til mig, kiggede ikke engang op på mig. Han var aldrig hjemme, fordi at han skulle knokle for at få penge. Det samme med min mor. Men jeg havde stadig ikke et job.

Jeg havde ikke forladt hjemmet siden min mor og Alex' far skænderi. De splittede hver til sit, og grunden vidste jeg dog ikke.

Men nu sidder jeg på hospitalssengen med mine forældre og bror der sidder på sengekanterne - min far kom herhen til Danmark, fra England.

Mine indre stemmer begynder at snakke til mig: "For fanden Riley, jeg tror karmaen har ramt mig."

"I kan altså godt holde en pause, tror alligevel ikke at jeg har lyst til mere selvskab foreløbigt. Jeg ville gerne hvile lidt inden jeg skal føde"

Yup i hørte rigtigt, jeg skal være motherfucker mor snart.

Ugh, hvorfor er mit liv også så fucking uheldigt mand.

De nikker alle tre og går stille og roligt ud. "Sig til hvis du har brug for noget" kom det bekymret fra min far.

Jeg nikker, og sukker da de er gået ud. Mand hvor jeg hader Alex. Den fucking so burde gasses. Oh skal jeg fortælle jer det sjove? Han freaking efterladte mig med det her afskyelige barn som muligvis har 50% dna fra Alex, og så var det endda fordi han skulle være en bande fucking leder? dude, er du gal han er langt ude i hans fantasiverden. Det kan godt være at alle drenge ville være bandeleder eller et eller andet fucking psycho, men wtf, hvorfor fuck er Alex så dum?

"Jeg fucking hader den so," mumler jeg til mig selv.

Og like, vi var literally goals før.

Jeg begynder at tro, at mit liv kun er fyldt med problemer.

En mand med en kasket og en stor kasse i hånden kommer ind ad døren og ligger en kasse ved siden af min seng. "Jeg mangler lige din underskrift, og så kan du få din pakke" siger han og har et papir og kuglepen fremme som han har fisket op ad hans lomme.

"Wait what, er min Cameron Dallas t-shirt allerede leveret? Like, jeg bestilte den kun for 2 dage siden. Wauw, imponerende Wish det må jeg fandme sige."

"Ha ha ha, skriv nu bare under." siger han koldt og afvisende. Jeg kan ligeså godt sige at den dude ikke får drikkepenge.

Jeg tager papiret og kuglepennen ud af hans hånd og skriver mit navn.

"Jeg måtte ikke sige hvem der har givet den her levering til dig fordi jeg har fik lidt ekstra penge eller teknisk set var det meget mere end jeg får til løn, men altså, personen ønsker dig held og lykke med barnet ihvertfald." Siger han og praler lidt, hvor han flasher 7000kr.

Jeg åbner munden op, the heck.

Han går, og efterlader kassen med mig.

Jeg kigger på kassen, og tager den op.

"Gad vide hvad der ligger i pakken?"

Wowkay, måske er jeg lidt cringe fordi jeg taler med mig selv? Oh vent, nu er det bare cringe at jeg siger cringe. Gav det overhovedet mening?

Heya guys! Længe siden! Velkommen, jeg har glædet mig til at udgive denne her bog! Håber i kunne lide kapitlet, selvom det ikke er en god start❤️

-hvad fanden laver jeg, jeg udgiver kl lort om natten