Det her er 2'eren af 'My Brothers Best Friend'.
Riley finder ud af, at Alexander er blevet en bandeleder. Han er blevet selvfisk, hård, kølig og tænker kun på pengene. Den mørke side kan Riley ikke lide, så hun har tænkt sig at ødelægge den side med...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
{Sandhed; det at indholdet i et udsagn eller en tankegang stemmer overens med virkeligheden eller tingenes virkelige væsen; udsagn eller tankegang med et sådant indhold}
"Vi kan ikke bare lade vores boss dø! Vi skal have en plan!" Siger Ethan.
"Ja dudes, vi burde tage os sammen istedet for at være ked af det. Vi ved alle, at Alex er stærk og stoler på os." Siger Felix.
"Jeg kan råbe at jeg skal på toilettet, hvor de løslader mig. Så kan jeg nakke de kællinger og tage deres nøgler og løslade jer!" Foreslår Stiles.
"For første gang og det er nok for sidste gang, er jeg enig med dig Stiles." Indrømmer Louis. Wow. Det første gang han snakker.
"Riley hvad synes du?" Spørger Adam.
"Riley? Jorden kalder Riley..." siger Felix.
Jeg kigger ligeud. Totalt i chok. Stadig i chok.
"Det min skyld det hele.." hvisker jeg.
"Sandt nok, hvis de bare tog dig istedet for Alex ville vi ikke være i den her situat-"
"Broooo!" Afbryder Adam, Louis.
"Hvad? Jeg siger bare sandheden?" Siger Louis og trækker på skulderen.
"Hør her, tag dig ikke af ham. Han kender dig ikke så godt, så derfor kan ham godt virke en smule.. ja du ved" siger Ethan.
Jeg kigger stadig tomt mod ingenting.
"Det er ikke din skyld Riley." Siger Felix.
"Er det ikke? Hvis skyld er det så? Han fucking ofrede ham selv! Jeg gjorde intet efter!" Råber jeg.
"Alt sker på grund af en grund. Det viser faktisk at han stadig elsker dig. Hans følelser tog over." Siger Adam.
"Han kan ik lide mig fucking længere! Han syntes sikkert bare at jeg ikke havde fortjent at dø eller noget lignende."
Adam griner og sukker på samme tid, "Alex har ikke været i seng med nogen med nydelse siden ya know og det var endda mig der pressede ham til at snave med strippere osv..."
Det betyder stadig ikke at han kan lide mig. Måske var det bare fordi han indså at kærlighed var noget lort?
"Alex fortjener ikke at dø. Jeg tager mig personligt af det. Om jeg så må se mit frygt i øjnene eller ej. Den eneste det skal gå ud over er mig." Siger jeg bestemt og skifter emne. Inden de når at sige noget skriger jeg.
"Jeg skal skide!!" Råber jeg.
Der kommer straks to vagter ind.
Okay Riley tag en dyb indånding, here goes nothing.
De låser mig op, og trækker mig med dem med deres hænder. Det mit tegn. Jeg sparker deres nosser, da det helt klart er deres svaghed.
"Av fuxk!" Piver de og ligger sig til jorden hvor de holder deres nosser hårdt.
Jeg løber hurtigt ud, da jeg ved at jeg ikke har nok tid til at låse drengene op. De fortjener heller ikke at dø.
Jeg løber langs en lang gang, og stopper ved en dør hvor der kommer lyde indefra. Det er nogle lyde, hvor jeg kan høre at de har smerte. Alex bliver tortureret!
Jeg braser ind uden at tænke mig om. Ser frygten i øjnene. Det er en Felicios og nogle andre mænd som har bundet Alex' arme til nogle stolper. Man kan se alt det blod der suser ud af Alex' krop. Der er kommet revner i hans bluse, hvor der så også er kommet mærker. På hans ansigt har han også fået mærker. Han ser helt død ud.
Han kigger på mig med åbne øjne, hans kæbe åbner sig, og der kommer også lidt blod ud af hans mund. "R-Riley g-gå" fremstammer han. Han kan nærmest ikke tale fordi han har så meget smerte.
Felicios kigger også med åbne øjne, "hvordan i alverde-"
"How dare you, you son of a bitc-" råber jeg og løber op mod ham og vælter ham med min krop. Jeg begynder at slå så hårdt jeg kan på hans ansigt, men det virker ikke som om det gør ondt på ham. Hvorfor startede jeg ikke til boksning da min mor sagde det?
Jeg bliver taget af 2 mænd, men jeg når at bide dem begge. Ha! Det er i det mindste et talent jeg har! Jeg bed hele tiden min bror, hver gang han ikke lyttede til mig eller at jeg ikke fik min vilje men han fik hans.
"Av! Hvad fejler du?!" Råber den ene.
Jeg giver ham dræberblikket, tager det bat han holdte og begynder at slå Felicios med den. Han er en gammel mand. Det let at få ham slået ned.
"Sig så undskyld!" Råber jeg mens jeg slår ham. Det der fik mig til at gå bananas, var at jeg så Alex skadet. Skadet på grund af mig.
Felicios begynder at undskylde og ber om at jeg ikke kan stoppe.
"Tåbe!" Råber jeg og spytter på ham.
Jeg løber op til Alex og binder rebet op på begge hans hænder.
Så kigger han på mig. Får nærmest fremskaffet et "tak" ud af hans mund. Men så begynder det at gøre ondt i hans krop. Det gør virkelig ondt at se ham lide. Han peger på en pistol der ligger på bordet. Jeg løber hen og tager det og lader hans arm støtte rundt om min skulder. Så giver jeg ham skyderen. Han gør noget uventet og skyder Felicios og de 2 vagter.
"HVAD?! DET KAN DU IKKE GØRE?! Prøv at tænke på hvis de havde børn?!"
"De har ingen sjæl, jeg gør børnene en tjeneste hvis det er" mumler han meget lavt.
Det der var mere overraskende var, at han skød dem, uden overhovedet at se på dem. Wow han er god.
Men de ligger nu døde. Jeg har lige set 3 personer dø.
"Lad os komme væk herfra med drengene," siger Alex. Han har næsten ingen kræfter tilbage i hans krop.
Jeg gjorde som der blev sagt, og da vi kom mod døren til hvor drengene befandt sig skød Alex de 2 vagter.
Jeg tager min hånd til munden, det er stadig frygteligt at se på. Det er det værste.
Drengene jublede glade, da jeg låste dem op.
Alex kaster hans pistol mod Louis. Louis griber og ved udmærket godt hvad Alex mener med det.
"Louis er den andenbedste til at dræbe folk." Informere Ethan mig om.
