HALVTREDS

2K 71 11
                                    

Træningslokalet er fyldt med de hunner der stadig kan deltage, og selvfølgelig de nye hunner der kom til flokken sidste uge. De nye hunner står mellem de sædvanelige hunner, kigger nervøst rundt da døren endelig går op, den sidste hun tramper surt ind i lokalet, alle kigger på hende, rummet er stille.

,,Godt du kunne komme, Annabel." Siger jeg højt, drager opmærksomheden til mig. ,,Næste gang du kommer for sent til træning vil du få at se hvilke konsekvenser der er. Hunnerne her ved de ikke skal lade mig vente."

Hun skuler til mig, viser hendes skarpe tænder. Min søster har endnu ikke indfundet sig under mig, har svært ved at forstå hun ikke er den ulv der bestemmer her i flokken, at hun ikke er så speciel som hun tydeligt selv tror hun er.

Jeg knurrer af hende, kigger væk og over hunnerne. ,,Vi vil introducere de nye hunner til vores træning idag, gå langsomt frem for at sørge for de kan følge med, okay?" Siger jeg, deler dem op en-og-en, så mine hunner kan vise de nye hunner nogle af de basale spark, greb og slag.

Træningen går godt, de nye hunner, bortset fra min søster, tager hurtigt til træningen, deltager glædeligt og snakker og socialisere med mine hunner. Indpasser sig fint i flokken, passer hurtigt ind mellem mine hunner.

Sophie er med til træningen for første gang siden hendes skift, træningen med hendes mor og resten af de skiftede hunner. Viser hvad hun har lært af mig alene, viser at hun er en stærk ulv, selvom hun kun er en ny-skiftet hvalp.

Gør både mig og Lillian stolte over hende. Over den hvalp jeg har brugt så meget tid på, stolt over hende som person er både Lillian og jeg. Hun vil blive til noget hvis det skulle være hendes drøm.

Annabel deltager halvhjertet i træningen, giver ikke alt hun kan, snakker eller deltager ikke rigtigt med Victoria jeg satte hende sammen med i træningen, Victoria ligner en der er ved at nå hendes grænse for den nye hun, hendes tålmodighed brugt op.

Nok er Annabel min søster, men hun har ikke opført sig som en søster de sidste mange år, har ikke hjulpet mig, snakket pænt til mig eller om mig. Hun kritisere mig og min stilling i flokken, viser ikke respekt som hun burde overfor en ulv af højere titel end hende.

,,Sophie og Annabel, forrest." Brummer jeg højt, får hunnerne til at stoppe de øvelser de har gennemgået den sidste time. ,,Inden vi afslutter for idag, selvom det er tidligt, så vil jeg se hvordan en ny hun er imod en af mine hunner."

Sophie smiler stort, nærmest hopper op til mig, mens Annabel tramper surt over til os, kigger på mig med vrede i hendes øjne, kigger ned på Sophie og griner højt, hånligt af den hun jeg har valgt skal kæmpe imod hende.

,,Du vil have jeg skal vise min træning imod en lille hvalp, Alana?" Spørger hun med et selvtilfredst smil. ,,Det er din egen skyld hvis jeg ødelægger din lille hun."

Jeg smiler skævt af hende, kigger på Sophie hurtigt der stirrer på Annabel med had i øjnene. Hun kan ikke lide at blive nedgjort på grund af hendes køn eller alder.

,,Sophie er lige skiftet, Annabel. Lad os se hvad i begge kan, skal vi?"

Jeg nikker og træder et skridt tilbage, lader de to hunner stå alene forrest i lokalet, mens alle hunnerne samles bag mig, kigger engageret på den kamp der skal kæmpes mellem en hun der er ny, en hun der er langt ældre og har haft sin ulv i flere år, mod en ny-skiftet hvalp der er blevet trænet personligt af mig.

Selvfølgelig ved ingen af de nye hunner at jeg har trænet Sophie til at være den bedste, til ikke at give op. Til at være en Kriger.

Annabel står stille, kigger på Sophie der kigger hende op og ned, prøver at regne ud hvad min søsters svagheder er. Hvor hun skal slå til for at bringe Annabel i knæ foran hende. Sophie er ikke dum, hun er ikke svag som min søster tror hun er.

Lupus FeramWhere stories live. Discover now