Vi går ind til engelsk. Jeg sætter mig ved siden af Harriets. Hun smiler til mig "Hey Sonny, har du haft en god ferie. Jeg skal lige til at svare, men så kommer læreren. "Hver sød at sætte jer ned, tak." Hun er ny.
"Jeg hedder Meghan Trainor, men kald mig frk. Trainor." (Ja, jeg valgte hende fordi det kunne være fedt og jeg syntes hun er god. Der vil også komme andre ting ind fx spækhugger og rescue special operations. Aka Sygt god serie.) hun virker sød.
"Jeg vil ikke være hård mod jer men i for en bog nu som i skal læse inden efterårsferien.." Hun giver os en bog.
I am Malala. "Er det ikke hende pigen der kæmper for friheden til piger så de kan gå i skole frk Trainor." Brenda kigger op på vores lærer. "Jo det er det i for noget mere at vide i bogen." Min lærer kigger tilbage på Brenda.
Vi for lov til at sidde og læse i timen.
Jeg føler mig dårlig. Alle bogstaverne hopper rundt. Det er som om det danser. Det er helt rodet. Jeg får ondt i hovedet. Hvorfor skal det være så svært. Der er ikke et eneste rigtigt ord i bogen. De leger med mig. De driller mig. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke. Jeg er ved at flippe ud. Jeg sidder helt stille, men inden i er jeg ved at springe. Jeg bliver nød til at kigge væk fra bogen for ikke at blive helt sindssyg.
Det føles som en evighed. Der er næsten helt stille. Man kan høre fuglene udenfor synge om sommeren. Jeg kigger rundt i det hvide lokale vi sidder to og to jeg sidder helt bagerst sammen med Harriets. Jeg kender ikke de fleste her inde.
Klokken ringer jeg pakker hurtigt sammen, og føles med Harriets ud.
På vej ned gennem gangen støder vi ind i en. En høj person. Han vender sig om. Bloddy hell. Ikke ham, hvorfor. "Hvad fuck laver du.... Næ det er jo Sonya og Harriets. Guys kom lige." Chase kigger ned på mig.
Vi vender os om for at gå men Owen og Sofia står bag os. Lea stiller sig ved siden af Chase. "Hvor har vi savnet jer." Owen smiler det mest falske smil ever. "Vi har shucking ikke savnet jer, og stop det falske smil du kommer til at ligne en abe." Efter det skubber jeg Owen væk, der bare står og stirre sindssygt og hans smil er faldet.
Harriets går lige bag mig. "Der er hvis en, der er blevet lidt kæphøj var." Jeg kan høre Chase grine.
Jeg hader dem. De tror der er så seje. De har været efter os alle sammen i vores gruppe.
"Hey tøser kommer i ikke tilbage til os." Det er Lea, der griner fjoget efter os. Bitch.
"Det var shucking fedt det der" Harriets skulderskubber mig lidt og griner. "Og dig. Du var mega fed så kan de lære det. De fortjener det vildt." Harriets griner. Jeg griner med hende jeg er faldet ned igen.
Vi går hen til de andre. "Hey piger, jeg så Chase og hans gruppe var henne ved jer. Er i okay" Thomas smiler til os. "Ja det fint" jeg smiler tilbage og sætter mig ved siden af Newt. "Fint nok. Fint nok. Så du Owens ansigt da du sagde det til ham. Han tabte helt kæben." Harriets er helt op at køre.
"Hvad sagde du Sonya?" Newt kigger på mig med et nysgerrigt og sødt smil. Han er jo fantastisk. Hans smil, dejlig lysebrune hår man bare gerne vil køre sine hænder igennem og hans muskuløse krop, som der bare skulle krammes "Sonya" jeg bliver hevet ud af mine Newtie-tanker og ind i den realistiske verden. "Øhm jeg sagde bare at han skulle lade være med at smile så falsk fordi han kom til at ligne en abe" jeg smiler til Newt som er ved at dø af grin, ligesom alle de andre. Hvor langtid mon jeg var i mine egne tanker.
Efter at have historie, musik og matematik har vi fri.
Jeg smutter hen og henter min lillebror Jackson, der går i dagpleje.
Og så smutter vi hjem.
