Dine forældre dør da du er helt lille, så du ender med at bo ved din onkel og tante, som ikke behandler dig godt.
Men på et tidspunkt sker der noget uventede, der flytter nogen ind ved siden af jer.
Vil der ske en forandring? vil det redde dig igen...
Taehyung køre alt hvad han kan, mens jeg sidder med Aiko på skødet. "Vi er der snart Y/N." Jeg nikkede, og kunne mærke jeg blev lidt lettede. "Bare rolig Aiko alt skal nok gå." Tænkte jeg, og aede ham.
Efter 15 minutters tid, holde vi udenfor dyrehospitalet, Taehyung skynde sig ud af bilen, og kom over til mig og hjalp mig ud. Vi nåede ind på hospitalet, hvor nogen sad i vente værelset, mens andre snakkede med dyrlærene. "Hjælp." Råbte jeg panisk, nogen lærer kom løbene hen til os, med en båre. "Lig ham her op." Sagde en lære, jeg gjord som hun sagde, og lagde ham forsigtigt op på båren.
De begyndte at køre med båren, og Taehyung og jeg fulgte med. "Jeg må bede jer om at vente her." Sagde en af lærene, og gik ind af en døren med de andre, så Taehyung og jeg var efterladt ude på gangen.
Efter lidt satte vi os på nogle stoler, og ventede på de kom ud fra værelset. "Det skal nok gå Y/N." Taehyung tog derefter min hånd, og holde godt omkring den, jeg kunne mærke jeg begyndt at rødme. "Det håber jeg." Sagde jeg, og lage mit hoved på hans skulder, hvorefter jeg lukkede mine øjne. Efter vi havde siddet der i noget tid, havde jeg været ude og finde en klud, så vi kunne vaske noget, af blodet væk fra vores ansigter. Da han havde fået det meste af ved mig, kom jeg i tanke om, at jeg ikke har takket ham nok, for at redde mig for min onkel.
"Taehyung?." Spurgte jeg, og begyndte at tørre det blod væk, som han havde i ansigtet. "Jaer." Jeg tog en dyb indånding. "Je....jeg har ikke takket dig nok, for at redde mig for min onkel." Derefter tog jeg mod til mig, og kyssede ham på kinden som tak. Jeg kunne se på ham han blev generet, og det samme gjord jeg. "Jeg...jeg er bare glad for du er okay Y/N." Smilede han. "Det er jeg takket være dig." "Men Y/N...jeg forstår ikke hvad der skete var det ikke din onkel?." Jeg kiggede fortabt ned i gulvet. "Jov..det var det." "Hvorfor ville han så gøre skade på dig?." Spurgte han, jeg kiggede op fra gulvet, og ind i hans smukke mørke brune øjne. "Det er lang historie Taehyung."
Men inden Taehyung skulle til at svar, kom en læge ud fra værelset Aiko lå i, men hun gjord mig nervøs, for hun så ikke særlig glad ud. "Det gøre mig ondt frøken....men vi tror ikke Aiko overlever." Jeg kunne mærke en sten, der gik hele vejen ned gennem min krop, så min krop bliv helt tung. "Døre han?." "Det ved vi ikke han har mistede meget blod, og vi gøre alt hvad vi kan, men lige nu ligger han i koma, og vi ved desvære ikke, om han vil vågne igen." Sagde læren, og kom hen og holde om min hånd. "Men kan jeg se ham?." "Nej desvære frøken." Sagde hun.
Jeg satte mig hjælpeløst i stolen, jeg kan ikke miste dig Aiko, det kan jeg ikke, jeg kunne mærke jeg havde brug for at væk fra det hele, så jeg løb. "Y/N." Råbte Taehyung bag mig, det gjord ondt at løbe fra ham, men jeg havde brug for at komme væk der fra.
Jeg løb og løb, indtil jeg til sidst kom til Han river bridge, hvor jeg stoppede op.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
