Sonyas syns
Der er frokostpause nu. Jeg er på vej over i kantinen med Harriets.
"Hey piger. Herover." Minho vinker os over til de andre. Vi sætter os ned. Jeg sidder mellem Newt og Teresa.
Vi sidder og spiser mens vi taler om en fest, der er her til efterårsferien.
"Hey guys. Jeg bliver nød til at gå nu. Min næste time er idræt. Så skal nå at klæde om. Ses" jeg rejser mig op og vinker til dem. De siger farvel, og jeg går.
Jeg er på vej ned gennem den tomme gang. Jeg drejer af et hjørne og støder ind i en person. Jeg kigger op. Ej c'mon. Hvorfor mig.
Det er Chase. Igen.
"Hva Sonya. Du er vist bliver glad for at støde ind i mig. Eller måske er det bare din blindhed. Når nej det er kun ord du ikke kan se. Chase står bare og griner. Hvor har han hørt det henne.
"Hvad snakker du om" jeg lader som om at jeg ikke ved hvad han taler om.
Han skaber mig ind i skabene. "Du ved godt hvad jeg snakker om. Dig og Teresa snakkede om det i morges. Du er ordblind. Din fucking taber." Tårerne presser sig frem i mine øjne, men jeg blinker dem væk. Nej jeg skal ikke vise mig som svag. "Er det ikke ligegyldigt for dig, og du skal ikke kalde MIG en taber. Du er sgu da den største nar ever. Jeg prøver at vride mig fri fra hans greb, men han holder bare strammere fast.
"Det er ikke ligegyldigt for mig skat, nu har jeg nemlig nået på dig. Du er ikke ligeså sej som du var før. Ordspasser." Han skubber mig ned på gulvet, og griner hånligt imens han går med de andre i hans gruppe.
Fucking nar. Mine kinder er helt våde og sorte. Jeg stor tuder imens jeg løber mod udgangen.
Jeg støder ind i en til person. Wow fantastisk. Det er sikkert Chase igen. Jeg kigger op og ser Aris. Jeg skubber ham stille væk og løber mod udgangen igen. Jeg kan høre ham råbe efter mig "Sonya du kan ikke gå nu. Skolen er ikke færdig."
Jeg er ligeglad jeg løber bare væk, ud af skolen.
Shuck. Jackson. Jeg tørre mine øjne og prøver at se lidt normal ud. Jeg går over i børnehaven, og for pakket hans ting og går hjem hånd i hånd.
Da vi er kommet hjem. Lægger jeg ham i seng til en middagslur.
Jeg laver spagettis og kødsovs.
Vi sætter os til at spise, og jeg putter ham bagefter.
Jeg går ind og ligger mig i min seng.
Hvordan kunne det ske. Hvorfor skulle Chase også finde ud af det. Det er nået af det værste nogensinde. Jeg kan mærke tårerne igen. Jeg lader dem løbe. Jeg begynder at stortude igen.
"Sonya er du okay." Jeg hører en lille sød stemme i mærket. Det er Jackson. "Ja Jackson. Jeg er okay. Kom her." Jeg løfter ham op i sengen. Han lægger sig ned ved siden af mig. "Fortæl mig så, hvorfor du ikke sover." Jeg putter ham ind til mig og nusser ham. "Jeg vågnede bare også hørte jeg dig." Han krammer mig. "Sonya vil du ikke nok synge en sang for mig.
Jeg smiler og nikker til ham. Så begynder at synge. (Det er sangen øverst oppe.)
Efter jeg har sunget. Ser jeg at han er faldet i søvn. Jeg falder også hurtigt i søvn.
