Det hele startede med et spil (MG)

Part 59 || Facetime

"Martinus... jeg savner også dig!" Jeg trykkede på send. Han havde set den efter meget kort tid.

"Savner også dig Oli!" Skrev han. Jeg blev helt varm om hjerte, da han skrev Oli. Kælenavne er bare så personlige så man bliver bare helt glad.

"Synes I snart skal tage til Danmark igen," skrev jeg, selvom jeg godt kunne regne ud, at det nok ikke ville komme til at ske.

"Men jeg synes du skal tage til Norge," havde hans svar været. Fair nok, så ville det være 50/50. Men chancen for at tage jeg måtte tage til Norge var minimal. Pis ogs altså.

"Facetime?" Blev mit svar. Han sendte tommel op, og jeg ringede ham op.

"Hey smukke," hilste han, da han havde taget den.

"Slå video til din tumpe," grinte jeg. Han så fornærmet på mig.

"Du kunne også bare sige hej?" Grinte han, og slog video til. Jeg smilte, da jeg så hans ansigt lyse min skærm op.

"Sååe, går det godt?" Spurgte han sødt. Jeg nikkede grinende.

"Det går fint tak, hvad med dig?" Spurgte jeg.

Han sukkede og kløede sig i nakken. Var der noget galt? "Jeg har fået at vide at jeg er en jaloux nar af min egen tvillingebror... det har gået bedre," sagde han stramt.

Jeg så medfølende på ham. "Ejj, sagde han det?" Udbrød jeg. Han nikkede og tørrede for sjov en falsk tåre væk.

"Det sødt nok," grinte jeg. Martinus ansigt ændrede sig fra smilende til at være mere seriøs.

"Flyt til Norge!" Udbrød han. Jeg kiggede chokeret på ham. "Flyt ind hos mig, jeg savner dig!" Tilføjede han.

"Ro på Romeo," grinte jeg halvchokeret. Han slog en hånd på sit lår af skuffelse.

"Det var forsøget vær," mumlede han. "Du kunne også bare flytte til Danmark?" Forslog jeg, selvom jeg allerede kendte svaret.

"Det ville nok give en del komplikationer," forklarede han. Jeg nikkede.

"Tetris?" spurgte han så, da der var gået et stykke tid, og vi ikke havde sagt noget.

"Du skylder mig at vinde jo!" sagde jeg, og han nikkede trist.

"Men du må ikke give op med det samme, for så er det ikke sjovt!" insisterede jeg.

"Hvad end du siger, smukke," flirtede han. Jeg rullede irriteret med mine øjne. Han ved udmærket godt, at jeg rødmer hver eneste gang han kalder mig sådan noget. dumme bæst.

"Ikk sig sådan noget, jeg rødmer!" sagde jeg så, hvilket fik formet et kækt smil på hans læber.

"Smukke, smukke, smukke, smukke!" sagde han fjoget. Jeg kiggede halvsmilende på ham.

"Hvem snakker du med? spurgte en lille stemme så."

"Oh hey Emma." Martinus kløede sig kejtet i nakken.

"Hvem er smukke?" spurgte hun sødt. Jeg fniste.

"Olivia," svarede han bare kort. Hun nikkede, "Skal vi ikke snart møde Olivia igen?"

Martinus smilte, "det håber jeg da rigtigt meget," svarede han.

"Hej Emma," hilste jeg, og vinkede til hende gennem skærmen.

"Olivia!" hendes ansigt lyste op. Hun var egentligt utrolig sød overfor mig i forhold til at hun kun havde mødt mig en gang.

"Ville du egentligt noget?" spurgte Martinus så. Jeg kiggede mærkeligt på ham. "Altså jeg mente Emma," tilføjede han. Jeg nikkede forstående.

"Far siger der er maaad," svarede hun mens hun hoppede op på Martinus ryg.

"Så kan vi desværre ikke spille tetris i dag," sagde Martinus sarkastisk.

Jeg grinte af ham. "Den eneste grund til at du ikke vil, er fordi du skal tabe med vilje," konstaterede jeg. Han nikkede med trist ansigt.

"Men vi ses," sagde jeg så.

"vi seeees, elsker diiig!" hilste han.

"Elsker også dig!" sagde jeg storsmilende inden jeg lagde på.

//

Hihi