Mafia Leader

The Alexander River

Riley's POV:

"Hvad mener du med at Alexander har taget babyen?!" Råber han.

Jeg sukker af lettelse. Pjuh, tænker jeg.

Det var det min plan gik ud på, eller noget i den stil.

Jeg vidste ikke hvordan Alex havde taget Milo tilbage - men vi snakker også om The Alexander River. Han får hvad han ville have uanset hvad. Han havde mig. Han fik mig, og nu er han så sikkert blevet træt af mig.

Wauw, godt gået Riley Johnson. Nu når jeg indser det, kæmper jeg for ingenting. Han ville ikke have mig.

Hvorfor lod jeg også mine følelser tage over?

Hvorfor lod jeg mig forelske mig i ham?

Hvorfor brugte vi ikke damn beskyttelse?

Milo får det helt klart ikke godt i fremtiden. Hans mor og far enes ikke, og han ville have at vi er sammen, ligesom alle andre børn ville have med deres forældre. Dog ikke et dårligt forhold, men derimod et godt et.

Det gør så ondt, bare tanken af at vi ikke kommer til at opfylde hans ønske - og at Alex måske har mistet hans følelser for mig?

Alex.

Jeg har savnet hans vidunderlige, lidenskabelige, fortryllende kys. Jeg har savnet hans læber, fyldige læber, på mine. Jeg har savnet hans krop der havde kontakt til min. Jeg har savnet hans søde smørrede smil han altid lavede. Jeg har savnet ham.

Jeg bliver skubbet ud af mine tanker og indser at de har forflyttet mig til et mere mørkt sted. Der er et lille vindue, hvor der kommer en lille smule lys ud, udover det, er det tæmmeligt mørkt. Det ligner en kælder.

"Hvad gør vi med hende? Vi kan jo ikke beholde hende for evigt - og så endda uden at bruge hende?" Hører jeg en hviske til Klaue.

"Hey! Ingen skal bruge mig, for hvis i bare prøver på at røre mig så får i at se!" Afbryder jeg. De mand skal ihvertfald ikke røre mig FYSISK.

"Jeg har en idé!" Udbryder Klaue, som om han er ved at redde verdenen.

"Kom med mig Boing, vi skal da gøre det her sted mere brugbart, og hende mere brugbar." Siger han og ler djævelsk. Boing, som nok var ham der hviskede til Felicio, begynder selv at grine.

Selvom jeg ikke forstod noget af det Klaue sagde, undrede det mig lidt; hvem kalder deres barn for Boing? Var det fordi at hans mor var ved at føde, og ligefor hun skulle føde kom en kænguru hoppende ind og lavede "Boing" lyde for hvergang kænguruen hoppede? Så ville jeg nok forstå morens tankegang.

Få minutter senere, kommer mange mænd ind, som slæber på en stor seng og nogle stearinlys.

"Awe guys er det til mig? Jeg har godt nok savnet at sove i en vaskeægte seng i lang tid nu, selvom jeg kun har siddet i den her stol i cirka en dag nu, i mean, jeg ved jo ikke hvad klokken er, men damn min røv gør fandme ondt efter at have siddet på den her stol hele tiden, oh og havde jeg glemt at nævne at jeg ik har BEVÆGET mi-"

"Ti dog stille kvindemenneske!" Råber Klaue som kommer ned af trapperne, med noget i hånden som jeg ikke helt kan se. Men jeg ved det er Klaue, da jeg kan kende det på hans irriterende stemme.

Han kommer imod mig, og så begynder mit syn at være mere klart. "Det er jo freaking tap-" mere når jeg ikke at sige, da han putter tape på min mund. Jeg kommer nok ikke til at sige noget, i et stykke tid nu.

Hans mænd rejser mig op, men har stadig bundet mine ben og hænder. Derfor bærer de mig hen til sengen. Jeg spotter nogle håndjern, som er på sengekanterne.

Oh shit...

"SLIP MIG FRI I KÆLLINGER! SLIP MIG FRI!!" Prøver jeg at råbe, men pga. af tapen kan man ikke høre hvad jeg siger ordenligt. Det bliver bare til noget volapyk sprog.

De klipper snorene af, som de havde bundet på mine hænder, og tager så håndjernene på mine hænder.

Bagefter klipper de snorene af til mine fødder, men uheldigvis kan jeg ikke bevæge mine fødder så meget til at sparke deres nosser af, da jeg ik har nok energi i min krop. Jeg har ikke fået mad. Min hals er blevet tør, og min mave begynder at knurre.

Felicios begynder at snakke i telefon, griner, og nævner mit navn. Så hører jeg ham sige "ville du have beviser på det?" Og så tager han mobilen væk fra ørene, trykker på noget, og filmer mig. Der er helt stille i noget tid.

De begynder at tage mine bukser af, og jeg begynder at skrige så meget jeg kan, uden nogen nytte, da det ikke ville hjælpe. De har intet sympati.

"Hør her, i skal ik røre hende for i gør bare Alexander mere vred, og trust me i ville ik se ham så vred. Han er allerede fucking vred i forvejen!" Siger en i røret, det lyder lidt som Ethan.

"Ha, hvor blev Alexandermussen af, huh?" Siger Klaue med en drillende tone.

Der bliver stille i den anden ende af telefonen igen.

Jeg føler mig straks utilpas, da de alle ser på mine nøgne ben. "Damnnn, Alexander, han har sku' kraftedme været heldig!"

Tårer triller ud af mine øjne, jeg har aldrig følt mig mere utilpas før.

"Tag hendes trusser af, så vi kan nyde synet."

Mit hjerte banker hurtigere og hurtigere, og så begynder de at tage mine trusser af.

Jeg begynder at skrige endnu mere, og prøver at lukke mine ben sammen så man ikke kan se noget, men de holder på begge mine ben.

"Stop nu! I kan vove på at freaking gøre noget ved hende! Jeg finder fucking jer alle og jeres svagheder, og jeg sværger på alt i ik kommer til at nyde det hvis i gør noget ved hende!" hører jeg Alex sige.

Næsten alle Klaue's mænd, undtagen 3, fryser straks, og stopper med hvad de gør. For de alle ved, at man ikke skal hamle sig ud med Alex. De alle frygter ham.

"Riley, jeg er ked af det. Det hele er min skyld.. men jeg kommer så hur-" mere hørte jeg ikke, da jeg blev svimmel og faldt om.

Hvad tror i at Klaue ville gøre med Riley?

Goddamn, jeg er dårlig til at opdatere, please don't be mad at me :(