Vokset fra hindanden - Mathias Gidsel

Starting over

Astrids perspektiv.

den seneste uge har stået på at rydde op i lejligheden. Anton har været villig til at hjælpe, så det var jo godt. - det er dog ikke den eneste ting der er stået på den seneste uge.

jeg har nemlig valgt at cutte kontakten med Mathias. det gjorde jo ikke noget godt for mit nuværende forhold... altså overhovedet!

det er i dag torsdag, og jeg har lige sat det sidste på plads, mens Anton sov. Jeg har tænkt mig at blokere Mathias i dag, da jeg egentlig alligevel har ignoreret alt han har skrevet... som egenlig på ingen måde var nemt, da jeg et eller andet sted stadig elsker ham?

-

jeg rejser mig fra gulvet, efter at have justeret på en hylde for 10 gang, og går ind i køkkenet, til Anton der scroller livet løs på sin telefon. jeg går om bag ham, og han slukker med det samme telefonen. jeg åbner køleskabet og finder en lille snack. jeg går ud igen, og kan skimte at Anton findr sin telefon frem igen, og scroller videre. jeg sætter mig ind foran tv'et, hvor jeg bare går ind på dr1, som viser en eller andn virkelig gammel serie. 

en time går på, med mig der ser den der film færdig, og noget andet småt serie, og Anton står stadig ud i køkkenet. det giver mig en ide.

'Hey Anton?' siger jeg, i det jeg træder ud i køkkenet, og han lægger sin telefon i lommen. 'Jaer?' svarer han spørgende, og jeg rømmer mig. 'skulle vi ikke måske tage ud og spise i dag?' spørger jeg og fortsætter. 'synes det er lang tid siden at vi har lavet, noget bare os to'. 

han kigger bare på mig, og så ned på køkkenbordet. 'laver du da ikke noget?' får han fremstammet og jeg sukker. 'jeg gider ærligt ikke laver mad i dag' siger jeg og får et lille- og rigtig falsk smil frem. 

han nikker og begynder at snakke; 'jeg synes bare ikke det passer så godt i dag' siger han, og jeg nikker. jeg trækker mig selv ind i stuen igen, hvor jg så slår over på TV2, og der er en kamp i gang. imellem alle spillerne, i kampen, får jeg øje på en dreng som ser bekendt ud. og der slår det mig; det er da Mathias..

jeg slår hurtigt væk igen, da tankerne begynder at flyde over, og jeg lægger mig i sengen, hvor der ligger et jakkesæt fremme. jeg skynder mig at tage et billede af sættet, da Anton egentlig aldrig har noget fint på, når vi er ude sammen. 

jeg sidder bare på sengekanten og glor, i dét at Anton kommer ind. 'hvad skal du?' spørger jeg og tager fat i jakkesættet. 'jeg skal ude og spise med nogle venner' siger han og jeg nikker. dog ikke forstående. 'nårh okay' starter jeg. 'håber du bliver hentet, for jeg tager bilen' forsætter jeg, og tager med det samme fat i bilnøglerne. 

'ej det mener du ikke' siger Anton surt efter mig, men jeg svarer ikke, da døren lukker i.