❝-and they were roommates.❞
❝Oh my God, they were roommates.❞
I disse fortællinger følger man seks roommates, deres tætte sammenhold, turbulente kærlighedsliv og struggles som universitetsstuderende.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Af @Riberholdt
Udgivet; 07/03...
"Jeg er ikke fem år, Lizzie, jeg kan godt selv lave min madpakke," brokker jeg mig.
"Du bad mig om at lave den..." sukker hun og kigger træt på mig. "Hvorfor skal du overhovedet have en madpakke?"
"Det er dyrt at købe i kantinen."
"Det er hårdt at være fattig, er det ikke?" Spørger Amber der kommer flyvende ind i køkkenet og snupper det æble jeg var i gang med at spise ud af hånden på mig.
"Jeg håbede det var fordi du skulle ud i skoven med lommelygter og telte og sådan noget," siger Lizzie og binder knude på min pose.
"Camping?"
"Klassetur," siger hun.
"Jeg har lige haft et mareridt om John og Sierra der bollede på køkkenbordet," siger Axel og kommer ind fra gangen.
"Det lyder da ikke så slemt," griner John der går lige bag ham.
"Hvorfor lige køkkenbordet."
"Jeg ville ikke spise der hvis jeg var dig, smukke," kommenterer Sierra der kommer ind efter dem.
"Hvad fuck har i lavet?" Udbryder Lizzie endelig og spørger hvad kun hun tænker, siden vi andre har et ret godt billede af hvad her er foregået.
"Ikke noget, bare rolig, Liz," smiler John og lægger en arm om skuldrene på hende.
"Hvis det der var ikke noget, hvad er så noget?" Spørger Axel og åbner en skuffe og tager en skål ud.
"I hvert fald ikke at give sin kæreste finger op af en væg," griner han og blinker til Axel. Han bliver helt rød i hovedet på tre sekunder.
"Hvor mange ved det?" Spørger han panisk.
"Jeg så det," siger jeg, tager et nyt æble og stopper det i lommen af min hoodie.
"Det gjorde jeg også," pipper Sierra.
"Jeg hørte det. Traumatisk, siger jeg bare," siger Amber. "Næste gang gør det op af din egen væg."
"Stop, folkens, det er synd for ham," afbryder Lizzie.
"Så kan han da bare lade være med at gøre ting og sager offentlige steder," siger jeg og løfter armene, spørg mig ikke hvorfor.
"Enig," siger S.
"Så vi må godt mobbe dig hvis vi tager en eller anden med hånden nede i dine bukser?" Spørger Axel og tager en skefuld af de cereal han har lavet i munden.
"Hvis du spørger om du gerne må fortælle alle hvad Logan og jeg lavede ved køkkenbordet i går, så er svaret ja."
"Det har jeg ikke specielt meget lyst til at tænke på."
"Ej, jeg er nysgerrig nu," siger Ames.
"Er du ikke altid det?" Spørger jeg.
"Det kan der være noget om, men i to," siger hun og peger mellem John og Sierra, "spill, jeg vil vide hvad i lavede."
"Vi kyssede," siger John.
"Seriøst?"
"Ja," siger Sierra.
"Var det det hele?" Spørger Lizzie.
"Nej, lille ven, langt fra." Sierra sender hende at charmerende smil før hende og John forsvinder igen.
"Så har vi da også haft det sjovt i dag," mumler jeg og snupper min madpakke. "Tak," siger jeg og kysser Lizzie på kinden. Hun smiler stort.
"Det var så lidt." Jeg smutter ud af køkkenet og op af trapperne, hvor jeg stopper og løfter et øjenbryn.
"Seriøst?" Spørger jeg, de vender begge langsomt deres hoveder mod mig.
"Pas dig selv," mumler Sierra og hiver Johns hoved ned mod sin mund.
"Det prøvede jeg, men det er lidt svært når i står midt i gangen," forsvarer jeg mig selv.
"Kom videre i dit liv eller nyd showet."
"Sierra," griner John.
"Sue me."
"Jeg tror bare jeg går," siger jeg og går videre op af trappen, hvor jeg går ind på mit værelse. Jeg tager min taske og går tilbage ned til S og Johnny. Sierra stønner. What the fuck. Det her er underligt. Det er sket før, så jeg ved ikke hvorfor jeg lavede en Lizzie, men det gjorde jeg altså. Jeg går ind på Ambers værelse, snupper hendes taske og skynder mig ned af trappen. "Klar?" Spørger jeg og træder ned i mine sko.
"Altid," griner hun og snupper sin taske fra mig. Lizzie kommer ud fra køkkenet og går op af trappen.
"Du vil gerne se det her," fortæller jeg Amber, hun vender sig om og følger Lizzie med øjnene. Lizzie stopper lige inden toppen af trappen og stirrer. Så kigger hun panisk ned på os og skynder sig tilbage ned.
"Det kan man da ikke bare!" Råbe-hvisker hun.
"Åbenbart," griner Amber, som har en ret god ide om hvad der foregår.
"Jeg tror det er derfor han ikke vil bolle dig," siger jeg.
"Man kunne også bare gøre det i en seng, eller på en sofa eller et eller andet sted der ikke er en gang, hvor folk går!" Plapre hun blinkende.
"I HAR TRAUMATISERET LIZZIE!" Råber jeg.
"UPS!" Råber de tilbage i kor.
"Skal du med til time?" Spørger jeg og kigger på hendes stadig skræmte ansigt. Amber bryder ud i grin igen, da hun ser Lizzies ansigtsudtryk.
"Get used to it."
"Det tror jeg ikke jeg kan."
Det her har været en god morgen.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg hader mig selv. Undskyld. Slemt. The fuck. Caro og Luisa i har fucket mig op. I BLAME YOU GUYS. Det bare lidt slemt det her, okay jeg er ovre det nu. Næsten. AARGH. Jeg kunne knap læse det, nok fordi jeg selv har skrevet det og det er voldern cringeworthy. Weee elsker mig selv...
SPØRGSMÅL: Why am I like this?? Hvad fuck sker der for mig?!?!
SVAR: Jeg ved det virkelig virkelig ikke, men jeg er lowkey bange
FOLKENS ER DER EN ELLER FLERE DER HAR LYST TIL AT LAVE COLLAGER, COVERS, BANNERS YOU NAME IT TIL ROOMMATES? HAR BRUG FOR TING JEG KAN LÆGGE UD PÅ INSTA OG SÅ OGSÅ I TOPPEN I SKAL NOK FÅ CREDIT :)
