Lupus Feram

FIREOGTREDIVE

Stilhed.

Stirrende øjne på mig.

Trykket luft omkring mig og hannerne i døråbningen.

Ingen af hannerne gør noget, tager et skridt mod mig, ikke engang Felix. Deres stirren på mig, på den døde ulv ved mine fødder fortsætter indtil jeg sukker og ruller øjne over dem, tager et skridt mod dem.

,,Jeg opfatter jeres stilhed som en accept på den lille ulvs død. En accept på aldrig at omtale hunner som han gjorde i aften. Hvis jeg finder ud af en eneste af jer samlet her har ytret de samme ord som ham. Ord om hunner og deres spredte ben. Om hunnerne burde være blevet dræbt fra fødslen, så vil i blive slagtet som jeres ven. Jeg kan acceptere at hunnerne ikke leder her, at der er visse forventninger til jeres hunner, men det er ikke at vi spreder vores ben for jer. At vi er opbrugt så snart i er trætte af os eller vi har skænket jer en hvalp. Vi er ulve, personer, ligesom jer. Vi har retten til at leve, præcis som jer. Den lille ulv forstod ikke det. Han var en respektløs ulv, satte denne flok i dårligt lys overalt hvor han var. Han var en ulv der uden tvivl ville have dræbt hans hvalp hvis det var en hun, ville have straffet hans mage for at give ham en hun. For sådanne hanner er der ingen barmhjertighed, ingen frelse fra moder Jord. Han var dømt til at dø så snart han besluttede at hunner var værd ingenting, om det var ved min hånd eller en anden huns er underordnet."

Mine ord bringer Felix forrest i forsamlingen af hanner og kigger på mig hårdt.

,,Du har lige dræbt en af mine hanner, Alana."

Hans brummen gør intet for at skræmme mig, for at bringe mig i underlegenhed.

Jeg nikker kort, ser ham i øjnene. ,,Det gjorde jeg. Han havde fortjent at dø ved en huns hånd, min hånd. Det er ikke hunner der skulle dræbes fra fødslen, det er hanner som ham der burde slagtes. Jeg er ikke ked af det jeg har gjort. Måske det endelig vil få dig og dine hanner til at forstå hvem i er oppe imod, hvem jeg er. Du vil overleve tabet af den ulv, Felix."

,,Du kan ikke slagte alle ulve der er dig uenig, Alana. Du dræbte min Løber, en af de bedste vi har i flokken. Jeg ved han provokerede dig, at hans ord om hunner var respektløse, men du må have mere kontrol, Alana. Han var måske ikke en god han, men han var en god Løber. Flokken vil lægge mærke til det her tab."

Jeg ryster på mine skuldre. ,,Jeg har intet imod at tage ansvaret for det liv jeg tog i aften. Jeg reddede alle hunner i flokken, reddede en hun fra at være hans mage og lide hver eneste dag. I længden har jeg mere end opvejet for at jeg rev hans hals ud, Felix. Det her handler ikke om kontrol. Jeg slagtede ham fordi jeg havde lyst, fordi han ikke vidste hvornår han skulle holde sin kæft og erklære sig selv slået. Jeg viste ham blot hvad hunner kan når de ikke spreder ben for hanner og bliver dræbt når de er født. Hvad en hun kan udføre med den rigtige træning og selvsikkerhed. Nok var han din Løber, men han var en forfærdelig ulv, en ondskabsfuld han. Han ville ikke have kunne undgå min radar længe. Jeg ville have dræbt ham ligegyldigt hvad."

Han og resten af hannerne knurrer af mig og jeg kigger dem alle over, får øjenkontakt før nogle af de svagere hanner kigger væk og jeg smiler med tænderne, viser mine skarpe tænder.

,,Nogle af jer har allerede fundet ud af hvor jeres plads er, hvor i hører til. Det er jeg glad for, men det betyder på ingen måde at i kan opføre jer som i vil når jeg ikke ser det. Hunnerne i denne flok vil fortælle mig alt der foregår når jeg ikke er der. I vil skulle tage kampen op med mig hvis i ytrer de samme ord som jeres latterlige Løber gjorde. Når mit og andre hunners liv trues, så er der ingen nåde fra mig. Barmhjertighed er ikke et ord jeg kender hvis i er af samme opfattelse som den døde ulv."

,,Put dine tænder væk, lille ild. Du vil ikke bruge dem mere i aften. Du vil stå til ansvar for hvad du gjorde imorgen, Alana. Flokken vil blive underrettet og lade deres straf dale over dig, lige meget hvad. Det er ikke noget du kan undgå, slet ikke nu. Vær forberedt på Adams far vil komme efter dig, lille ulv. Mine hanner vil komme efter dig for at dræbe en af dem, men ikke i aften." Siger Felix og vender sig, går hurtigt ind af døren og efterlader mig med hannerne udenfor, alene.