Mafia Leader

"Watch and learn"

JEG VILLE FØRST LIGE GIVE ET STORT S/O TIL DEM DER HAR STEMT PÅ MIN BOG I BOGEN "The Danish Fiction Awards 2018", JEG BEGYNDTE LITERALLY AT GRÆDE!

Alexander's POV:

Milo ville ikke spise hans babymad, som Adam  prøver at give ham. Milo har endda krydset hans hænder og ryster på hovedet.

"Dude, den her dude gider ik at spise det. Han er så stædig som dig." Siger Adam.

Jeg rejser mig op, går mod Milo, tager skeen med babymaden.

"Watch and learn."

Med det sagt, laver jeg flyvemaskinen med skeen, hvor Milo kigger nysgerrigt på den, og putter den i hans mund. Han begynder at grine og klappe med hænderne. Jeg smiler smørret til Adam, som allerede har en åben mund og kigger på mig som om jeg lige har gjordt den sværeste ting i verdenen.

De andre drenge, som også sad på bordet, grinte. Jeg begynder selv med at grine, men jeg kunne ikke grine i langtid da jeg ikke kunne lade være med at tænke på Riley.

Hvordan har hun det?

Hvad laver hun?

Savner hun mig?

Jeg har prøvet at finde hende næsten hele dagen, og jeg ville ikke give op.

Min telefon begynder at vibrere, og jeg havde håbet på at det ville være nogle af dem jeg har hyret til at finde hende, men det var det ikke.

Jeg sukker, det er en ukendt nummer.

"Hallo?" Sukker jeg.

"Oh hey! Gæt hvem der har bundet din kvinde fast til sengen med håndjern?"

Jeg begynder at åbne mine øjne helt op, "Er det dig der har taget Riley?!"

Så begynder drengene med at tie stille, Louis tager Milo med ind til et andet værelse.

Da jeg trykkede på højtaler, lyttede alle drengene til det den fremmede sagde.

"Yup er jeg ikke bare genial?"

"Dude sig at han skal bevise det" hvisker Stiles.

"Bevis det."

Den fremmede grinte og tændte videoopkald, så man kunne se det. Så man kunne se Riley.

Alle blev stille, da vi så at Riley havde tape på, rodet hår og lignede bare en forvirret, uskyldig pige.

Jeg kunne se smerten i hendes øjne.

Jeg fik skyldfølelse med det samme. Det hele er min skyld. Hun ville ikke være i den der situation hvis jeg ikke tog hende og Milo med hjem til mig.

Jeg er fare, jeg skaber fare for mine tætteste.

I det øjeblik kunne min mund ligepludselig ikke bevæge sig, det var som om den var gået i baglås. Aldrig havde jeg troet at jeg ville se hende sådan her.

Jeg begynder at koge indeni. Jeg skal ud med den her vrede.

Alle drengene kigger på mig, for de ved hvordan jeg må have det.

Mine næver er knyttede hårdt sammen så meget, at de er blevet hvide.

Jeg kigger ned på en af stolene, tager den op og kaster den med alle mine kræfter imod skabet med nogle tallerkner i. Så slår jeg bordet, som er lavet af glas, i stykker. Bruger en af mine knytnæver til at lave et hul i væggen. Benja tager fat i min ene skulder mens Stiles tager i min anden. De prøver at holde mig fast op af væggen, så jeg ikke kan smadre flere ting.