Vokset fra hindanden - Mathias Gidsel

Mathias

jeg går hen til Mathias som er helt forvirret. De sidste par skridt over til ham, rejser han sig selv op, og kigger blidt på mig; 'tak' siger han anerkendende og jeg smiler til ham... han smiler tilbage.

Han trækker mig pludseligt ind til sig, og inden jeg ved af det mødes vores læber i det blideste kys. det føles som om hele verden går i stå, bare for vores skyld. ville ønske at momentet varede evigt, men det gjorde det ikke.

vi blev afbrudt af en dør der smækkede, og jeg kunne se at det var Anton. der stod og så en forbavset tjener ved vores bord. jeg skyndte mig over til ham. jeg fandt min pung frem og rækker ham en 500-seddel. 'Dækker det?' spørger jeg, og tjeneren nikker hurtigt, inden han er væk.

mit blik vender til Mathias' og jeg smiler til ham, inden jeg går udenfor, hvor bilen så ikke er der længere. 'Lift?' spørger Mathias mig, inden han klemmer mine skuldre, hvilket får mig til at hvine. 'Jo tak', siger jeg grinende, og følger efter ham mod hans bil.

bil turen er ikke speciel på nogen måde; ingen siger rigtig noget, kun et par melodier jeg nynner med på, og vi stopper foran min lejlighed. 'Er du syg i hovedet?' spørger jeg Matias, og han kigger forvirret på mig. 'Hvis jeg går derind, bliver jeg til plukfisk' siger jeg og han griner bare.

han vender om, og inden længe holder vi foran hans lejlighedskompleks. 'Vent der' siger han og jeg nikker. Han slikker bilen og træder ud, og lunter over på min side og åbner døren for mig; 'madame' siger han med en meget dårlig fransk accent; jeg griner bare.

Riiiiigtig kort kapitel, men synes der skete nok ahha - god efterårsferieeee!!<3