Youre mine (M.G)

Kapitel 1

Abigail

Den nye Abigail går ikke i bukser med print eller bluser i mærkelige farver. Den nye Abigail går i tøj, der får hende til at falde ind i mængden. Den nye Abigail skal ikke gøre særlig meget væsen af sig. Den nye Abigail skal bare lige klare gymnasiet, så hun kan flytte væk fra det hele.

Nu er jeg den nye Abigail. En ny by kan betyde en ny start. En ny skole kan betyde en ny start. Jeg skal bare sørge for, at jeg ikke falder tilbage i gamle vaner og rutiner. Jeg skal ikke blive et offer for andres underholdning. Jeg skal bare falde ind i mængden.

"Abigail, skat, der er mad!" Kaldte mor fra køkkenet. Hun er begyndt at kalde mig skat igen. Ligesom dengang jeg var lille. Jeg har lidt på fornemmelsen, at hun gerne vil have mig til at føle som dengang. Dengang, hvor alt var okay. Dengang, hvor jeg var ligeglad med, at vi flyttede flere gange om året. Dengang, der ikke var nogen mobning. Dengang, hendes og fars job ikke betød mere end deres datter.

Aftensmaden er nem i dag. Pasta med kødsovs. Far tipper gryden, så han bedre kan få fat i pastaen med pastaskeen.

"Har du så fået pakket ud?" Spørger mor og ser på far med et tålmodigt ansigtsudtryk, imens han øser pasta op. Selvom hun ser på far ved jeg, at spørgsmålet var til mig.

"Jeg mangler lige lidt. Det gør I vist også," siger jeg, og ser rundt i spisestuen. Der står kasser stablet op ad bagvæggen.

"Glæder du dig til at starte på den nye skole?" Spørger mor, imens hun hælder vand op i sit glas.

"Ja." Lyver jeg. Jeg har aldrig været glad for skolen, og det ved mor nok også efterhånden godt. På mit gamle gymnasium blev jeg mobbet. Ekstremt meget. Men der er aldrig blevet gjort noget ved det. Det overrasker mig ikke.

***

I dag er det mandag. Jeg skal starte på den nye skole i dag. Imens jeg ser mig selv i spejlet, prøver jeg at overbevise mig selv om, at det kommer til at gå helt fint.

Da jeg har taget tøj på, går jeg ned i køkkenet. Mor står op ad køkkenbordet og læser noget på sin telefon. Hendes læsebriller er skubbet op i hendes hår, og hun trommer med sine negle på bordpladen. Far sidder ved spisebordet og skriver på sin computer. Duften af friskbrygget kaffe rammer mine næsebor. Jeg slår mig ned ved spisebordet og hælder en kop kaffe op.

"Godmorgen." Siger mor glad. Jeg nikker bare hurtigt.

"Glæder du dig til skolen?" Spørger far. Han flytter ikke blikket fra sin computerskærm. Hans fingre flyver hen over tasterne, og jeg er sikker på, at han er ligeglad med svaret.

"Ja." Lyver jeg. Igen.

"Jeg skal nok køre dig i skole." Siger far. Han klapper sin computerskærm sammen og rejser sig op. Jeg nikker og tager en tår af den varme kaffe.

Ti minutter senere har jeg børstet tænder og pakket min taske. Jeg står og tripper i gangen for at komme afsted. Far farer febrilsk rundt for at finde sine bilnøgler.

"Hvor fanden er de..." Mumler han, da han går ud i køkkenet for ottende gang.

"Der hvor du sidst har lagt dem," siger mor. Hun går hen til en skål lavet af perler, jeg lavede, da jeg gik i børnehave. Hun graver hans bilnøgler op fra skålen og kaster dem til ham. Han kysser hende på kinden, før han tager sin computertaske og åbner døren for mig.

De nyeste popsange spiller ud af bilens højtalere, da vi kører mod skolen. Køreturen tager små tyve minutter.

Jeg skruer ned for radioen, lige inden jeg åbner min dør for at gå ud.

"Hav en god dag, skat." Siger far. Jeg nikker.

Jeg kaster et blik på skolen. Den ser ganske normal ud.

Udenfor skolen står der en lille gruppe drenge. To af dem ser helt identiske ud, men det er svært at sige på så lang afstand. Den ene af dem har armen om en pige med langt, blond hår.

Jeg tager en dyb indånding, inden jeg går ind på skolen. Jeg går hen mod døren, jeg tror, der er indgangen. Det er det heldigvis.

Da jeg endelig finder kontoret, går jeg hen mod hende, der nok er sekretæren.

"Er du ny her?" Spørger kvinden. Jeg nikker.

"Ja, det er jeg. Jeg hedder Abigail Watson." Hun vender sig væk fra mig, og begynder at rode rundt i nogle forskellige skuffer.

"Her er dine bøger og dit skema. Her står der, hvilket skab du har og koden til det." Jeg nikker og tager imod bøgerne.

***

Hej gutter, her er første kapitel af den redigerede version, fordi hold da op, det andet var noget lort. Det her er lidt bedre, synes jeg.