Ånden.

547 2 1
                                    

Det er sket noget sælsomt.

En mærkelig gammel mand er flyttet ind hos mig. Jeg har ingen anelse om hvem han er, hvor han kommer fra, eller hvordan han trængte ind i mit hus. For det var ikke mig som har inviteret ham. Alt hvad jeg ved er, at han lige pludselig bare var der.

Han er snedig - det gamle rad. Han holder sig ude af syne det meste af tiden, men hver gang jeg går forbi et spejl, ser jeg et glimt af ham. Og når jeg rigtig kikker i spejlet for at se, hvordan jeg ser ud, står han der og udvisker mit kønne ansigt og muskuløse krop. Hvor er han dog uforskammet. Jeg har forsøgt at skrige forbandelser til ham, men han skriger bare de samme tilbage i hovedet på mig.

Det er ikke fordi jeg vil anklage nogen, men jeg tror, han også stjæler mine penge fra mig. Jeg går i banken og hæver 1000 kr. og blot et par dage senere er de væk! Jeg kunne aldrig finde på at bruge penge i den fart, så jeg kan kun komme til den konklusion, at den frække gamle rad stjæler fra min pung.

Penge er ikke det eneste, jeg har ham mistænkt for at stjæle. Køleskabet og køkkenskabe bliver lænset i et tempo, man ikke skulle tro var muligt, f.eks. for is, småkager og chokolade. Det er umulig at have den slags ting i huset mere. Faktisk burde han holde sig langt væk fra den slags sager, for han er virkelig ved at blive for fed. Jeg har på fornemmelsen, at han også har pillet ved min badevægt for at overbevise mig om, at det er mig, der lægger pund på pund på.

Når jeg ikke er hjemme, går han i mit klædeskab og ændrer mit tøj, så jeg ikke kan passe det mere. Og hvad værre er, han går også i mine skuffer, roder og flytter om på mine ting, så jeg ikke kan finde noget som helst. Det er nok det, som gør mig mest arrig, for jeg har altid haft styr på mine papirer.

Han stjæler min post og aviser, før jeg får fat i dem. Han får også typografien til at løbe ud, så jeg ikke kan læse hvad der står. Og så har han senest pillet ved min radio og mit TV! Så nu er alt hvad jeg kan høre blevet til mumlen og hvisken

Da så jeg ikke regnede med at det kunne blive værre, slog han sørme til igen. Jeg fik taget et pasfoto, men lige da lukkeren skulle til at klikke, smuttede han ind foran mig. Ingen vil da tro at den gamle "olding" på billedet er mig!!!!!!!!

Mine børn, har han også allieret sig med. De spørger hele tiden til, om jeg nu også kan klare mig selv. Hvad mener de dog? Som om jeg ikke altid har kunnet klare det hele selv. Men jeg har luret ham, det er kun fordi han så kan overtage mit hus, men NEJ den går ikke.

Jeg siger bare hold øje med ham, at han ikke flytter ind hos dig.

Gyser historier Where stories live. Discover now