Vokset fra hindanden - Mathias Gidsel

Moving on

Astrids perspektiv:

det er en start på en ny uge, og jeg er beyndt på min gamle skole igen for at afslutte mit 9 år, og tage eksamen der. der er en masse ansigter som jeg har savnet men der er også nogle jeg ikke har. Mathias storebror er vikar på skolen indtil han får studieplads og vi har ham tit. 

vi starter hårdt ud med dansk, dog på et overskuelit niveau og vi har Christian, Mathias storebror. da han træder ind i lokalet kan jeg mærke ahns øjne på mig - han ved hlt sikkert hvad der er sket. vi blir sat igang med nogle opgave online og Christian trækker mig udenfor, selvfølgelig! vi sætter os ved en bænk og han finder sin mobil frem. ''såeh er dig og Mathi slut?'' sige rhan med et skuffet ansigtsudtryk. ''ja det tænker jeg da'' siger jeg og kan mærke en klump samle sig i halsen på mig. 

''hvad skete der?'' siger han forsigtigt og kigger ned i bordet. ''jamen jeg følte bare at det ville være bedst, nu når det bliver svært at ses.'' siger jeg og han nikker forstående, og vi får ikke snakket mere inden at klokken ringer og vi skal til næste time. det er Engelsk og alle klasserne på årgangen er delt op niveau mæssigt så jeg kommer på det dårligeste hold fordi jeg er definitionen af skrald til engelsk. 

da jeg kommer derind ser jeg en masse mennesker som jeg knapt kender, så jeg sætter mig ned på en tom plads. timen begynder og alle pladser er taget pånær den ved siden af mig. der går nok kun 10 minutter af timen inden der stormer en dreng ind ad døren og kigger rundt. jeg smiler til ham for at sige at han kan sidde ved mig og det gør han så. han hilser og kigger op mod læreren som er ret så sur, men forsætter med at undervise.

timen går hurtigt, men det er nok fordi at ham og jeg snakker hele timen og følger ikke med, og jeg fandt ud af at hans navn er Anton! virkelig sødt vil jeg sige me han er også ret så sød! efter engelsk har v fri, da læreren er syg, og vi går hjem sammen. vi bor på samme gade, så vil følges ad nærmest hele vejen hvilket er sygt hyggeligt! mit hus kommer først, så jeg krammer ham farvel og går ind og mine forældre er hjemme, og de er ikke så glade. ''Astrid kom lige herind!'' siger min mor og jeg ved der er noget galt; er det noget med min familie... eller Mathias.

jeg trasker ind i stuen hvor mine forældre sidder i sofaen og kigger forventningsfuldt på mig. ''øøh hvad er der sket mellem dig og Mathias?'' siger de, og idet de siger det går døren op og gidsel familien kommer ind. ''omg hvad nu?'' siger jeg i ren frustration, altså kan de ikke fatte at vi ikke er sammen mere og det er som det er? ''ja hvad vi lige har sagt'' siger de og nu sidder gidsel familien i min sofa, lige undtagen Mathias som er på efterskole. ''ja vi vil gerne have at du gir ham en undskyldning!'' siger mine forældre og Mathias mor laver en grimasse så jeg kan fornemme at hun ikke mener at jeg burde.

jeg er målløs over mine forældre. ''det er et fucking breakup? jeg er ikke en kendis så lad være med at føle jer oblierede til at vide alt!'' siger jeg og stormer ud af døren, jeg vil ikke være derhjemme lige nu, jeg tager hjm til Anton! jeg løber i små 15 sekunder, og så er jeg ved hans fordør og jeg stormer ind, da der ikke er nogle biler. da jeg kommer ind bliver jeg mødt af Anton som ser bekymret ud.

''er du okay?'' spørger han og jeg kigger forvirret på ham og han forstætter; ''du græder!'' siger han og jeg kan mærke den næste tårer der flyder ned ad kinden på mig. jeg mumler noget og han spører igen: ''er du okay?'' siger han mere bekymret end før. ''ikke rigtigt'' siger jeg og bryder sammen i hans arme. vi sætter os i sofaen og jeg fortæller alt som er sket, og han snakker mig igennem det, og vi snakker virkelig godt sammen. da vi er færdige med at snakke det op, løfter han min hage og før jeg kan registrere hvad der sker, placerer han sine læber på min og det føles godt.

vi ligger og putter og snakker indtil jeg spotter noget ud af vinduet, jeg kan se Mathias og Hans bror gå rundt og Mathias kigger ind og ser mig og jeg ser ham, og vi får virkelig akavet øjenkontakt, men inden længe er Mathias ude af syne og jeg ligger mig ind til Anton igen og jeg falder i søvn og da jeg vågner, er der så mange missede opkald og ét af numrene genkender jeg, det er Mathias'....