Limiunisas trone

Kapitel 4

Jarles og jeg sidder begge helt stille i kareten, jeg gad vide hvad han tænker på. Måske er han lige så nervøs for at møde mig, som jeg er for ham. Stilleden bliver ved i et par sekunder mere, men det føltes som en evighed. Det bliver Jarles der bryder stilheden.
"Nå Jenima, du ser lidt nervøs ud, jeg tror bare ikke du er mere end mig."
"Nå Jarles, du ser ikke så nervøs ud som du påstår."
Han smiler, og ryster på hovedet. På mange måder minder han mig om Helina. Hans måde at ryste på hovedet istedet for at svare, og så bare kigge ned på sine hænder, jeg har også lagt mærke til en vane han åbenbart har. Han gnider sig ret tit i øjet, præcist ligesom Helina.
"Ja Jenima, jeg påstår meget som ikke mange tror på, og deres far har vel også påstået noget om dig, som ikke er sandt.
Jeg løfter øjenbrynene, og svare.
"Og hvad er det så min fader har påstået?"
"Jaaee, han beskrev dig ihvertfald ikke som så smuk de r i virkeligheden."
Jeg smiler, og han smiler tilbage.
"Mange tak deres højhed. Jeg må tilstå at jeg ikke har fået så meget fortalt om dig. De nævnte da ikke deres små smigrende komplimenter."
"Og jeg fik ikke at vide at du ikke kunne tage imod en simpel persons kompliment."
Vi griner lidt af hinanden, men mere bliver der ikke sagt i den tid vi køre tilbage til slottet. Og det føles virkelig som en evighed.

Tilbage på slottet, åbner nogen karetens dør, kun lige før Jarles selv hopper ud af døren, og hjælper mig ned på jorden ved at tage min hånd. Godt nok har Jarles og jeg ikke talt så meget sammen, men jeg fornemmer at vi nok skal blive gode venner.
Resten af min familie ankom til slottet, hvad jeg ville sige; lang tid før Jarles og jeg gjorde, og de står allerede klar inde i tronsalen, til at byde Jarles ordentlig velkommen .
"Nå Jarles, hvad syntes du? Jeg ved godt at det ikke er lige så stort som på deres forældres, men helt småt er det da heller ikke."
Min fars stemme bryder gennem alles små snakkeri, jeg ved ikke helt hvordan, men det har han altid kunnet gøre.
"Ja deres højhed, småt er det ikke, jeg vil sige lige så stort som mit, sommerslot. Ikke lille, men heller ikke stort."
Alle i tronsalen begynder at grine, selv min far, som ellers lige var blevet fornærmet.
"Ja, forestil dig det som en lille ferie du holder her, i små fem måneder. For når i er blevet gift, så kan du tage dig og din brud med hjem til dig selv, og blive der så længe de har lyst til."
Jeg håber ikke at min far ser at jeg næsten taber kæben, før jeg for rettet op på det. Skal jeg bo i Kaminua?! Jeg troede at det var godt nok at jeg bare skulle giftes og regere Limiunisa, men skal jeg flytte til Kaminua. Det er nok egenligt ikke så mærkeligt, vores kongeriger bliver jo forenet med det samme vi bliver gift, og det ville jo nok være mest normalt vis regentparret levede i det største af de to riger, men jeg kan stadig ikke helt forstå det.
"Selvfølgelig deres kongelige højhed."
Min far nikker og smiler, smiler som jeg aldrig før har set han smile, han smiler af glæde.
"Jeg Jarles, Kristian er fint, bare kald mig Kristian."
Han nikker, og bukker for min far. Hvorefter at Kong Kristian II fortsætter.
"Jeg forventer at min ældste datter, Jenima, nu vil vise dig rundt på vores ydmyge slot. Ellers så ses vi vel til eftermiddagskaffe. Kronprins."
Ydmyg og ydmyg, måske er Jarles' slot større, men vores slot er da hundrede gange større end beboerne i Limiunisa, og rimelig sikkert også i Kaminua.
Jarles vender sig om mod mig, for at tage imod min rundvisning. Det er ikke sådan at jeg vil vise ham hvert eneste rum i hele slottet, det ville tage alt for lang tid. Nok bare vise ham etagerne, og så hans værelse.

Vi går ud af tronsalen, og står midt i det første rum man kommer ind i når man kommer ind af hovedindgangen.
"Nå, jeg skal vist vise dig rundt. Altså. Som du ved, ligger tronsalen lige hvor vi kom fra, fængslet i kælderen, køkkenet vis man går ned af gangen til højre der."
Jeg peger mod højre.
"Og spisesalen er lige til venstre. Vis vi går ovenpå."
Jeg går mod trappen, og Jarles følger efter mig. Vi går op af trappen, og jeg fortsætter, her på 1. etage ligger en masse værelser, og vis du går ned af gangen her ligefrem, kommer du til balsalen. Nogen af tjenestefolkenes værelser er vist også her. Vis vi så går op på 2. etage, kommer vi til de store værelser, det vil sige gæsteværelser til specielle gæster, som dig, og så mig og min familie. Og ovenpå, er bare loftet, jeg er ikke sikker på hvad der er deroppe, og sådan set er jeg ligeglad, og det burde du også være. Vis du går til højere, og så ca fire meter hen, på din venstre hånd, ligger dit værelse. Men det må vel være en fin rundvisning, nogen spørgsmål?"
Han kigger på mig, og jeg er ret sikker på at han vil til at lave en vits, eller noget lignende.
"Ja faktisk har jeg et spørgsmål. Hvor er badeværelset."
Jeg smiler hurtigt til ham.
"Lige ned til venstre, første dør til venstre."
Han nikker og går mod badeværelset. Jeg ved ikke om ham skal på toilet, i bad, eller bare være lidt alene.

Da han er forsvundet kigger jeg op mod loftet, det jeg fortalte ham var både sandhed og løgn. Jeg har aldrig været deroppe, men jeg er ved at dø af nysgerrighed for at finde ud af det. Hvorfor jeg aldrig har været deroppe, ved jeg ikke helt præcist, jeg har bare fået at vide at det ikke var et sted for mig. Hvad der er deroppe, tror jeg aldrig jeg vil finde ud af, vis jeg skal, skal det være inden for de næste fem måneder.

Inden jeg flytter til Kaminua.