I Marts måned tog Raj til Dubai med sin kone Seema.
De vendte tilbage i slutningen af April efter en fantastisk ferie.
Efter udrejsen besluttede de sig for at holde en fest for venner og bekendte, for at dele deres oplevelser og billeder fra deres rejse. Rajs telefon ringede pludselig midt i festen - men ingen svarede da han tog telefonen. Dette fortsatte hele aftenen, men da det bare blev ved og ingen svarede når han tog den, besluttede han sig for at slukke telefonen resten af aftenen.
Næste aften sad Raj fast på kontoret, da telefonen derhjemme igen begyndte at ringe. Rajs kone tog hjemmetelefonen, men ingen reagerede. Seema diskuterede episoden med Raj, men de besluttede at ignorere det. Opkaldene fortsatte i mange dage, og så fik de nok. De besluttede sig for at undersøge opkaldene og personen der blev ved med at chikanere dem. Raj fandt til sidst frem til en person og sammenhængen mellem nummeret og de tomme opkald. Han blev rasende og irriteret, da nummeret der havde kimet ham ned det sidste stykke tid var nummeret til det alderdomshjem han havde afleveret sin mor i sin tid.
Raj indså at det er hans mor der kimede ham ned. Han tog ned til alderdomshjemmet for at skælde sin mor ud. Han var så vred at han ikke engang bad om at se sin mor, men gik direkte til administratorens kontor. Han brokkede, skældte og klagede sig til chefen.
Hr. Sharma der var afdelingschef sagde: "Det er umuligt at det er hende Raj, for hun døde i Marts måned, og vi har forsøgt at ringe til jer gentagende gange, men vi har ikke kunne få kontakt. Vi har ikke haft jeres hjemmenummer. Men det sidste ønske hun havde var at høre din stemme.."
